Denne virksomhed er ikke længere til salg. Søg på lignende virksomheder

Abonnementsbaseret gaming & film merchandise webshop - First Mover i Danmark

Ansatte
Under 5
Flytbarhed
Ikke flytbar
Region
Midtjylland
Gem annonce
Første af sin salgs - Nordens svar på Loot Crate sælges. Stort potentiale for gaming og film segmentet.

Vi har et hidtil ikke-set koncept, som har kæmpe succes i udlandet. Konceptet er rettet efter filmnørder og gamere. Produktet består af Loot Bokse fra forskellige film, serier og spil, som man kan abonnere på. Boksene kan også købes uden abonnement som et enkeltkøb hvis det ønskes. Boksene indeholder merchandise, tilbehør, figurer, beklædning og meget mere fra de forskellige teamer, som man vælger. Boksene kan modtages i et selvvalgt interval.

Loot Fantasy skaber værdi for kunderne på forskellige parametre. En kunde får næsten 2x værdi i en boks ift. hvad de betaler for den. Vores almindelige bokse koster 284 kr og der er for 550 kr af værdi i den. Derudover, er spændingen og mystikken omkring hvad der mon er i den nye boks og hele overraskelsen og glæden ved, at modtage og pakke den op. Det svare til, at give sig selv en fødselsdagsgave 12 gange om året. Men hvor du normalt ved hvad der er i den gave du køber til dig selv, er dette en reel overraskelse.

Vi har sendt cirka 100+ bokse afsted siden Juni og indgået en forhandleraftale med Proshop. Ud af disse bokse har vi fået 5 opsigelser og utrolig god feedback. Vi har gode leverandøraftaler og en trofast kundegruppe.

Virksomheden sælges, da den ene partner bor i Udlandet og, da det er vedkommende, som har størstedelen af anparterne og ligeledes står for det meste af drift/marketing/forretningsudvikling, er det for svært at kunne skalere konceptet og få skabt den succes, som der er mulighed for. Vi vil ikke lade et genialt koncept gå til spilde og vil derfor gerne lade en anden føre det videre. Det var planen at partnere i udlandet skulle retur til Danmark om ganske kort tid. Men da dette ikke blev muligt har vi valgt at sætte siden til salg.

Vi vil gerne sælge webshoppen hurtigst muligt da vi ønsker, at vores kunder oplever et fald i serviceniveauet. Ligeledes ønsker vi en gnidningsfri overgang hvorfor, at vi naturligvis står til rådighed og hjælper med overgangen.

Økonomiske nøgletal

Vi har en dækningsgrad pr abonnementsboksene på 20-25%.
Fortjenesten på enkeltkøb er tilsvarende det højere.

Vi har sendt cirka 100+ bokse til egne kunder og 30 bokse til Proshop.dk, som forhandler vores bokse. Da vi har haft meget få opsigelser fortsætter vores abonnerende kunder med deres abonnement hvilket genere en stabil omsætning. Derudover har vi haft kunder, som har foretaget et enkeltkøb, som er kommet retur og købt et abonnement efterfølgende.

Udover hosting, domæne og lignende er der ikke faste udgifter.

Produktet

Det primære produkt er vores Loot Bokse. En Loot Boks indeholder merchandise, tilbehør, figurer, beklædning og meget mere fra de forskellige teamer, som man vælger. Boksene kan modtages i et selvvalgt interval.

Vi køber alle produkter direkte fra leverandørene og i få tilfælde fra distributører. Dette betyder at vi har gode priser på det forskellige indhold af pakken og dermed også har gode fortjenester.

Boksene koster mellem 250-294 kr og man får mellem 550-600 kr af værdi i en boks.

Boksene kan købes som enkeltkøb, eller 12, 6, 4, 3, 2 gange om året. Enkeltkøbene koster 330 kr.
Der er cirka 20% i fortjeneste per boks ved abonnementerne og tilsvarende endnu mere ved enkeltkøb.

Nøglen til denne fortjeneste er gennem vores leverandøraftaler. Vi bruger sjælendt distributører og lignende. Vi køber direkte fra licenshaver og får dermed bedre priser end de fleste webshops der forhandler merch. Vi har et rigtig godt forhold til disse leverandører og de udviser meget tillid til os.

Derudover er vi blevet kontaktet af en af de største Loot Box forretninger i Europa omkring at opkøbe produkter fra dem, til endnu lavere pris og et eventuelt samarbejde.

Der er særlig stort potentiale for gaming segmentet, som vi ikke har penetreret til fulde.

Markedsføringskanaler

Vi har bevidst undladt at bruge for mange kræfter på markedsføringen frem til nu. Vores plan har været, at tage en god mængde kunder ind og ud fra deres feedback ville vi vurdere om der skulle foretages ændringer og lignende. Efterfølgende har vi dog ikke kunnet intensivere markedsføringen af forskellige årsager. Den primære årsag findes i grunden til salget.

Feedback har været utrolig positiv og vi har derfor meget få opsigelser.

Den smule markedsføring vi gjorde var:

- Facebook & Instagram annoncer
- Sponsorering af bloggere/influencere

Fremadrettet var tanken at være mere aktive i biografer ved premiere på relevante film, til messer og events og lignende.

Derudover vil vi indgå strategisk samarbejde med relevante influencere i med en stor følgerskare. Instagram og Facebook er naturligvis vigtige og vores tilstedeværelse på de sociale medier vil være utrolig vigtig.

Vi vil foruden dette være bedre til at identificere relevante online medier hvorpå vi kan tilkøbe reklame.

Omkostninger

Hosting + Domæne er cirka 2000 kr årligt.

Foruden dette har vi kun udgifter til marketing og vareindkøb. Vi har ikke gjort meget i markedsføring til nu. Vi har primært lavet en smule facebook reklamer og konkurrencer.

Shopsystem

Aktiver

Du vil ved overtagelse af Loot Fantasy overtage følgende:

- Lille varelager
- Hjemmeside med høj værdi
- Stærk linkprofil og høj SEO Score
- Cirka 30+ aktive kunder (Fordelingen mellem abonnenter og enkeltkøb er 60/40)
- Forudbetalt hosting for de næste 6 mdr
- Leverandøraftale med licenshavere og producenter samt distributører i Europa. Alle vores leverandører er i Europa, hvilket betyder hurtig levering, høj kvalitet og ALTID med licens.
- Forhandleraftale med Proshop
- Papkasser, tape, og cirka 3000 logo klistermærker
- Logo, sociale medier og grafisk materiale
- Nyhedsbrev med 40+ tilmeldte
- Billig fragtaftale med DAO

Da vi altid ved hvor mange abonnenter vi har samt enkeltkøbene bestiller vi altid kun det antal produkter, som skal være i boksene. Vi bestiller dog også ekstra produkter, som kan bruges til præmier og influencere. Vores varelager består derfor af den slags produkter.

Varelager på 5.000 kr. inkluderet i prisen Sælger tilbyder at få varelager med som en del af udbudsprisen.

Markedet

Vi vurdere, at markedet er på 375.000 kunder. Dette er en kombination af gamere og 'filmnørder/fans af forskellige film/serier'.

Dette er vurderet ud fra statistik om antallet af gamere i Danmark samt danskernes streaming og biografvaner.

Vi vurdere at vi kan få 10% af dette marked på lang sigt. Ud fra vores nuværende kunder kan vi se, at en kunde i gennemsnit modtager 4 bokse årligt.

Det vigtige for at få succes på dette marked er volumen og det er derfor vigtigt, at vi vokser hurtigt for, at det bliver en god og stabil forretning.

Svagheder/udfordringer

Fortjenesten på en abonnementsboks er 20-25%, men vi sender i gennemsnit 4 bokse pr. kunde hvilket betyder, at der ikke er særlig god fortjeneste pr. kunde i længden.

Det bliver først en rigtig god forretning når man når en høj volumen af kunder.

Stærke sider

Kunderne er loyale og fordi, at vi taler om abonnementer er der en stabil indtægt. Det er samtidig nemt at implementere loyalitetsprogrammer og få eksisterende kunder til at anbefale bekendte og lignende, da disse ofte er i samme miljø.

Vi er de første i Norden med konceptet og det er gennemarbejdet og veludviklet.

Vi har direkte leverandøraftaler hvilket gør at vi har bedre priser end mange af de små- og mellemstore webshops derude.

Vi har meget få opsigelser endnu og utrolig god feedback.

En flot hjemmeside, som er kommet med i en top 10 liste over flotteste hjemmeside i 2020 til nu.

Opstartshjælp

Vi er villige til, at tilbyde opstartshjælp ifb med overdragelse af de forskellige aktiver såsom hjemmeside, sociale medier, betalingsløsning mm.

Vi kan ligeledes stå til rådighed i starten med rådgivning og hjælp.

Brug for rådgivning omkring køb eller salg af virksomhed?
Få hjælp af en virksomhedsmægler

Ekstra information

Visninger:
962

Sælger kontaktet:
1

Følger annoncen:
0

Annonce id-nummer:
32923

Årsag til salg:
Andet

Annonce oprettet den:
02-09-2020
Udbudspris Ikke angivet