Virksomheden er solgt
Sidste udbudspris var 95.000 DKK

Søg lignende virksomheder

Chriscopenhagen.com - Kvalitets Dansk Ur-mærke til salg. - Få dit eget brand med avance 85%

Klaksvigsgade, København S
Ansatte
Under 5
Flytbarhed
Kan flyttes
Gem annonce
Gennemført Magento Webshop som er fuldt ud optimeret - Inkl. varelager med salgspris på 500.000kr

Hvis du kunne tænke dig at blive selvstændig, eller udvide din webshop med dit eget mærke, har du her en alletiders mulighed.

Denne webshop kører stort set automatisk. Du kan sågar vælge et lager hotel, så du ikke selv skal afsende og dermed dropshippe.

Prisen er inkl. et varelager på ca. 220 ure fordelt på forskellige kollektioner som udgør en udsalgspris på cirka 365.000 kr.

Chris Copenhagen giver dig mulighed for at eje dit eget brand ligesom svenske Daniel Wellington, som i dag er gigantisk store på nettet. Kvaliteten i urene er sågar af højere karakter end den svenske modpart, da alle ure er med safirglas (den stærkeste form for glas) samt et bedre urværk, som man kender det fra mærkerne Citizen og Seiko. Der er allerede 20 forskellige forhandlere og der er STOR mulighed for yderligere især i de fysiske forretninger. Husk, at du med køb af denne virksomhed har mulighed for at ændre navnet til "Karla Copenhagen" "Michael Copenhagen" eller hvad du kunne tænke dig. Logo og tekst på siden kan let skiftes.

Alt er klargjort og kan rulle fra dag et! Optimeret Magento webshop og betalingsløsning som kører problemfrit.
Kvalitetsure i flot minimalistisk Skandinavisk design. Kvaliteten er så god, at der tilbydes 3 års garanti. Designet til både mænd og kvinder.
Webshop i 14 forskellige lande, så du kan nå ud til den store verden
Logo og model billeder til markedsføring
Bannere og materialer til udstillinger og messer
Ikke én eneste reklamation til dato
Professionel leverandøraftale
Facebook (3441 følgere) og Instagram (4929 følgere) profiler er også oprettet. Tallene stiger hele tiden.

Rammerne er ideelle til dig som vil eje dit eget brand.

Denne virksomhed har en dropshipping aftale Det betyder at man ikke selv har varer på lager men de bliver afsendt direkte fra leverandøren når man modtager en ordre.

Økonomiske nøgletal

Der er ikke rigtig nogle tal, da webshoppen er så ung, men fra 1/6-2018 til 1/2-2019 er der omsat for 30.000kr i webshoppen uden nogen markedsføring udover opslag på Instagram/Facebook.

Bruttoavancen fås ikke bedre og ligger på over 85% ved vejledende priser. Desuden er der en aftale med Postnord som gør at fragtprisen til Danmark ligger på ned til sølle 34kr per forsendelse. Der tilbydes GRATIS fragt til kunderne.

Produktet

Chris Copenhagen er simple kvalitets ure med ægte læderremme og safirglas. Kvaliteten er bedre end LANGT de fleste modemærker, herunder også Daniel Wellington.
Samtlige ure leveres i flotte æsker med garantibevis.

Japansk urværk som blandt andet anvendes i Seiko og Citizen ure. Ingen reklamationer til dato!
Urene er designet til både damer og herrer i henholdsvis 36mm og 40mm, som er de mest solgte størrelser indenfor ure.
Mulighed for udskiftning af rem, hvis ønskes.

Markedsføringskanaler

Der markedsføres via de Sociale Medier via særligt Instagram og Facebook. Derudover er der mulighed for at henvende sig hos en tilknyttet fotograf som ligeledes vil kunne fremstille video til markedsføring.

Hele webshoppen er søgemaskineoptimeret med et stort antal indgående links, så webshoppen ligger højt i Google på mange forskellige søgetermer.
Derudover findes der pt. 20 forskellige forhandlere som sælger urene i deres shops og via deres kanaler.

Omkostninger

Da alt er betalt er omkostningerne sølle 100kr om måneden til Bambora som er betalingsløsningen.
Dertil et års abonnement til NETS på cirka 1000kr.
Dertil små beløb til hosting og domæne.

Aktiver

Varelager til indkøbspris ca. 40.000kr som følger med. Udsalgspris for samme lager udgør ca. 365.000kr.
Super flot og søgemaskine optimeret Magento Webshop som har en samlet værdi til cirka 75.000kr inkl. tilkøbt moduler, oversættelse mm.
Brand og produkter som er velanset og som er godkendt af landets mest erfaring urmager, Knud Nielsen.
Udstillingsskab samt bannere til brug til messer og udstillinger.
Opbevaringsskab, hvor du kan organisere lageret.
Velrespekteret leverandør som leverer hurtigt og som kan hjælpe med at designe nye kollektioner.

Varelager på 40.000 kr. inkluderet i prisen Sælger tilbyder at få varelager med som en del af udbudsprisen.
Inventar på 90.000 kr. inkluderet i prisen Sælger tilbyder at få inventar med som en del af udbudsprisen

Virksomhedens historie

Grundlægger og CEO, Chris Kaiser Sørensen, født 16/10-1980, har i mange år været en succesfuld forretningsmand og været med til at præge forskellige virksomheder med sin erfaring og lyst til at skabe noget ud af ingenting. Den driftige herre blev således selvstændig og medejer af sin første virksomhed, Unisport A/S, i en alder af blot 21år, men allerede som 18-årig havde han så stort et ansvar for Unisport, at det nærmest føltes som et ejerskab. Chris har opholdt det meste af sit liv i København, så derfor var det naturligt at kalde det Chris Copenhagen når kærligheden til Danmarks hovedstad er så stor som tilfældet er.

Efter Unisport kom Uniwatches, som i dag hører til blandt Skandinaviens førende onlineshops indenfor designerure. Opstarten var hård og der var mange ting at tage højde for, når man starter op i en helt ny branche, men efter et par år havde den værste storm lagt sig og Uniwatches kunne således se fremad med Chris ved roret.

Netop de mange år indenfor ure og armbåndsure har lært Chris en hel del, og derfor følte springet ud som designer af sit eget mærke ikke som det største spring der til dato er taget, men om end der naturligvis har været udfordringer undervejs, når man bevæger sig ud på dybt vand. Hele tanken om selv at designe og 100% præge sit eget mærke har alle dage været den store drivkraft for Chris og med udsigten til igen at kunne skabe noget stort er kun ekstra motivation.

I de mange Chris Copenhagen ure er fokus ofte rettet mod klokken 10 eller rettere position 10. Forklaringen udspringer i Chris’ store kærlighed og passion for fodbold, hvor den store fodboldlegende, Diego Armando Maradona, altid spillede med 10-tallet på ryggen. Den argentinske fodboldstjerne havde en enestående evne til at få selv den sværeste form for fodbold til at se legende simpelt og enkelt ud, så netop derfor er Chris Copenhagen armbåndsure ligeledes inspireret på samme simple og enkle måde og bevar dermed det minimalistiske i urene. Dertil er alle ure krydret med høj kvalitet og præcision i alt hvad der findes omkring urene, nøjagtig på samme måde som Maradona altid leverede den høje kvalitet og præcision på fodboldbanerne rundt om i verden.

Udover det simple og enkle design er samtlige ure fra Chris Copenhagen ligeledes designet med hver sin lille historie som knytter sig til nogle af de mange mennesker som Chris har mødt på sin vej igennem livet og den lille historie findes ved produktbeskrivelsen ved hvert ur. Det er bare én af de mange måder hvorpå mærket skiller sig ud fra mængden.

I dag findes der mange forskellige mærker som designer alt fra tøj til sko og ure, men for Chris Copenhagen har man valgt kun at rette 100% fokus på armbåndsure, i det man derved forventer at kunne opnå et bedre resultat i både kvalitet men så sandelig også i det design som forbrugeren efterspørger. Det er derfor at Chris Copenhagen kalder sig selv for et ægte urmærke, for du får ikke noget som er mere unikt og originalt som når du køber dit eget Chris Copenhagen ur.

Hos Chris Copenhagen skal du have følelsen af stolthed når du bærer uret på armen og det skal passe til din tøjstil eller humør du ligger for dagen. Vores filosofi er at vi ikke er noget uden vores kunders lyst til at promovere vores ure, så derfor skal vi leverer et stykke håndværk som enhver person vil bære med stolthed og vise frem til sin venner i privaten eller via de sociale medier. Netop derfor har vi forsøgt at gøre hele købsoplevelsen til noget særligt så alt fra ur til æske leverer op til den rette standard.

Markedet

Markedet er i sagens natur massivt og behovet for mode bliver kun større og større på verdensplan. Aldrig har der været mere fokus på modeverdenen end der er i dag. Igennem Facebook og Instagram bliver vi konstant bombet med en lang række billeder, hvor moden er i centrum og forbrugerne er i højere grad blevet bevidst om, hvordan vi går klædt med alt fra vores tøj til vores ure og smykker. Netop derfor har vi aldrig haft større mulighed end nu, for at komme ud på forskellige platforme eller butikker rundt om i landet.

Stærke sider

Dette brand er super unikt og har nogle kvaliteter, som man ikke finder i andre mærker indenfor mode. Derudover er der en super flot avance, som i sidste ende bevirker at du kan tilbyde en langt højere margin til butikker end alle andre tilbyder i dag. Normalt får urmagere mellem 1,8 og 2,5 i avance, når de køber ure ind til deres butikker, men med Chris Copenhagen kan du uden problemer tilbyde mere end 2,5 hvilket gør at mange butikker vil være interesseret i at tage mærket ind.
Derudover er webshoppen på 14 forskellige sprog/lande, hvilket giver dig mulighed for at markedsføre i alle de vigtige lande og markeder og dermed sprede budskabet. Det betyder ligeledes, at sidder du i USA og Googler, så vil den potentielle kunde ligeledes kunne finde Chris Copenhagen, samt betale i US Dollars, hvilket giver kunderne en enorm tryghed som altid er vigtig via salg på nettet.

Strategi

Indtil nu er der blevet markedsført via særligt Instagram som ligeledes har givet en god portion salg. Derudover har der i perioder omkring udsalg og Black Friday, ligeledes blevet solgt ekstra mange ure.
Ydermere har fokus været på at skaffe nye forhandlere af mærket, hvilket primært har været online, så næste skridt vil være at kontakte fysiske butikker herunder modebutikker samt urmagere.

Vision

Visionen ligger i at skabe et brand i Danmark og opnå en status som etableret urmærke, som man finder hos 100 forhandlere rundt om i landet. Efterfølgende er det meningen at mærket når ud til flere lande på verdensplan, hvor især Tyskland vil være en oplagt mulighed, i det mulighederne her er enorme.

Ideel køber

Der er behov for en køber som har et kendskab til de Sociale Medier og ved hvordan man bruger dem optimalt. Personen eller personerne skal ligeledes have mod på at kontakte urmagere og modebutikker med henblik at sælge ure til disse og dermed få flere forhandlere i staben. Derfor vil det være en fordel at du er udadvendt og ikke bange for at ”sparke døre ind” ved at besøge forskellige butikker.
Der er brugt utroligt lidt tid selv i den første tid, så i princippet kunne det være et par timer om ugen, men for at mærket skal vokse vil en køber skulle bruge mere tid på at kontakte nye forhandlere, så mærket kan komme ud til flere dele af landet.e

Opstartshjælp

Jeg har tidligere solgt flere forskellige virksomheder og altid overleveret disse på bedste og mest professionel vis, da jeg alle dage har haft en interesse i at disse vokser sig større og bedre i fremtiden. På den baggrund er jeg naturligvis klar til at hjælpe med en fuld overdragelse.

Jeg forventer at en ny køber vil være fuldt ud klar efter blot få uger men skulle der være spørgsmål 3-6 måneder, ja selv et år efter så spørg endelig og jeg hjælper med svar. Desuden er der også professionelle udviklere som vil kunne bistå med teknisk hjælp, hvis ikke du har erfaring med Magento platform.

Jeg vil kunne træffes på både telefon og mail, men pga. mit nye virke, så vil jeg foretrække mail. Min hjælp i forbindelse med overlevering er fuldt ud gratis, så spørg endelig løs.
Min interesse er at en ny køber vil få de bedst mulige forhold til at få Chris Copenhagen til at vokse sig yderligere, så jeg er ekstra dedikeret til at hjælpe med hvad jeg kan, så tingene kan glide fint i fremtiden.

Sælger tilbyder finansering

Finansiering udbetaling:
45.000 DKK
Finansiering løbetid:
5 måneder
Finansiering renter:
0 %

Beliggenhed

Brug for rådgivning omkring køb eller salg af virksomhed?
Få hjælp af en virksomhedsmægler

Ekstra information

Visninger:
2651

Sælger kontaktet:
11

Følger annoncen:
8

Annonce id-nummer:
30981

Årsag til salg:
Fokus på andre forretninger

Annonce oprettet den:
11-02-2019
Udbudspris 95.000 DKK