Denne virksomhed er ikke længere til salg. Søg på lignende virksomheder

letshopper.dk - Webshop med fordelagtige leverandøraftaler i Male- tegne- og hobby artikler

Ansatte
Under 5
Flytbarhed
Kan flyttes
Region
Sjælland
Gem annonce
Er du på udkig efter en nem og overskuelig webshop, som står helt klar? så læs videre.

Letshopper.dk er en super nem og enkel webshop indenfor male-, tegne og hobbyartikler.
Letshopper.dk tilbydes til snarlig overtagelse inkl. instruktion og attraktiv indkøbsaftale med agenturindehaver af Sense Danmark.

Letshopper.dk ligger på en sikker SSL-linje og er mobilvenlig.

Facebook, Instagram med Business Manager, Linkedin, Google Ads konto samt Google Analytics medfølger.

Letshopper.dk har gennem det sidste 1 år fået opdateret webdesign, plugins mv og performer lynhurtigt med en super enkel navigation og brugergrænseflade.

Økonomiske nøgletal

Omsætningen i 2020 var 71.500 eksl. moms og forsendelser.
Jeg har ikke brugt google Ads, da jeg INGEN erfaring har med dette. Jeg tror, hvis man optimere i google ads, kan få en del mere omsætning. Desuden tror jeg på at hvis man tilføjer google shopping vil det også give en del mere.
Jeg har KUN brugt Facebook, samt meget lidt Instagram.
Ved at optimere på disse vil det kunne øge omsætningen betragtelig.

Overskud før skat: 15.000 DKK

Produktet

Male- og tegneartikler til børn og voksne.

Skole & Fritid – blyanter, viskelæder mv.

Rejse & Job – Rygsække og Computer/PC tasker. (dette er vi ved at udfase)

Kreativt Univers – Canvas lærred, akrylmaling, pensler, oliemaling, papir, Lær Let underlag og kort, farveblyanter tusch o.m.m.

Light Sign/lysskilte – til barer, restauranter, hoteller, fitness mv til at skabe blikfang.

Home Living – Lyskæder – her ville vi gerne udvide med lys/servietter/duge mv.

Leverandøraftale kan medfølge til alle Sense produkter samt lysskilte.

Markedsføringskanaler

Markedsføring:

Facebook, Instagram, Linkedin, (organisk (SEO) her er der plads til forbedringer) og markedsføring via Forbrugsforeningen.
Vi har også en gratis profil på trust pilot. Her er der 3 anmeldelser pt (maj 2021)
Jeg har også deltaget på kræmmermarkeder med Letshopper.dk sortimentet og brugt det som markedsføring samt uddelt flyers med rabatkoder.

Kundeprofil: 85 % private og 15 % erhverv (Lightsign sælges til virksomheder)
Vi har også værnemidler, som håndsprit gel, håndsprit og overflade servietter, både i enkelt pakker samt i spande, disse er især solgt til virksomheder.

Der er opsat integration til nyhedsbrev via Mailchimp. Jeg har næsten ikke brugt det her i 2021 - og der er ikke ret mange tilmeldt. Det er nu heller ikke noget jeg har opfordret eller skubbet på for at få. Jeg har mest koncentreret mig om Facebook.
Jeg synes det kunne være sjovt at komme igang med nyhedsbreve. I 2020 sendte jeg 6 nyhedsmails ud, hvor jeg hver gang trak en vinder, som enten fik en lille gave eller en rabatkode.

Omkostninger

Lave faste driftsomkostninger:

Nuværende hosting koster kr. 499,00 pr. måned. inkl opdateringer. (binding frem til maj 2022)

Quickpay betaling koster kr. 49,00 om måneden + kr. 1,00 pr. betaling.

MobilePay koster kr. 49,00 pr. måned. +0,75 pr betaling

DK kort aftale koster kr. 112,50 pr. måned

Hertil kommer der variable omkostninger til indløsning af betalingskort.
DK-kort er det billigste, så Forbrugsforeningen og dyrest Visa og Master til 1,45 %.
Vi har valgt at give en høj bonus (14%) til kunder der betaler med Forbrugsforeningen, men det bestemmer man selv.

Derudover kommer der variable omkostninger til betalingsgebyrer og til evt. fragt hvis man fortsætter med gratis fragt til kunderne ved køb over kr. 299,00 samt fastholder den lave faste fragt til pakkeboks.

Der tilkommer også omkostninger til ekstern markedsføring, hvis man tilkøber dette.

Shopsystem

Aktiver

Man kan uden problemer flytte shoppen. Det eneste der kræves er en computer samt printer. Den kan drives fra stuen i din private bolig.
Bor du tæt på vores leverandør (Køge) kan vores aftale med leverandøren fortsætte, og derved behøves der ikke et varelager.
Bor du ikke i nærheden af Køge, kan et mindre varelager være nødvendig.

Virksomhedens historie

Jeg har valgt at sætte Letshopper.dk til salg, da jeg ikke har den tid og de ressourcer og kompetencer som er nødvendig for at få det optimale ud af shoppen.
Herunder kendskab til SEO, markedsføring, Google ADS, kampagner på Facebook, Instagram og Linkedin.

Køberen bør derfor have en profil der selv kan skabe og igangsætte kampagner på Google Ads, sociale medier, samt kendskab til SEO.
Letshopper.dk er IKKE SEO opdateret, så har du kendskab til dette vil det være en kæmpe fordel, eller har tid til at sætte dig ind SEO og Google Ads. Der findes mange kurser online, både gratis og nogle du må betale for.

Eller man kan finde et markedsføringsfirma som specialisere sig inden for dette til at hjælpe. Der findes rigtig mange

I foråret 2020 fik jeg opdateret hjemmesiden, nyt tema samt opsætning af diverse plugins til bla. Shipmondo, Mailchimp, vælg selv pakkeboks mv.
Hvilket jeg tror har hjulpet en del, og i dag kører shoppen rundt i sig selv, derfor tror jeg, at med de rette kvalifikationer, gå på mod, og tid, at der er stort vækstpotentiale i shoppen.

Shoppen er til overtagelse hurtigst muligt.


Markedet

Shoppen henvender sig til segmentet kreativitet til børn og voksne. Markedet er stigende, da mange gerne vil anvende mere tid til kreative aktiviteter.

Kundesegmentet er børnefamilier og seniorer 45+ segmentet.

På produkterne LightSign er segmentet, barer, restauranter, hoteller, fitness mv. til at skabe blikfang.

Stærke sider

Køberen får en fuld funktionsdygtig og opdateret webshop med attraktiv leverandøraftale, meget lave driftsomkostninger. - CVR nr. mv følger IKKE med.

Køberen kan også vælge at udskifte sortimentet med andre typer varer og dette produktskifte tager fra 1 time og så er køberen klar med sit eget sortiment.
Vi har INGEN binding hos vores leverandør (og vi har KUN 2 leverandører, 1 til Sense produkter og 1 til værnemidler og papir)

Navnet Letshopper.dk kan sælge mange typer af varer, så køberen er ikke låst af nuværende sortiment.
Der er mange muligheder.

Strategi

Jeg har valgt at automatisere så meget som muligt i shoppen, med integration til Shipmondo, for nemmere fragthåndtering og til økonomisystemet Dinero, så bogføring sker automatisk.

Jeg har også deltaget på kræmmermarkeder med Letshopper.dk sortimentet og brugt det som markedsføring samt uddelt flyers med rabatkoder.
Vores kundesegmenter er stærkt repræsenteret på kræmmermarkeder.

Vision

Jeg ønsker at udvide sortimentet til de samme kunde segmenter, jeg påtænker produktområdet servietter, lys, sugerør, duge mv til private fester, hvor kunderne gerne vil ofre lidt mere end servietterne fra supermarkederne. Desuden har jeg i tankerne også at udvide med puslespil til alle aldre, perler, perleplader mv.
Jeg er så småt begyndt at tilføre værnemidler mv både engros og til private.

Ideel køber

Profil:
Dem der er på jagt efter den første webshop til en meget rimelig pris, som kræver minimal lagerbinding.
Dem der søger en webshop, der kan drives i fritiden og hjemmefra i starten.

Dem der ønsker en ekstra webshop, for at opnå synegier.
Dem som har nogle produkter, og som vil have en færdig shop til at afprøve muligheden for at sælge via internettet.

Opstartshjælp

Opstartshjælp og gennemgang af og i shoppen, Shipmondo, Dinero synkronisering og Mailchimp og efterfølgende hjælp på mail og telefon medfølger.

Brug for rådgivning omkring køb eller salg af virksomhed?
Få hjælp af en virksomhedsmægler

Ekstra information

Visninger:
2801

Sælger kontaktet:
11

Følger annoncen:
9

Annonce id-nummer:
32111

Årsag til salg:
Andet

Annonce oprettet den:
14-01-2020
Udbudspris 12.995 DKK