Denne annonce er inaktiv.
Søg på lignende virksomheder

Få besked hvis annoncen bliver aktiv

e-gear.dk - Danmarks største software webshop med tæt på 9 millioner i omsætning, knap 325.000 årlige unikke besøgende.

Skolestræde, Randers C
Ansatte
Under 5
Flytbarhed
Kan flyttes
Region
Midtjylland
Gem annonce
Udover dette får du adgang til i alt, 12 webshops som er fordelt i Danmark, Norge, Sverige, Tyskland og England samt en lang række unikke miniwebshops, som alle ligger under en samlet magento.

e-Gear.dk gik for første gang online den 8. december 2010, hvor konceptet var salg af kvalitetsprodukter indenfor hardware, gamingudstyr og computertilbehør. I april 2012, fik e-Gear nye ejere hvor fokus blev ændret til salg af software til private og erhverv. I 2017 overtog den nuværende ejer e-Gear.dk og forfinede konceptet med salg af software, samt lagde mere fokus på salg til erhverv. Virksomheden er over 8 år gammel og er i dag betragtet som en af de førende softwareforhandlere i Danmark med forgreninger til Norden samt England og tyskland.

Webshoppens trafik kommer igennem Google Adwords og Facebook kampagner. Her er det vigtigt at bemærke at over 50% af alt trafik er organisk (altså ikke betalt). Der markedsføres i Danmark, Sverige, Norge, Tyskland og England. Alle shops er oversat til modersmål og samlet i en magento, så alle shops er fuldt funktionelle.

Der er lavet forhandler aftaler med alt fra BullGuard, Adobe, Norton Symantech, Kaspersky, Avg, avast mm. Derudover har vi samarbejdsaftaler med de største distributører i nord europa.

Analytics tal

Følgende tal er baseret på e-Gear.dk i de sidste 12 måneder. Data på hele netværket fremsendes kun på seriøse henvendelser:

Organisk trafik: 123.640 - 61%
Betalt trafik: 37.730 - 18%
Direkte trafik: 31.260 - 15%
Henvisninger: 18.788 - 9%
Sociale medier: 2.583 - 1%
Andet: 1.793 - 1%

Samlet: 200.956 unikke besøgende

Medfølger ved salg:

- 12 kørende webshops (domæner udleveres ved seriøse henvendelser)
- 1 samlet magento til alle webshops
- 1 samlet bambora aftale hvor alle shops er oprettet for mindre administration og rigtige gode indløsningsaftaler.

Salget er hele virksomheden samt alle aktiver.

Kommentar til nedenstående regnskab:

Virksomheden blev solgt i 2017 og alle ansatte blev flyttet med over i det nye selskab. Lønninger til medarbejdere og ejeren startede først fra d. 01-07-2017 og frem i den nye virksomhed. Årets resultat for 2018, skyldes at vi valgte at købe indtil lager grundet en ny stor kunde og der kom tilføjelsen af lageret ikke med i regnskabet og overgik til 2019.

Regnskab

Afkastningsgrad
-22%
Soliditetsgrad
60%
Likviditetsgrad
166%

Økonomiske nøgletal

Omsætning 2018: 8.666.653 DKK
Bruttofortjeneste: 1.400.000 DKK
Resultat: 1.200.000 DKK (Ex ejers løn samt udbytte)
Antal ordrer: 28500
Returvarer: 0,5%
Antal besøgende på hjemmesiderne: 325.000

Overskud før skat: 1.200.000 DKK

Produktet

Via unikke samarbejdsaftaler med danske og udenlandske softwarevirksomheder som bla. inkluderer BullGuard, Norton Symantec, Avast, Kaspersky og AVG mm. er vi i stand til at tilbyde softwareprodukter til fordelagtige priser og som normalt kun kan downloades via producentens egen hjemmeside - e-Gear.dk er certificeret til at videresælge disse softwareprodukter som en "Elektronisk Download", hvor køberen modtager et download-link til softwareproduktet og en licensnøgle til aktivering af licensperioden - alt sammen leveres via e-mail, så levering er hurtig og omkostningsfri.

Dette betyder at der er intet eller minimalt økonomi som er bundet i varerlager samt at virksomheden kan drives fra ind og udland, hjemmekontor som det gøres i dag. Alle medarbejdere og ejere sidder på hver deres adresse rundt om i Danmark.

Markedsføringskanaler

Vores primære markedsførings kanal er uden tvivl organiske søgeresultater på Google, da vi har udarbejdet utrolig meget relevant content indover de sidste mange år og derfor i dag primært kan skaffe kunder gratis via vores placeringer på Google.

* E-mail marketing platform, hvor vi har over 4500 modtagere samt 250 tilmeldte forhandlere (Små og mellemstore it virksomheder)

* Derudover er vi tilstede på de største prissammenligningssider i hele Norden.

* Derudover har følgende sociale sider:

DK
- https://www.facebook.com/egearsoftware/
- https://www.youtube.com/eGeardk

Sverige
https://www.facebook.com/eGearsesoftware/

Tyskland
https://www.facebook.com/egearatsoftware/

England
https://www.facebook.com/softwarenerds/


* Samt kører vi løbende facebook annoncering med retargeting.

* Vi har utrolig mange fornyelser af vores softaware abonnementer ( Dette udgør ca: 45%)

* Vi har revenueshare på BullGuard giver 35% i kickback pr gentegning.

Webshoppen benytter sig også af Google Ads samt SEO.

Derudover har 538 anmeldelser på Trustpilot med 4,5 ud af 5 (svingende) https://dk.trustpilot.com/review/e-gear.dk


Vores kunder udgør både private og erhvervskunder

Omkostninger

Løn - support: 57.375 DKK
Løn - ledelse: 100.000 DKK
Freelance - markedsføring: 3.500 DKK
Annoncering: 41.250 DKK
Server - teknik: 4.000 DKK

Subtotal 206.125 DKK

Shopsystem

Aktiver

Virksomheden er online baseret og kan drives fra hjemmekontor, da dette ikke nødvendigvis kræver varerlager. Vi har dog valgt at have et mindre udvalg på lager som dags dato udgør: 200.000 DKK

Det er netop dette som gør at virksomheden er stærk da økonomien ikke bindes op i varerlager og alt bliver distribueret til alle 12 webshops online og helt automatisk. Det eneste det kræver er at man indsætter licenser i backend som man modtager elektronisk. Vores backend system er specifikt udviklet til håndtering af licenser og det er lavet så man nemt kan vælge om et produkt skal vises i den ene eller anden webshop - eller måske i alle!

Virksomhedens historie

e-Gear.dk gik for første gang online den 8. december 2010, hvor konceptet var salg af kvalitetsprodukter indenfor hardware, gamingudstyr og computertilbehør. I april 2012, da vi som nye ejere overtog e-Gear.dk, valgte vi at ændre strategien for e-Gear.dk og fokusere 100% på salg af softwarelicenser. På e-Gear.dk finder du derfor softwareprodukter til nogle af Danmarks laveste priser og du finder ligeledes softwareprodukter som ingen andre danske forhandlere tilbyder.

Markedet

e-Gear.dk sælger elektronisk software til private og erhvervskunder.

Markedet for software i Danmark samt norden er stigende, specielt med udviklingen og de mange trusler man hører om. Det motiverer kraftigt købere til at investere i sikkerhedsløsninger til deres forskellige enheder. Vi har oplevet at der er kommet flere og flere shops frem som forhandler software, samt at vi en periode tabte markedsandel til vores konkurrenter. Men fordi at mange af de konkurrenter primært ligger i tyskland og holland mm. havde de store problemer med deres service. Så vi lagde hurtigt mærke til at kunderne langsomt kom tilbage.

Markedet er stort og det ses primært på det antal af solgte licenser vi har. Vi har solgt næsten 20.000 licenser om året igennemsnit. Med minimal indsats. Kundegruppen er alt fra 20 til 75 årige og eftersom at vi har udviklet et specielt opfølgningssystem, der udsender en automatisk fornyelsesmail, kan vi se at vi har omkring 45% fornyelser hvert eneste år.

Svagheder/udfordringer

Det er vigtigt for køber at have fokus på support, da det primært er det som giver gensalg og fornyelser.

For den rette køber vil det være en klar fordel at øge fokus på B2B markedet, da der er meget mere at komme efter.

Når det gælder trusler skal det siges at der i dag eksisterer en del af andre shops som sælger software, men ofte sælger de såkaldte pirat-licenser og der er kommet flere og flere virksomheder fra udlandet. Vi har naturligvis oplevet en mindre nedgang på den betalte trafik og omsætning grundet dette, men det skal siges at der hvor e-Gear har rigtig godt fat er på service og den organiske profil som e-Gear har.

Alle webshops er lavet i magento, de er alle nøje oversat til modersmål og fuldt funktionelle, men for at få dem til at sælge mere vil det kræve mere markedsføringsmæssige tiltag samt eventuelle samarbejdsaftaler i de pågældende lande.

Stærke sider

- Vi har en stærk organisk profil online
- Vi har gode leverandøraftaler med de største producenter som BullGuard, Norton, Kaspersky mm.
- Vi har aftaler med alle distributører i DK som Dustin, fourcom og Also
- Vi har en række miniwebshops som dækker mange af vores brands i DK
- Vi har samlet alle webshops i en samlet magento
- Vi har gode indløsningsaftaler med bambora/nets og har fået alt i en samlet aftale med 1 login som styrer alle webshops.
- Vi har super kompetente medarbejdere på vores support, som altid er klar til at hjælpe.
- Vi har et stærkt setup i Danmark og Servige. Norge, tyskland og England har et kæmpe potientiale, for den rette køber som ønsker at udvide.
- Hele support delen er samlet i liveagent, som gør at alle de steder vi modtager kundehenvendelser, om dette måtte være i Danmark, Norge, Sverige, Tyskland eller via facebook, youtube mm. Kommer ind i et samlet system. Det hele er integreret med alle shops og er fuldt funktionelt. Se mere på www.liveagent.com

Strategi

Strategien for virksomheden er bestemt er at bevæge sig mere ind på b2b markedet, men fokus på salg til virksomheder som forhandler it-produkter til deres slutkunder.

Vores absolut største styrke pt, er vores organiske placeringer på google samt vores indkøbspriser og samarbejdsaftaler med producenterne. Derudover er det vores super stærke og kompetente support folk, som hver dag giver folk en god oplevelser når de handler hos os.

Der er ingen tvivl om at fordi vi var de første i Danmark til at arbejde med elektronisk salg af licenser og fra starten havde strategisk fokus på blog, stærk seo content, fokus på backlinks og organisk indhold at vi i dag, er godt placeret på google og kan tjene penge uden at fokusere så meget på betalt trafik, som vores konkurrenter.

Vision

Hvad er den overordnede vision for virksomheden?
At blive Danmarks førende forhandler af software produkter til private og erhverv.

Hvad vil I som virksomhed gerne opnå?
At udvide vores b2b salg, være første valg for private når det gælder sikkerhed og software.

Hvordan er udsigterne for virksomheden?
Udsigterne for virksomheden er gode men specielt hvis man tilføjer flere produkter, ydelser til sortimentet og laver mere opsøgende salg til bla b2b via telefon, kampagner mm. Derudover er det vigtigt man bliver ved med at have fokus på god kundeservice samt organisk content.

Ideel køber

Hvem ville være den perfekte person til at overtage virksomheden?
Den perfekte køber til at overtage virksomheden vil bestemt være en eksisterende virksomhed som f.eks. sælger it udstyr, måske har et whitelabel og ønsker at udvide til flere lande samt ønsker direkte adgang til et stærkt organisk setup, som har eksisterede online siden 2008.

Er der nogle specielle egenskaber personen skal have?
Det kræver ikke specielle egenskaber at drive virksomheden som den er nu, men vi anbefaler man har gode kompetente supportere tilknyttet. Det vil klart være en fordel for den nye køber, at de ønsker at arbejde mere fokuseret på salg i Norge, Tyskland, Sverige og England og måske allerede i dag, har en strategisk plan om at udvide deres nuværende setup til udlandet.

Hvor meget tid og arbejde kræver det at drive virksomheden videre?
På nuværende tidspunkt drives virksomheden af 2 fuldtids supportere. Ca 10 til 15 timer pr. person. Det er ingen hemmelighed at den rette ejer, vil kunne gøre en stor forskel på salget med mere fokuseret og dedikation i arbejdsindsatsen.

Opstartshjælp

Vi kan tilbyde overlapning efter aftale og hjælper selvfølgelig med at sætte køber ind i alle systemer samt bliver præsenteret for de nuværende leverandører og samarbejdspartnere.

Vi står gerne til rådighed på telefon eller mail det første 3 måneder, ind til virksomheden er godt overdraget.

Hvor meget vi skal være til rådighed og prisen for dette, aftales efter aftale.

Beliggenhed

Brug for rådgivning omkring køb eller salg af virksomhed?
Få hjælp af en virksomhedsmægler

Ekstra information

Visninger:
6252

Sælger kontaktet:
6

Følger annoncen:
9

Annonce id-nummer:
31855

Årsag til salg:
Andet

Annonce oprettet den:
24-09-2019
Udbudspris 3.500.000 DKK