Denne virksomhed er ikke længere til salg. Søg på lignende virksomheder

made4mini.dk - Veldrevet webshop med stort potentiale - Børnelegetøj, udstyr og gaver

Forsythiavej, Roskilde
Ansatte
Ingen
Flytbarhed
Kan flyttes
Region
Sjælland
Gem annonce

Går du med drømmen om at drive din egen webshop målrettet kommende- og nuværende børnefamilier? Og skal de være en webshop i smukt og stilrent design med stort fokus på brugervenlighed?

Hvis ja, så hør her..

Med Made4mini får du en gennemarbejdet webshops, hvor der er investeret massivt i, at skabe et flot responsivt design, indgået aftaler med anerkendte brands og lavet en massiv SEO-indsats i forhold tekstarbejde (velbeskrevne kategorisider og produktsider med højt informationsniveau).

Derudover er shoppen meget let at komme i gang med, da den er sat op på den anerkendte platform Wocommerce - så lad dig på ingen måder skræmme af teknikken. Hvis du ikke kender til denne platform, så skal du vide, at det er en platform der er nem at arbejde og navigere i.

Du skal investere i denne webshop, fordi:

> Du overtager en komplet funktionel webshop, der siden 2015 har gennemført masser af salg til kunder i hele Danmark og som samlet set (i sin levetid) har omsat for over 800000 kr. ex. moms
> Du får en kæmpe portefølje af fans, der enten er kunder eller har stor interesse i made4mini - det betyder konkret 3300 følgere på Facebook og 3700 følgere Instagram
> Du får en velplejet nyhedsbrevsliste opsat i programmet Mailchimp (let at arbejde i), som har mere end 1900 abonnenter
> Du får en webshop med meget høj kundetilfredshed - og ikke mindst 5 stjerner på Trustpilot ("made4mini.com") og betegnelsen 'Excellent'
> Mulighed for at overtage (tilkøbe) et stort varelager med lækre produkter i høj kvalitet
> Du får sælgers grundige overlevering af alle praktiske forhold, så du kommer trygt og godt i gang med siden – herunder informationer om alle relevante samarbejdspartnere og leverandører
> En professionel opsat Google Ads konto
> Alt hvad du skal bruge i forhold til at lave dit eget varelager (opbevaringskasser og varereoler og til forsendelse (papkasser, bølgepap m.m.)
> Der fra sælgers side virkelig er lagt en kæmpe arbejdsindsats i siden og du derfor spare hundredevis af timer i forhold til at starte en webshop fra bunden af

Økonomiske nøgletal

Den nuværende ejers omsætningstal, siden denne overtog made4mini ultimo oktober 2018:
> Omsætning netto 31/10-18 – 31/12-18 = 27.194,02,-
> Omsætning netto 01/01-19 – 31/12-19 = 242.276,00,-
> Omsætning netto 01/01-20 – 31/03-20 = 98.213,54

Produktet

Made4mini har siden 2015 skabt glæde hos masser af forældre og bedsteforældre m.fl. som har kunne købe økologiske, bæredygtige og lækre produkter til små stjerneskud i alderen 0-6 år.

Produktsortimentet består primært af legetøj (0-6 år), og sekundært af udstyr (0-6 år) samt gaver (0-6 år) og tøj (0-12 år). Et stort udsnit af produkterne, på tværs af kategorier, er økologiske og bæredygtige. Udvalget af produkterne gør det let for kunden, at kombinere mærker og farver på kryds og tværs.

Fokus på anerkendte brands fra Danmark og resten af verden, og tæller bl.a. på nuværende tidspunkt; Maileg, Trybike, Magni, Asi, Olli Ella og Ailefo m.fl. Det er brands der har det til fælles, at producere varer i høj kvalitet og til fordelagtige priser.

Webhoppen har et fysisk varelager og har også aftaler med en leverandør, der tilbyder dropshipping.

Du får altså et fantastisk udvalg af lækre produkter til små stjerneskud i alderen 0-6 år.

Markedsføringskanaler

Webshoppen markedsføres på følgende måder:

Organisk (gratis):
> Webshop (hjemmeside) med SEO på kategoriside niveau og på brandniveau
> Facebook side (3300 følgere)
> Instagram konto (3700 følgere)
> Nyhedsbreve (1900 modtagere)

Betalt:
> Google Ads (inkl. shopping) (aktivt indtil ultimo maj 2020)
> Facebook Ads (aktivt indtil ultimo september 2019)
> Logbuy
> Forbrugsforeningen

Omkostninger

Faste omkostninger:
- DK-hostmaster,
- Domæne og webhosting
- Logbuy (udløber 31/10-20 – kan fornyes)
- Lazzaweb (markedsføringsbureau – opsagt pr. 1/5-20)
- Visma e-conomic (regnskabsprogram)
- Mailchimp (platform til nyhedsbreve)

Variable omkostninger:
- Fragt
- Forbrugsforeningen
- Betalingsløsninger (Bamboa og Nets)
- Shipmondo (kan fravælges, men letter arbejdet omkring forsendelse)
- Revisor og bogholder (ikke lovpligtigt)
- Emballage
- Google Ads

Shopsystem

Aktiver

> Et varelager af fysiske produkter
> Inventar bestående af varereoler og opbevaringskasser
> Emballage til forsendelse i form af papkasser og bølgepap m.m.

Varelager på 99.000 kr. er ikke inkluderet i prisen Sælger ønsker at sælge sit varelager men det er ikke en del af udbudsprisen.
Inventar på 9.000 kr. inkluderet i prisen Sælger tilbyder at få inventar med som en del af udbudsprisen

Virksomhedens historie

Made4mini blev stiftet i 2015 af den århusianske kvinde Helle, som havde drømt om at skabe en skønt univers for forældre med skønne produkter til deres børn. I efteråret 2018 valgte hun at sælge den videre til mig (Gitte) med ønsket om at hun kunne bruge mere tid med sin familie.

Siden overtagelsen har jeg arbejdet passioneret på, at forvandle made4mini til at være et af de foretrukne steder man shopper, når man ønsker at forkæle sine børn, børnebørn eller venners børn - og den vision er i høj grad opnået blandt mange af mine tilfredse kunder.

Jeg er derfor stolt byder velkommen til made4mini -et univers der byder på økologiske, bæredygtige og lækre produkter til små stjerneskud i alderen 0-6 år.

Jeg ønsker at give dine små stjerneskud de bedste produkter, samtidig med at jeg yder dig den bedste service. Hos made4mini finder du tøj, sko, legetøj, udstyr og lækkerier til indretningen på børneværelset. Jeg fører både danske og udenlandske mærker og mit udvalg gør det let, at kombinere mærker og farver på kryds og tværs.

Jeg mener at børn skal have lov at være børn ? De skal have god bevægelsesfrihed, gå på opdagelse og lære nye ting hver dag. Mine produkter giver god mulighed for dette! Jeg er ikke bange for farver og motiver og ønsker at bringe leg og fantasi ind i de produkter jeg har i min shop.

Du vil altid modtage en personlig og unik service, hurtig levering og jeg hjælper alt hvad jeg kan, hvis der er størrelser eller modeller du ikke kan finde i shoppen. Dine vare sendes med GLS, hvilket sikre dig levering inden for 1-2 hverdage. Hvis du køber gaver hos made4mini, pakker jeg dem naturligvis gratis ind.

Privat er jeg gift med Magnus og sammen har vi vores lille stjerneskud Laura, som bringer masser af liv og grin ind i huset. Uden dem ville jeg ikke have mulighed for at udleve drømmen om denne webshop. De støtter mig i min lille drøm og hos os er der plads til fis og ballade, masser af kærlighed og leg, hvilket også afspejler sig i min lille shop.

Da jeg sammen med min mand har flere andre projekter at fokusere på, så har jeg besluttet at tiden er inde til at sætte made4mini til salg (om end den virkelig er en stor del af mit hjerteblod).

Jeg håber du synes godt om min fine shop og at du kan have interesse i at overtage den - og føre den videre ud mod nye eventyr og succeser.

Markedet

Markedet for børneartikler (legetøj, gaver, udstyr og tøj) er virkelig eksploderet de senere år og interessen for nethandel har aldrig været større. Så selvom der er rigtig mange andre konkurrenter (Store og små), så er der bestemt plads til at skabe en god forretning med det rette mindset, knofedt og inddragelse af markedsføringseksperter (hvis du ikke selv har den kompetence).

Svagheder/udfordringer

- Høj konkurrence på markedet.
- Det er nødvendigt at lave meget aktivitet (konkurrencer, give away) på de sociale medier, for at opretholde/få nye følgere.
- Flere af shoppens brands er repræsenteret hos konkurrenterne.
- "Tabt kurv" og "mersalgsmails" er ikke sat op, men dette er muligt at gøre.

Stærke sider

- Udførligt SEO optimeret tekster på kategori/brand niveau.
- Få store oversigtssider med mange underkategorier, der gør det let for den besøgende kunde at finde det de søger.
- Gode leverandør aftaler både på lagerførte vare, samt produkter på dropshipping
- Gode muligheder for at udvide produktsortimentet gennem de eksisterende leverandører.
- Menuerne giver kunderne mulighed for at se udvalget i både tekst og billede format.
- En webshop der er har 5 års erfaring
- Gode anmeldelser på trustpilot
- Eksisterende følgerskare, som man gratis kan markedsføre sig over for.

Ideel køber

Den ideelle køber er en person, der går med drømmen om at drive en egen webshop og evt. bygge videre på det univers, som jeg allerede har skabt. Siden er lige til at gå til og kræver kun vedligeholdelse på de produkter/kategorier der pt. er på shoppen.
En person der ikke nødvendigvis har erfaring med at drive en webshop, men som ønsker at overtage en eksisterende og spare en masse timers arbejde.

Opstartshjælp

Jeg står selvfølgelig til rådighed i opstartsfasen uden ekstra betaling både pr. mail og telefonisk. Dette gælder overdragelse af de nødvendige systemer for at shoppen kan fortsætte salget i overdragsperioden, hjælp med kontaktinformationer til eksisterende leverandøraftaler, samt øvrige relevante samarbejdspartnere.

Beliggenhed

Brug for rådgivning omkring køb eller salg af virksomhed?
Få hjælp af en virksomhedsmægler

Ekstra information

Visninger:
7328

Sælger kontaktet:
23

Følger annoncen:
21

Annonce id-nummer:
32587

Årsag til salg:
Fokus på andre forretninger

Annonce oprettet den:
25-05-2020
Udbudspris 97.000 DKK