FLOATING GRIP - Gaming brand med Webshop + B2B kanaler
Hvis du søger en virksomhed med stort potentiale, har du her en enestående mulighed for at overtage en veldokumenteret virksomhed med 10 års Proof-of-Sales og Proof-of-Concept. Virksomheden inkluderer et omfattende varelager, der gør det muligt at starte salget med det samme via en international Shopify-webshop (www.floatinggrip.com) og allerede etablerede B2B-kanaler.
Stor vækstmulighed:
Virksomheden har gennem årene vist et betydeligt vækstpotentiale. På grund af graviditet og et personligt ønske om at fokusere på hjemmet har der dog de seneste år været mindre fokus på vækst og i stedet på at minimere arbejdsindsatsen. Dette åbner en unik mulighed for at overtage en virksomhed med dokumenteret succes og udviklingspotentiale – til en attraktiv pris grundet endnu en kommende graviditet.
Om FLOATING GRIP:
FLOATING GRIP er et Dansk brand gamingindustrien, internationalt kendt for sine innovative vægbeslag til spilkonsoller, egen udviklet LED-HDMI kabler og meget andet. Virksomheden startede i 2014, da jeg, Stephanie Skov, udviklede det første beslag i min stue. Siden da har jeg vækstet virksomheden, som indtil nogle år siden så store vækstmuligheder som desværre blev indhentet af ønsket om familieliv.
Salget inkluderer:
- Webshoppen
- Etablerede B2B-kanaler
- Etableret distributør i Norden og agentaftale i EU
- Sociale medieprofiler (Instagram, Facebook, Google m.m.)
- Amazon-brandshop
- Varelager og råvarelager
... og meget mere.
Hvis du er klar til at tage styringen og sætte fuld fart på markedsføring, influencermarketing og sociale medier, er dette en sjælden chance for en hurtig overtagelse til en lav pris.
Regnskab
Hent regnskab2023 | Hent regnskab2022 | Hent regnskab2021 | |
---|---|---|---|
Omsætning | - | - | - |
Bruttofortjeneste | 342,758 DKK | 7,696 DKK | 375,129 DKK |
Resultat før skat | 185,275 DKK | -93,297 DKK | 242,189 DKK |
Årets resultat | 144,414 DKK | 5,353 DKK | 189,629 DKK |
Egenkapital | 335,127 DKK | 190,713 DKK | 335,648 DKK |
Balance | 1,217,415 DKK | 777,416 DKK | 1,255,840 DKK |
Afkastningsgrad
Soliditetsgrad
Likviditetsgrad
Økonomiske nøgletal
Alle virksomhedens regnskaber siden 2014 er offentligt tilgængelige. Jeg foreslår, at du gennemgår dem for at få et klart billede af indtjeningspotentialet.
Bruttomargin:
Bruttomarginen er cirka 70 %.
Produktet
Innovative løsninger til gamingværelset fra FLOATING GRIP
Vægbeslag til konsoller og controllere: FLOATING GRIP er kendt for sine unikke vægbeslag, der sparer plads og giver et elegant look. De passer til enheder som PlayStation, Xbox, Nintendo og Apple TV og sikrer stabilitet og ventilation med et innovativt rebmonteringssystem.
LED og RGB kabler: Vores USB-C og HDMI kabler med LED-lys/RGB-lys kombinerer funktionalitet og æstetik. Perfekte til gamere, der ønsker et moderne og dynamisk setup.
Lyskæder til stemning: FLOATING GRIP tilbyder både RGB og LED lyskæder/lysstrips, der skaber atmosfærisk belysning til gaming-rummet.
FLOATING GRIP leverer funktionelle og stilfulde produkter, der forener kvalitet og design til det ultimative gaming-setup.
Markedsføringskanaler
Markedsføringsstrategier for FLOATING GRIP
- Sociale Medier: Aktiv på Instagram, Facebook, TikTok og YouTube. Der er stort potentiale for at styrke indsatsen på disse platforme.
- Influencer Marketing: FLOATING GRIP samarbejder med micro-influencers, der integrerer produkterne i deres setups. De fleste henvender sig selv via sociale medier.
- Affiliate Marketing: Et inaktivt affiliate-program kan genoptages for at øge salget.
- Sponsoraftaler: Tidligere samarbejder med e-sportshold og gaming-events kan genoptages.
- E-mail Marketing: Kundeliste på 10.000 personer, som kan aktiveres gennem målrettede e-mails.
- Betalt Annoncering: Ingen nuværende PPC-annoncering, men dette anbefales som en vækststrategi.
- Blog: Webshoppens blog styrker SEO og kan udbygges yderligere.
- Konkurrencer og Giveaways: Tidligere succesfulde aktiviteter kan genoptages for øget engagement.
- Brugergenereret Indhold: Kunder opfordres til at dele setups med FLOATING GRIP-produkter, hvilket styrker autentisk markedsføring.
- SEO: Webshoppen er optimeret til gaming-relaterede søgeord for at drive organisk trafik.
Omkostninger
FASTE OMKOSTNINGER:
- Forsikring: Forhandles med ønsket forsikringsselskab.
- Løn: Afhænger af købers valg.
- Husleje/Kontor/Hjemmekontor: Afhænger af købers behov
- Telefon/Internet: Nødvendigt for drift.
- Webshop Platform (Shopify): Månedlige gebyrer. Den plan som shoppen på nuværende tidspunkt kører koster 320 USD pr. måned.
- Bogholderi og Regnskabsprogram: Det vil være ny ejers valg om dette skal være internt eller eksternt.
VARIABLE OMKOSTNINGER:
- Lagerhotel: Anbefalet Puffins lagerhotel i Herning, med pluk og pak samt opbevaring.
- Fragtomkostninger: Aftaler kan fortsættes med Puffins lagerhotel.
- Webshop Apps: Tilkøb efter behov for marketing og kundehåndtering.
- Marketing: Udgifter til Sociale Medier, Google ads, nyhedsbreve, content creation, PR, Affiliate program og influencers. (Der er inkke brugt udgifter til dette de sidste par år, grundet fokus på andre områder af FLOATING GRIP forretningen). Omsætningen på shoppen er baseret på begrænset organisk content på Instagram.
Bemærk: Denne oversigt fremhæver de vigtigste omkostninger, både faste og variable, der kræves for at sikre en effektiv drift og understøtte virksomhedens vækstpotentiale.
Shopsystem
Aktiver
Immaterielle aktiver:
- Brandrettigheder: Varemærkeregistrering og rettigheder til FLOATING GRIP-navnet og logoet.
- Webshop: En fuldt funktionel webshop på Shopify med eksisterende kunde- og salgshistorik.
- Sociale Medieprofiler: Etablerede profiler på Instagram, Facebook, YouTube, TikTok og andre platforme med eksisterende følgere og engagement.
- Amazon Shop: En aktiv tilstedeværelse på Amazon med opsætning og anmeldelser, som kan fortsættes og udvides.
- Affiliate Program: Et eksisterende program tilknyttet partnere, som driver salg for virksomheden.
- Kundefortrolighed: Kundedata, herunder e-mail-lister og tidligere købsdata, til brug for markedsføring og mersalg.
Fysiske aktiver:
- Inventar: Grundet hjemmekotor er der meget begrænset inventar, som naturligvis kan medfølge salget såfremt køber er interesseret.
Forretningsforbindelser:
- Leverandøraftaler: Eksisterende aftaler med leverandører og producenter.
- Distributøraftaler: Aftaler med distributører i Norden
- Agentaftale: Aftale med Agtens i EU
- Kundesamarbejder: Relationer til eksisterende B2B-kunder eller detailpartnere.
Markedsføringsmateriale:
- Content: Billeder, videoer, produktbeskrivelser og kampagnemateriale, der er klar til brug.
- Designfiler: Grafiske filer til produktemballage, branding og online marketing.
- SEO-optimering: Optimeret indhold og søgeord, der allerede er implementeret på webshop og andre kanaler.
Økonomiske aktiver:
- Omsætning: Eksisterende indtægtsstrømme fra webshop, B2B-kunder og Amazon.
- Betalingsaftaler: Opsatte betalingssystemer som PayPal og Stripe.
Virksomhedens historie
FLOATING GRIP blev grundlagt i 2014, da jeg opdagede et uopfyldt behov på markedet. Min daværende kærestes spilkonsol lå på gulvet, og jeg ønskede en løsning, der kunne montere den på væggen bag TV’et på en stilfuld og sikker måde. Da jeg ikke kunne finde en passende løsning, besluttede jeg mig for at skabe en selv.
Det første vægbeslag blev designet med et unikt rebmonteringssystem, der kombinerede funktionalitet, stabilitet og æstetik. Responsen fra venner og andre, der så produktet, viste hurtigt, at der var et stort potentiale.
I dag er FLOATING GRIP et internationalt brand med vægbeslag, LED/RGB-kabler, HDMI-kabler og andet gaming-tilbehør, der redefinerer gaming-setup’et. Grundt min nye rolle som mor, snart til 2, håber jeg at finde en der kan overtage min virksomhed og vækste FLOATING GRIP fra det fundament jeg har brugt 10 år på at bygge.
Markedet
Gaming-tilbehør er en del af den hurtigt voksende gamingindustri, der i 2023 omsatte for over 200 milliarder USD globalt og forventes at stige med 9-10% årligt. Gamere søger ikke kun at optimere deres spiloplevelse, men også at skabe stilfulde og organiserede setups. FLOATING GRIP imødekommer dette behov med unikke, pladsbesparende vægbeslag og LED-løsninger, der kombinerer design og funktionalitet.
Konkurrence og Fordele:
Markedet rummer både store brands og nicheaktører. FLOATING GRIP skiller sig ud med dansk design og direkte kundekontakt via sociale medier, hvilket gør det muligt hurtigt at tilpasse sig trends og kundebehov.
Købekraft og Markedsudvikling:
Gamere investerer i tilbehør, der forbedrer deres oplevelse, især yngre generationer med høj disponibel indkomst. E-sportens vækst og streamingkultur øger efterspørgslen yderligere. Gaming bliver en integreret del af hverdagen, hvilket skaber stærke vækstmuligheder for FLOATING GRIP.
Svagheder/udfordringer
Virksomhedens Udfordringer:
- Manglende Tid: På grund af graviditet og hjemmepasning har virksomheden kun modtaget begrænset opmærksomhed med ca. 2 timers dagligt arbejde, hvilket har hæmmet væksten.
- Begrænset Salg og Markedsføring: Fokus på salg og markedsføring har været lavt, hvilket har påvirket synligheden og salget negativt.
- Afhængighed af Brandets Omdømme: Virksomheden er stærkt afhængig af sit gode omdømme, og negative anmeldelser eller PR-problemer kan påvirke salget.
- Begrænset Produktudvikling: Der mangler kontinuerlig udvidelse af produktporteføljen for at sikre innovation og konkurrenceevne.
Stærke sider
Styrker:
- Innovativt Design: Unikke vægbeslag, der kombinerer funktionalitet og æstetik, tiltaler gamere, der ønsker stilfulde setups.
- Stærkt Brand: Kendt for dansk design, høj kvalitet og troværdighed.
- Nichefokus: Specialiserer sig i pladsbesparende løsninger, der skiller sig ud fra konkurrenternes bredere produktudvalg.
- Kundeengagement: Direkte dialog med kunder via sociale medier skaber stærk forbindelse og organisk markedsføring.
- Konkurrencedygtige Priser: Leverer premium-produkter til overkommelige priser.
Konkurrencefordele:
- Unikt produktdesign: Kombinerer stil, stabilitet og ventilation, hvilket konkurrenterne sjældent tilbyder.
- Fleksibilitet: Hurtig tilpasning til kundefeedback og trends gennem tæt dialog på sociale medier.
- Effektiv drift: Lave omkostninger gør produkterne attraktive på et konkurrencepræget marked.
Muligheder:
- Vækst i gaming-industrien: Med en årlig vækst på 9-10% skaber det stigende marked større efterspørgsel efter tilbehør som FLOATING GRIP’s.
- E-sport og streaming: Den stigende popularitet giver mulighed for at markedsføre til professionelle gamere.
- Produktudvidelse: Nye designs, LED-løsninger og gaming-møbler kan tiltrække flere kunder.
- Global ekspansion: Salg gennem Amazon og sociale medier kan øges på nye markeder.
- Bæredygtighed: Fokus på miljøvenlige materialer kan tiltrække miljøbevidste forbrugere.
- FLOATING GRIP har et stærkt fundament og stort potentiale for vækst gennem innovation, markedsføring og international ekspansion.
Vision
FLOATING GRIP's vision er at blive den førende globale leverandør af innovative og stilfulde opbevaringsløsninger og tilbehør til gamere. Vi stræber efter at forbedre gaming-oplevelsen for vores kunder ved at tilbyde produkter, der kombinerer funktionalitet og design, og som giver gamere mulighed for at organisere og optimere deres spilområder på en måde, der ser godt ud og sparer plads.
Opstartshjælp
For at sikre en glidende overgang og en succesfuld opstart vil jeg tilbyde min hjælp og ekspertise til køberen i forbindelse med overtagelse af virksomheden.
Tilgængelighed:
Efter overdragelsen vil jeg stå til rådighed for at besvare spørgsmål samt give strategiske og konkrete råd via telefon og e-mail i en periode på op til 3 måneder. Dette giver køberen mulighed for at få vejledning, hvis der opstår udfordringer eller spørgsmål undervejs.
Sælger tilbyder finansering
Beliggenhed
Få hjælp af en virksomhedsmægler