Virksomheden er solgt
Sidste udbudspris var 1.400.000 DKK

Søg lignende virksomheder

Absolut top-brand indenfor interiør og bæredygtige livsstilsprodukter - kombineret detail og e-commerce

Skovparken, Espergærde
Ansatte
Under 5
Flytbarhed
Kan flyttes
Region
Sjælland
Gem annonce
Komplet online platform i DK, NO og UK med mere end 34.000 aktive følgere på SoMe og nyhedsbreve

Virksomheden er stiftet i 2010 og består i dag af en fysisk butik i Espergærde og E-commerce aktiviteter i DK, NO og UK, handlende med produkter indenfor mode, design og livsstil - med et tydeligt præg af bæredygtighed og kvalitet.

Virksomheden er stiftet og drevet af Helle og Camilla Tuborgh, der som mor og datter med en fælles interesse og passion for indretning, mode og livsstilsprodukter har formået at skabe et unikt brand og univers, der har høstet adskillige omtaler i medier og en massiv tilslutning på sociale medier for deres gode stil og spændende sortiment.

Virksomheden er meget professionelt branded og har bla. derigennem opnået flere end 34.000 kvalificerede følgere på de sociale medier og +18.000 abonnenter på nyhedsbreve - alle af høj kvalitet. Det afspejler sig blandt andet i virksomhedens organiske salg.

Udbuddet er en oplagt mulighed for en køber med eksisterende aktiviteter, der influerer med eller grænser op til mode- og livsstil med et bæredygtigt og tidssvarende tema. Ligeledes er det en spændende mulighed for køberen, der har lysten til at indtræde i en fungerende og veludviklet virksomhed, der byder på et spændende univers med mode og livsstil som omdrejningspunkt.

Virksomheden er udviklet med fokus på dynamik og profit - og køber har muligheden for at overtage et internationalt velfungerende e-commerce setup, med komplet drivline og omsætning i både Danmark, Norge og Storbritannien. Klar til et intensiveret fokus og investering i en opskalering af omsætningen.

Konceptet har eksempelvis potentiale til åbning af flere fysiske butikker, ligesom en udvikling af produkter i eget private-label vil være en oplagt mulighed.

Salget af virksomheden vil ske som afståelse af selskabets aktiver.

Regnskab

Afkastningsgrad
1%
Soliditetsgrad
-50%
Likviditetsgrad
81%

Økonomiske nøgletal

Sælger har i løbet af de seneste 12 mdr. formået at øge dækningsgraden fra 22% til 34,5%. Dette er hovedsageligt opnået ved, at bearbejde sortimentet og fokusere på produkter og produktgrupper af en høj kvalitet og med en eksklusiv distribution. Selektionen har været på bekostning af en overlagt reduktion af omsætningen, idet man har indskrænket sortimentet og fokuseret 100% på de produkter der er i stand til, at levere stabile udsalgspriser og deraf stabile solide dækningsgrader.

Virksomheden er begunstiget af en meget unik og loyal kundebase og en høj grad af 'sund' interaktion med følgere på de sociale medier mv. Det skaber en høj organisk omsætning som har udgjort kernen i virksomheden det sidste års tid. Den betalte markedsføring er indskrænket til et minimum imens forretningen er blevet trimmet og der er nu igen sat fokus på, at øge investeringen i betalt trafik og betalt omsætning.

Overskud før skat: 73.515 DKK

Produktet

Virksomheden forhandler et bredt sortiment af populære brands, der henvender sig til et selektivt, kvalitetsbevidst og købestærkt segment af forbrugere. Det kommer til udtryk i sortimentet, der udelukkende består af håndplukkede brands, der hver især repræsenterer værdier som bæredygtighed, økologi, æstetik og kvalitet.

Sortimentet rummer både mode- og tekstil produkter, interiør, brugskunst mm.

Markedsføringskanaler

Instagram (+25.000 følgere)
Facebook (+9.000 følgere)
Nyhedsbrev (+18.000 abonnenter)

E-mærket (score 9,9 ud af 10)
Trustpilot (9,2 ud af 10)

Virksomheden er yderst professionelt promoveret med PR i adskillige reportager og artikler i bolig- og modemagasiner, nyhedsmedier etc.

Derudover er virksomheden repræsenteret med en fysisk butik i Nordsjælland (åbnet i 2017) og pop-up shops i udvalgte danske feriebyer om sommeren.

Omkostninger

Driften er præget af en høj grad af fleksibilitet ved bla. at lægge hele lager og logistik-funktionen ud til en ekstern partner. Det har øget fleksibiliteten både på omkostningssiden og arbejdspresset for indehavere. De faste omkostninger begrænser sig til husleje i den fysiske butik og de almindelige følgeomkostninger til ad'hoc assistance og almindelig kontordrift.

Shopsystem

Aktiver

- Domæner (.dk /.no /.co.uk /.com)
- Webshop, opbygget i Magento version 1.8.1.0
- Separat NUF i Norge med toldkredit, returlager, adresse og tlf. nummer.
- Butiks-lejemål og butiksindretning
- Skiltning
- Komplet og funktionsdygtig butiksindretning (reoler, betalingsterminal, tablet, Mac computer, belysning mm.)
- SoMe kanaler (34.000+ følgere)
- Nyhedsbrev-abonnenter (18.000+ abonnenter).
- Varelager (behandles særskilt).

Varelager på 800.000 kr. er ikke inkluderet i prisen Sælger ønsker at sælge sit varelager men det er ikke en del af udbudsprisen.

Virksomhedens historie

Virksomheden er stiftet og drevet af mor og datter, der med hver deres kompetencer har skabt og udviklet virksomheden igennem næsten 10 år.

Camilla, den ene halvdel af ejerkredsen, er indstillet på at fortsætte efter en overtagelse, hvis det er ønsket hos køber.

Markedet

Markedet og efterspørgslen efter bæredygtige produkter har været konstant stigende og virksomheden har været 'på rette sted, på rette tidspunkt' og formået at skabe og løbende forny et relevant sortiment indenfor mode-/tekstil, interiør og boligtilbehør mm. Indehaverne har været dygtige til at opsøge og opdage nye brands og trends.

Svagheder/udfordringer

Virksomheden befinder sig i en online-verden, hvor konkurrencen i høj grad kredser omkring evnen til den online betalte markedsføring og analyse. Indehaverne har formået, at brande virksomheden helt ekseptionelt gennem PR og ikke-betalt omtale.

Stærke sider

Unikt brand.
Stærkt sortiment.
Høj loyalitet hos følgere og kunder.
Veludviklet omnichannel setup - Direkte onlinesalg i 3 lande, solid branding og interaktion via sociale medier, massivt til stede i trykte medier og en flot fysisk butik i lokalt miljø i nordsjælland.

Ideel køber

Køber kan både være personen der ønsker en velfungerende fysisk/online virksomhed med et spændende sortiment og en attraktiv database af mere end 34.000 følgere. Og ligeledes kan det være en branche-aktør, der har influerende aktiviteter eller andre fællesnævnere, hvorved der kan opstå en strategisk synergi.

Køber vil med fordel kunne have interesse og kompetencer indenfor online-virksomhed, markedsføring og udvikling.

Udbuddet henvender sig primært til købere med kompetencer og interesse indenfor e-commerce - ligesom synergi ift. eksisterende eller tidligere aktiviteter vil være en ubetinget fordel.

Konceptet vil også være godt at udnytte til udvikling og lancering af private label produkter.

Opstartshjælp

Sælger medvirker gerne i en overdragelse.

Beliggenhed

Brug for rådgivning omkring køb eller salg af virksomhed?
Få hjælp af en virksomhedsmægler

Ekstra information

Visninger:
2881

Sælger kontaktet:
3

Følger annoncen:
1

Annonce id-nummer:
31896

Årsag til salg:
Generationsskifte

Annonce oprettet den:
04-10-2019
Udbudspris 1.400.000 DKK