Denne virksomhed er ikke længere til salg. Søg på lignende virksomheder

badehaette.dk - Webshop med svømme- og badeudstyr til hele familien

Skt Olai Bakke, Vejrum
Ansatte
Under 5
Flytbarhed
Kan flyttes
Region
Midtjylland
Gem annonce
Utrolig stort forarbejde gjort

Her har du muligheden for at overtage en webshop, som er kørt rigtig godt i gang og hvor der er blevet lavet større investeringer i ny webshop platform i 2018 og yderligere optimeringer i 2019. Så uanset om du er ny eller øvet indenfor webshopbranchen, så er Badehætte.dk et oplagt valg, hvis du ønsker en webshop, hvor det meste af forarbejde er gjort. Badehætte.dk har dermed allerede et stort kundegrundlag, hvilket giver dig mulighed for at koncentrere dig om det vigtige - nemlig at tjene penge!

Økonomiske nøgletal

I 2019 har det set således ud...

Konverteringsprocent: 5,66% (taget fra Shopify)
Antal gennemførte bestillinger: 3562 (taget fra Shopify + regnskabsystem)
Tilbagevendende kunder: 8,8% (taget fra Shopify)
Gennemsnitlig ordreværdi: 206,00 kr. ekskl. moms (beløb taget fra regnskabsprogram/divideret med antallet af bestillinger)
Dækningsgrad: 66,87% (taget fra regnskabsprogram)

De seneste år har der grundet større investeringer været gjort et forsøg på at ligge omkring et rundt nul på bundlinjen. Dermed ser resultaterne for 2017, 2018 og 2019 samt det forventede resultat for 2020 således ud:

2019: Omsætning: 735.000 kr. (Resultat: -12.378 kr.)
2018: Omsætning: 690.000 kr. (Resultat: -22.000 kr.)
2017: Omsætning: 548.000 kr. (Resultat: -1.200 kr.)

Omsætningen har steget med 33% point over de foregående 3 år.

Grundet Corona er der i 2020 sket et fald i omsætningen i forhold til 2019. Omsætningen ligger pr. 19-10-2020 på ca. 370.000 kr. Coronaen har ligeledes medført et samlet tab i webshoppen på ca. 50.000 kr. Det kraftigste fald i omsætningen skete tilbage i marts, april, maj og juni. Denne periode har også været en af de primære årsager til det samlede underskud.
Efterfølgende kan man for juli, august og september se en positiv fremgang igen, hvor webshoppen i de pågældende 3 måneder har omsat for ca. 164.000 kr. Denne positive tendens forventes at fortsætte – ikke mindst når julehandlen står for døren.

Produktet

Badehætte.dk sælger selvfølgelig et stort udvalg af badehætter. Men derudover har webshoppen også et bredt udvalg af andre svømmeprodukter til "Familien Danmark". Her er det produkter som:
Svømmebriller, brusehætter, overtrækssko, næseklemmer, ørepropper, snorkelsæt, svømmefødder, oppusteligt badeudstyr, badehåndklæder m.m. som bliver solgt via shoppen.
Produkterne er også valgt ud fra, at minimere mængden af returvarer bedst muligt. Så med hensyn til varer i forskellige størrelser, er dette kun at finde ved produkter som er meget generelle hvad angår standard størrelser.

Markedsføringskanaler

Igennem 2019 har den indgående trafik til www.badehaette.dk fordelt sig således:

Betalt trafik: 65,67%
Organisk trafik: 14,79%
Direkte trafik: 9,31%
Display netværk: 6,23%
Sociale medier: 2,77%
Øvrige: 1,23%

Data taget fra Google Analytics

Der er og bliver løbende gjort en del ved søgemaskineoptimeringen af webshoppen. Dette er både hvad gælder on-page SEO og off-page SEO. Dette har dermed også haft god effekt og badehætte.dk har i dag en del søgeord som ligger nr. 1, 2 eller 3 på Google.

Omkostninger

Igennem de sidste par år, har der været et stort fokus på, at få optimeret webshoppen rigtig godt med professionel hjælp. Dette har gjort, at der at der er blevet investeret ganske meget i konsulenthjælp udefra.

Men en af de optimeringer der er gjort, er efterfølgende at samle næsten alt hjælp til marketing under et og samme konsulentfirma. Umiddelbart vil denne omlægning giver en økonomisk fordel til annonceringen, da sammenlægningen giver et bedre overblik, således at annonceringsbudgettet bliver benyttet, der hvor det giver det største afkast.

Et andet positivt resultat sammenlægningen har medført er, at hvis du sidder som enkeltperson, vil du ikke kommer til at sidde som en anden projektleder og forsøge at binde de forskellige marketingsplatformer sammen imellem forskellige konsulentfirmaer.

Så ja, betalt annoncering har også været en af de større omkostninger. Men også her er der gjort nogle positive tiltag, som gerne skulle skubbe udviklingen af Badehætte.dk i den rigtige retning, således at du får mest muligt ud af hver eneste brugte krone.

Shopsystem

Aktiver

Hvis det ønskes, er der mulighed for at tilkøbe varelageret samt tilhørende inventar.

Varelager og inventar udgør:

Varelager som er tilstede på overtagelsestidspunktet (værdi i indkøbspris ca. 120.000 kr.)
- der kan evt. laves en aftale om at købe op af varelageret løbende efter køb af webshoppen.

Inventar: Reoler, labelprinter, lysbord til produktfotos og de resterende papkasser, kuverter m.v. til forsendelse som er tilstede på overtagelsestidspunktet (værdi i indkøbspris ca. 20.000 kr).


Ved køb af webshoppen Badehætte.dk følger nedenstående med i handlen:

1. E-mail marketing via Klaviyo: 2300+ nyhedsbrevslæsere
2. E-mail marketing via Klaviyo: Automatisk e-mail-flow optimeret til at følge gældende GDPR-lovgivning
3. Trustpilotanmeldelser: 700+ TrustScore 4,8 = 5 stjerner
4. Facebookside: 100+ følgere
5. Instagram: 30 følgere
6. Youtubekanal: 29 abonnenter
7. Flere forskellige domæne-adresse som redirecter til www.badehaette.dk

Varelager på 100.000 kr. er ikke inkluderet i prisen Sælger ønsker at sælge sit varelager men det er ikke en del af udbudsprisen.
Inventar på 20.000 kr. er ikke inkluderet i prisen Sælger ønsker at sælge sit inventar men det er ikke en del af udbudsprisen.

Virksomhedens historie

Tilbage i 2010 blev virksomheden Sportsstuff.dk startet op. Dengang fungerede firmaet mere som en lille hobbyvirksomhed, som bl.a. blev skabt på baggrund af en passion for triatlon og fitness. På daværende tidspunkt blev der både forhandlet fitness- og svømmeudstyr. Sidenhed begyndte vi så at kigge nærmere på, hvilke produktgrupper som havde det bedste salg og de færreste returvarer. Her kunne man se nogle muligheder med svømmedele og dermed opstod Badehætte.dk i 2014.

På grund af den teknologiske udvikling stod virksomheden i 2018 overfor enten at lukke ned, eller flytte over på en ny webshop platform. Der blev talt med forskellige professionelle personer/virksomheder, som alle tilkendegav, at de så et stort potentiale i shoppen og derfor anbefalede at Badehætte.dk fortsatte. I kraft af dette blev www.badehaette.dk så flyttet over på en Shopify-platform samme år og dermed fremtidssikret. Beslutningen om at flytte til en ny platform har været helt korrekt antaget og ja, der ligger helt sikkert et ganske stort potentiale i webshoppen for den rette køber.

Svagheder/udfordringer

Der har igennem årene kun været et meget lille fokus på de sociale medier. Så det vil være en klar anbefaling, at ligge nogle af de fremtidige kræfter her. Har du/I de rette kompetencer, kan der ligge et stor marketingspotentiale og gemme sig her og så kan det tilmed være en forholdsvis gratis markedsføringskanal, der kun koster dig din tid.

På trods af en forholdsvis pæn mængde nyhedsbrevlæsere, så er der ikke blevet gjort så meget her. Så en klar anbefaling vil være, at der også lægges væsentligt flere kræfter i her.

Sidst men ikke mindst så har Badehætte.dk igennem alle årene været kørt sideløbende med et normalt fuldtids-/deltidsjob. Så har du/I mulighed for at koncentrerer jer 100% om Badehætte.dk, så vil det være en super løsning til at løfte virksomheden til helt nye højder.

Stærke sider

Badehætte.dk er en niché webshop som primært henvender sig til motionssvømmeren og familier. De webshops som man umiddelbart ville se som konkurrenter, er det kun i begrænset omfang, idet de i mange tilfælde henvender sig til eliten - altså konkurrencesvømmere o.lign.

Dermed har det også været en bevidst stategi ikke at satse på dyre mærkevarer. Men i stedet købe ikke så kendte kvalitetsprodukter og sælge dem i stedet. Derved kan indkøbsprisen holdes nede og salgsprisen bliver dermed også billigere end tilsvarende mærkevareprodukter.

Ideel køber

Den ideelle køber vil være en person, der har en baggrund indenfor handel og også gerne noget viden indenfor svømmeverdenen. Hvis du yderligere har god erfaring med sociale medier eller tilgang til personer som kan hjælpe til, vil det være perfekt.

En anden mulighed er, at Badehætte.dk også ville være et godt supplement til en virksomhed som allerede har en eller flere andre webshops kørende. Da du så har stordriftfordelene og heri vil Badehætte.dk være et oplagt tilvalg.

Opstartshjælp

Ved overtagelsen vil der være en grundig gennemgang af de forskellige senarier som vil/kan opstå i forbindelse med det daglige arbejde. Desuden står sælger selvfølgelig også gerne til rådighed pr. telefon eller e-mail med den nødvendige hjælp under overdragelsesfasen.

Beliggenhed

Brug for rådgivning omkring køb eller salg af virksomhed?
Få hjælp af en virksomhedsmægler

Ekstra information

Visninger:
4861

Sælger kontaktet:
14

Følger annoncen:
13

Annonce id-nummer:
31991

Årsag til salg:
Fokus på andre forretninger

Annonce oprettet den:
08-01-2020
Udbudspris 60.000 DKK