Restaurantmægler

Er den bedste løsning i din situation at finde en restaurantmægler eller kunne du lige så godt spare en masse, ved at sætte hele din virksomhed til salg på Saxis og få mere for den?

Lav en salgsannonce

Sæt HELE virksomheden til salg, med inventar, varelager og alting og få mere for “den samlede pakke” end du ville få ved at sælge dele af virksomheden.

Kom igang med salget

Find en restaurantmægler

Hos en mægler der har med erhvervsejendomme at gøre kan du få afsat dit lejemål og dine lokaler til nye lejere eller ejere.

Vælg en restaurantmægler
Omtalt i blandt andet:
omtalt i Børsen
omtalt i Finans
omtalt i Computerworld

Hvad er en
restaurantmægler

En restaurantmægler, er lidt ligesom en ejendomsmægler, men med speciale i restaurationslokaler. Det er ofte den bedste måde at få afsat dine tomme restaurantlokaler.

Men hvad er den bedste løsning for netop dig?

Om den bedste løsning for dig er, at bruge en restaurant mægler eller selv sætte din restaurant til salg på Saxis afhænger meget af hvilken situation du står i.

Hvis du har nogle tomme lokaler hvor der tidligere har været restaurant, café eller anden form for spisested og du skal have disse lokaler afhændet uden for meget besvær, så er det rigtige for dig, sandsynligvis at bruge en restaurant mægler.

Hvis du derimod har en igangværende eller nyligt lukket restaurant eller lignende, hvor der også er inventar, varelager, måske ansatte osv. Så vil du få meget mere ud af at sælge virksomheden som en “samlet pakke” på Saxis, til en køber der gerne vil drive spisestedet videre. Det gør nemlig at du kan få (markant) mere for din restaurant og samtidig giver Saxis dig en større fortjeneste af salget.

Du får større fortjeneste på Saxis fordi vi giver dig:

  • Juridiske dokumenter såsom købsaftale, fortrolighedserklæring og hensigtserklæring til en samlet værdi af over 15.000 kr. - helt gratis!
  • Annoncering på Danmarks største online virksomhedsbørs på solgt-eller-gratis vilkår.
  • Adgang til Danmarks største køberkartotek af folk der er interesseret i at overtage virksomheder, aktiver, lokaler, inventar m.v.
  • Mere til dig selv, da du spare den dyre mægler.


Så hvilken løsning der er bedst for dig afhænger af, hvad du skal sælge. Hvis du bare har tomme lokaler som skal afhændes og du ikke selv vil bruge tid på det, så er den bedste løsning for dig, at finde en mægler længere nede på denne side og bruge dem.

Hvis du derimod har en restaurant, café, butik eller virksomhed med kontorlokaler, hvor der er inventar, varelager, ansatte eller på anden måde aktiver med i salget, er Saxis helt klart den bedste løsning for dig. Især hvis virksomheden stadig kører og har kunder og omsætning. Hvis du vil bruge Saxis til salget, kan du komme i gang med at oprette en annonce øverst på siden her.

Du er meget velkommen til at skrive til os på [email protected] hvis du er i tvivl om hvad den bedste løsning er for dig.

Opret selv salgsannonce

Find en restaurantmægler der kan hjælpe dig

Hvad er en restaurantmægler?

Ordet mægler bliver i langt de fleste tilfælde forbundet med en traditionel ejendomsmægler. En restaurantmægler er en nyere betegnelse, som i og for sig ikke adskiller sig meget fra en ejendomsmægler - kun i den forstand, at det er en mægler, som har specialiseret sig i at sælge restauranter.

En restaurantmægler handler altså med restauranter. Og overvejer du enten at sælge din restaurant eller at købe en restaurant, der er sat til salg, er en restaurantmægler den rette fagperson at tage kontakt til. Her vil du få hjælp til at finde den rette restaurant, der matcher dine behov, eller hjælp til at finde den rette køber til den restaurant, som du gerne vil sælge.

Andre type af mæglere

Der findes i dag mange flere specialiserede mæglere end de traditionelle ejendomsmæglere, som du vil tage kontakt til, hvis du har i tankerne at sælge din private bolig. Mens en ejendomsmægler i traditionel forstand tager sig af at sælge privatboliger og nye hjem til alle typer af familier, så findes der i dag en række specialiserede mæglere, der er eksperter i at sælge alt inden for erhvervsboliger. Hvad enten det er en restaurant, en butik eller en frisørsalon.

Ordene restaurantmægler og butiksmægler taler vist for sig selv - det er ganske enkelt mæglere, der sælger henholdsvis restauranter eller spisesteder og butikker.

Butiksmægler

Som navnet indikerer, er en butiksmægler en person, der beskæftiger sig med at sælge butikker. Det kan være alt fra et centralt butikslokale i indre København til en mindre kiosk i udkanten af Aalborg. En butiksmægler favner bredt, da butiksmarkedet spænder vidt.

En butiksmægler - eller en restaurantmægler for den sags skyld - beskæftiger sig også med at facilitere lejemål. Det vil altså sige, at du også kan få hjælp og rådgivning i forhold til at udleje dit butikslokale eller de lokaler, hvori der er indrettet restauration.

Erhvervsmægler

En erhvervsmægler er en fælles betegnelse for de mæglere, der beskæftiger sig med erhvervsbygninger. En erhvervsmægler kan i princippet beskæftige sig med at sælge alt fra en lagerbygning til en wellness-salon. Ofte er det dog sådan, at den enkelte erhvervsmægler har et speciale. Det gælder både, når det kommer til geografi, men også når det kommer til branche.

Erhvervsmægler er så at sige en paraplybetegnelse, som dækker over både restaurantmæglere, butiksmæglere, og hvad der ellers findes af mæglere inden for de forskellige brancher.

Hvorfor kontakte en restaurantmægler?

Hvis du overvejer at sælge din restaurant eller dele af den, kan du få professionel sparring hos en restaurantmægler. Er det et godt tidspunkt at sælge på? Vil det give mere mening at starte med at udleje og vente med at sælge, til markedet er mere gunstigt? Hvem kunne være en potentiel køber? Hvordan får du en potentiel køber til at opdage de restaurationslokaler, som du sætter til salg? Og hvad med prisen? Hvilken pris kan du forvente at sælge din restauration til? Spørgsmålene er mange, når du står over for en stor beslutning. Og det er og bliver en stor beslutning at sælge din virksomhed. Hvad enten du så driver et spisested, en håndværkerforretning eller en butik.

I virkeligheden kan du se det lidt lige som med ethvert andet boligsalg. Skulle du sælge det hus, som du bor i, ville du så ikke også vælge at sætte en ejendomsmægler på opgaven? På samme vis er det fornuftigt og anbefalelsesværdigt at gøre brug af en restaurantmægler, hvis du har planer om at sælge det spisested, som du driver.

Restaurantmægler - fordele og ulemper

Overvejer du, om du skal tage kontakt til en restaurantmægler eller ej? For at hjælpe dig på vej, så du kan træffe dit valg på et velovervejet grundlag, lister vi her en række af fordele og ulemper op. Så er det helt op til dig at vurdere, hvad der har mest værdi for dig.

Fordele
  • Du slipper for alt besværet.
  • Du kan bruge din tid på andre vigtige opgaver.
  • Du får professionel sparring og rådgivning.
  • Du får hjælp til at sætte den rigtige pris.
  • Du får adgang til et stort netværk af potentielle købere
  • Du kan få solgt eller udlejet dine lokaler hurtigst muligt.
  • Du kan sove trygt om natten, velvidende at din restaurantmægler tager sig af dit salg.
Ulemper
  • Det er oftest den dyreste løsning.
  • Hvis du har en igangværende restaurationsvirksomhed du vil sælge, er det ikke sikkert du får den rette pris
  • Du har ikke fuld kontrol over salgsprocessen eller den aftale der bliver lavet med køber

Hvilke virksomheder er der hjælp at hente til?

En restaurantmægler beskæftiger sig ikke alene med restauranter. Alle virksomheder, der har med bespisning at gøre, hører ind under mæglerens speciale. Det være sig alt fra sandwichbarer til caféer og kroer.

  • Restaurant
  • Sandwichbar
  • Café
  • Kro
  • Cafeteria
  • Vinbar
  • Bespisning i alle afskygninger

Drømmer du om at åbne din egen restaurant?

Bliver du glad ved tanken om at åbne din egen restaurant? Og er tiden i dit liv kommet til, at du skal prøve det af? At åbne en restaurant er en stor mundfuld - på samme vis som det er tilfældet med alle former for nystartede virksomheder. Det kræver benhårdt arbejde, og det kræver også, at du er risikovillig. For du ved jo aldrig, om det hele kommer til at gå, som du har forudsagt.

Men er det det, som du brænder for, og har du finanserne i orden til det, så er det bare med at springe ud i dit restauranteventyr. Hvis ikke du skal prøve det af nu, hvornår skal du så gøre det?

Når du vil starte en restaurant, skal du overveje grundigt, hvordan du skal gribe det an. Du har to muligheder, når du skal i gang. Du kan enten selv starte en restaurant op helt fra bunden, eller du kan overtage en restaurant, der allerede er etableret. Overtager du en restaurant, bestemmer du selv, om du vil føre den videre, som den er, eller om du vil indføre et nyt koncept og nye retter på menukortet. Det første er måske det nemmeste at gøre, hvis det har fungeret godt hidtil, men det andet er måske mere i tråd med din egen personlige restaurantdrøm?

Køb en restaurant, der allerede er etableret

Der kan være mange fordele at høste ved at køre videre med en restaurant, som allerede er etableret. Du kan både drage nytte af en erfaren personalestab, loyale kunder og en brandværdi. Hvis altså der er tale om en velfungerende og veletableret restaurant. Selvom du overtager en forretning, kan du stadig sætte dit eget personlige præg derpå. Du kan for eksempel ændre på indretningen, tilføje nye retter til menukortet eller justere hele konceptet.

Har du allerede en idé om, hvordan din restaurant skal se ud, og hvilken type af mad der skal serveres? Så kan det godt være, at du vil føle dig for låst fast ved at køre videre med en tidligere forretning, som du vil justere til. I det tilfælde er det måske i virkeligheden mere dig at starte op fra scratch og helt selv bestemme fra A til Z - og starte din helt egen nye kundegruppe.

Start op helt fra scratch

Hvis du starter op fra bunden af, står det dig helt frit for, hvordan din restaurant eller din café skal se ud, hvad den skal tilbyde, og hvilke kunder den skal henvende sig til. Du kan her lade din kreativitet få frit spil, men du skal også være opmærksom på, at det kræver mange ressourcer at starte helt på en frisk, og at du løber en noget større risiko. For overtager du ikke en række kunder, skal du selv ud at hente dem allesammen.

Uanset hvilken model der tiltaler dig mest, kan en restaurantmægler hjælpe dig med at finde de helt rigtige lokaler til det spisested, som du drømmer om at drive.