Denne virksomhed er ikke længere til salg. Søg på lignende virksomheder

Ny pris! Fest- & EventCenter i Rødovre med overskud og løn til ejer til salg

Ansatte
Under 5
Flytbarhed
Ikke flytbar
Gem annonce
En unik mulighed for at overtage en virksomhed med eksisterende drift og stort potentiale for udvikling.

Sjælden mulighed for, at overtage en køreklar forretning i Eventbranchen!

Her er din chance, hvis du vil være Eventmager og være en del af sjove og festlige arrangementer som f.eks. Polterabends, Børnefødselsdage, Blå Mandag, Konfirmationer, Loge arrangementer, Teambuilding, Fyraften arrangementer, Firmafester, Julefrokoster osv.

I handelen indgår meget udstyr, inventar og installationer som gør, at man kan fortsætte driften fra dag 1.

Overtagelse af unikt lejemål med god beliggenhed i Rødovre ved siden af Damhusengen. Du vil indtræde i en attraktiv lejeaftale for lokalerne, der er på ca. 1400 kvm. til en favorabel lejepris på ca. 600,- pr. kvm.

Der overtages desuden eksisterende og køreklar hjemmeside, som man kan køre videre med (www.eventcenter.dk).

Lejemål består af 1400 kvm fordelt med kontor, festsal med plads til 280 spisende gæster, eventhal, lager, køkken.
Lejemålet er godkendt til at huse op til 430 gæster. Der er desuden et stort udeområde samt parkeringspladser tilknyttet. Køkken er stort og kan opgraderes til produktionskøkken, hvis der er behov for dette.

Udstyr tæller blandt andet: FunEvents udstyr så 10 forskellige events kan tilbydes, samt komplet inventar i festsal og køkken, så der kan holdes fester for op til 280 gæster.

Rødovre Fest- & EventCenter har et godt ry og mange anbefaler os og besøger os flere gange. Vi har altid ydet vores gæster en god service og de har fået gode og sjove oplevelser ved deres besøg og netop derfor ligger der et solidt forretningsgrundlag at køre videre på.

Økonomiske nøgletal

Omsætningen for Rødovre Fest- & EventCenter har de seneste år ligget på 3-5 mio. kr.
Der er et overskud efter alle omkostninger og lønninger til driften.
Nye ejere vil kunne erstatte indberegnede lønomkostninger og derved selv få en løn fra overtagelsen.

Overskud før skat: 300.000 DKK

Produktet

Vores gæster besøger os til mange festlige lejligheder: Polterabends, Børnefødselsdage, Blå Mandag, Konfirmationer, Loge arrangementer, Teambuilding, Fyraften arrangementer, Firmafester, Julefrokoster osv.

Rødovre Fest- & EventCenter har underholdt mange mennesker siden 2006 med masser af sjove oplevelser og et bredt kundegrundlag, som tæller både private (børn og voksne) og virksomheder.

Markedsføringskanaler

Goodwill og kendskab opbygget igennem mere end 13 år på samme adresse betyder, at anbefalinger og gengangere udgør en stor kanal til besøgende gæster. Derudover medfølger hjemmesiden www.EventCenter.dk, som er SEO-optimeret og har mange topplaceringer i Google på relevante søgeord.

Der markedsføres også i netværk, på Google Ads og SoMe, som f.eks. Facebook, både organisk og betalte annoncer. Derudover vil der være adgang til eksisterende kundedatabase til e-mail markedsføring.

Omkostninger

Husleje: 1400 m2 til gennemsnitlig kr. 600,-/m2 = 840.000,-/år (inkl. drift)
Varme: ca. 28.000,-/år

Der er et overskud efter alle omkostninger og lønninger til driften.
Nye ejere vil kunne erstatte indberegnede lønomkostninger og derved selv få en løn fra overtagelsen.

Aktiver

Installeret inventar i lokalerne for ca. kr. 600.000,- er inkluderet i udbudsprisen (brugtpris: ca. 300.000,-)
Driftsmidler/udstyr for ca. kr. 600.000,- er inkluderet i udbudsprisen (brugtpris: ca. 450.000,-)
Inkluderede driftsmidler kan forhandles, alt efter købers ønsker og behov til den fremtidige drift.

Inventar på 1.200.000 kr. inkluderet i prisen Sælger tilbyder at få inventar med som en del af udbudsprisen

Virksomhedens historie

Rødovre Fest- & EventCenter er en del af SuperEvent, som siden 2003 har leveret sjove oplevelser til private og virksomheder. I 2006 åbnede SuperEvent Danmarks første EventCenter på Tæbyvej 7 i Rødovre og i 2008 blev faciliteterne udvidet og flyttet til Tæbyvej 3 med yderligere Events, en stor Festsal med Bar/cafe og anretter-køkken, samt kontor til administration.

Igennem alle år har besøgende gæster i Rødovre EventCenter fået sjove oplevelser og høj kundeservice, som i dag danner et solidt grundlag for, at køre forretningen videre i samme ånd tilsat nye friske input fra en ny ejer.

Markedet

Vi er 2 ejerledere der de seneste år har haft igangsat en række andre projekter, og på den baggrund har vi nu besluttet, at sælge denne del fra, så vi kan få mere tid til, at fokusere på udviklingen af vores øvrige forretningsområder.

Den daglige drift med håndtering af bookinger og planlægning, kan udføres af en fuldtidsansat på kontoret.
Til afvikling er der tilknyttet timelønnede instruktører som primært er studerende. Instruktører bookes ind, når der er afviklinger af arrangementer, således er omkostninger til timelønninger variable og følger omsætningen.

Grundet det fokus vi har haft de sidste par år, har vi ikke udnyttet det fulde potentiale der er i Rødovre EventCenter. Vi ser især et stort potentiale i fester for virksomheder og private, som p.t. stort set ikke er udnyttet.

Da der er plads til mange gæster er der også et stort potentiale for firmafester, firmajulefrokoster og private fester som f.eks. runde fødselsdage, konfirmationer, ungdomsfester og store muslimske bryllupper.

Festerne er et forretningsområde, som vi de sidste par år ikke har prioriteret i den daglige drift og EventCenteret har kørt på baggrund af rutine og har på trods af dette bidraget med en fornuftig indtjening til virksomheden.

Med nye ejere, som kommer med friske øjne og energi, ligger der flere spændende områder og et stort uforløst potentiale.

Svagheder/udfordringer

Den største udfordring er sæsonudsving over året og ugen, da fester og arrangementer typisk afholdes i weekenderne. Produktmikset er dog fint ift. året, og der er arrangementer hele året. Lavsæsonen er januar og februar, hvor der er tid til at evaluere og forberede den kommende sæson sideløbende med de arrangementer der ligger i lavsæsonen. Højsæson er april-juni, august-september, november-december. Marts og oktober er fornuftige måneder, men ikke at betragte som højsæson.

Eventmarkedet er altid i udvikling, så man skal være god til at tilpasse sig og udnytte nye muligheder.
Lige nu er Corona-situationen en udfordring for brancher, hvor folk mødes til sociale arrangementer.

EventCenteret har været lukket ned fra medio marts 2020 til medio juni 2020 og igen fra 9. december 2020.
juni-november var vi underlagt restriktioner ift. forsamlingsforbud og afstandskrav, men der var alligevel mange besøgende gæster. Det fulde potentiale forventes først, at kunne udnyttes ultimo 2021, hvor der til gengæld kan være udsigt til flere arrangementer, som er blevet udskudt fra 2020/2021 til 2021/2022.

Stærke sider

Køreklar og veletableret virksomhed med et solidt og gennemarbejdet forretningsgrundlag. Vi har et godt ry og mange gæster er gengangere og kommer på anbefalinger. En køreklar forretning med stort uudnyttet potentiale.

Mange kundegrupper har en god størrelse og booker event-pakker, hvilket giver en højere indtjening pr. booking. Dette er f.eks. Polterabends, Blå mandage og firmaarrangementer. Flere af disse kundesegmenter kommer via anbefalinger.

Julefrokoster har vi tidligere haft afholdt på mange datoer i november og december, helt op til 10 fredage/lørdage. Dette er p.t. nedjusteret til 2 fredage i december grundet andre prioriteter i forretningen. Her kommer gæsterne igen år efter år, eller på anbefaling. Dette område kan udvikles og der er en god fortjeneste på julefrokostarrangementer.

Vores LokumsRæs er et stort hit, og det er vi sikre på, at det fortsætter med at være.

Rigtig god beliggenhed, kun ca. 6 km fra København og derved stort kundepotentiale i hele København og omegn.

Mange organiske topplaceringer i Google på relevante søgeord giver mange ”gratis” kunde-leads.

Ideel køber

Den ideelle køber vil være en eksisterende virksomhed i eventbranchen, som søger vækst og/eller udvidelse af forretningen med faste faciliteter til at afvikle events, fester og arrangementer.

Andre potentielle købere kan være festarrangører, eventbureauer eller virksomheder med kendskab til oplevelsesindustrien.

Opstartshjælp

Sælger tilbyder opstartshjælp ifm. overtagelsen. Nærmere aftale vil være en del af forhandlingerne.

Brug for rådgivning omkring køb eller salg af virksomhed?
Få hjælp af en virksomhedsmægler

Ekstra information

Visninger:
5424

Sælger kontaktet:
8

Følger annoncen:
3

Annonce id-nummer:
33072

Årsag til salg:
Fokus på andre forretninger

Annonce oprettet den:
22-10-2020
Udbudspris 2.500.000 DKK