Denne annonce er inaktiv.
Søg på lignende virksomheder

Få besked hvis annoncen bliver aktiv

Et YOGAUNIVERS med behandlinger, undervisning, en yogalæreruddannelse og webshop

Ansatte
Ingen
Flytbarhed
Kan flyttes
Gem annonce
Dit YogaForløb har flere år på bagen, er veletableret og søger en passioneret sjæl til at overtage og videreføre "The Spirit of Yoga"

Dit YogaForløb er et veludviklet yogakoncept, klar til at brede sig ud i det ganske danske land. Hos YogaForløb
får du muligheden for at få indsigten i mellem krop og psyke, du får lov at være dig selv i et uhøjtideligt univers. Du finder her kropsterapi, en fagligt stærk og dyb terapeutisk yogalæreruddannelse, en webshop der afspejler den du er, i modet til at turde være hele dig. Du får en platform til både at kunne etablere dig fysisk med undervisning, behandling og terapi, samt et online univers

Økonomiske nøgletal

Omsætning 2022: kr. 308.496,78

Produktet

Vi hjælper vores kunder med at mærke sig selv. Vi mærker os selv i spejlet af andre og hos YogaForløb får du en viden og indsigt i dig selv, til at turde være hele dig, med alt det som er tilstede nu og her. Det handler om nuét. Vi tilbyder derfor kropsterapi, traumeforløsning, vi er meget stolte af vores fagligt stærke og uhøjtidelige yogalæreruddannelse, samt har vi gjort klar til lancering af muligheden for en webshop, med etableret B2B kontakter til bl.a. det smukke brand Brahmaki, Blond Hour, NÜ, Allweek, milkagency m.fl.
Du vil kunne bygge videre på en online platform, med mulighed for passiv indkomst og i det hele taget gøre Dit YogaForløb stort i det ganske danske land. Fordi vi danskere har brug for et sprog til kroppen, det sprog finder du og får indsigt i hos Dit YogaForløb

Markedsføringskanaler

Dit YogaForløb er et velfunderet mund til mund brand, samt udbredt i lokalområdet via Facebook & Instagram, lokalavisen mv.. Vi har bredt os meget lokalt med helt fysisk at uddele flyers og være med til åbent hus arrangementer, kulturaftener, yogafestivaler mv.

Kunderne er meget loyale og har været med fra start. De kommer ved både nyhedsbrevs interaktion, sociale medier og selv-fundet via hjemmesiden (google)

Der er stort potentiale, da vi hverken har brugt penge på Google ADS eller SEO optimering, så der vil være mulighed for at skrue på mange knapper i forhold til marketings optimering og dermed øge synligheden og dermed salget.

Omkostninger

Omkostningerne du vil kunne forvente:
Fysisk:
Husleje, forsikring, inventar, drift af hjemmeside, print til uddannelse, flyers mv.

Online:
Drift af hjemmeside og webshop, evt. varelager, kamera udstyr mikrofon mv.

Aktiver

Vi har yogamåtter, pøller, remme, (12 stk. af hver i alt) et par blokke i skum og kork
Mulighed for at få en grå Ford Ka med guld logo (YogaForløb) anslået værdi 30.000,-
Pris pistol og plastik poser til forsendelse af webshop varer (tøj)
Velfungerende hjemmeside med webshop og mulighed for online platform (undervisning, uddannelse mv. til passiv indkomst)
Stor facebookside med ugentlige opslag og stories, samt Instagram det samme.
Nyhedsbrev med stor åbningsrate og interaktion (action to buy)

Inventar på 15.000 kr. inkluderet i prisen Sælger tilbyder at få inventar med som en del af udbudsprisen

Virksomhedens historie

Dit YogaForløb startede som 1:1 yoga.
Der var et behov for at få yogaen helt tæt på og yogaens effekt, var langt mere virksomt, når det kom helt tæt på den enkeltes behov, som er svært at imødekomme på en klasse med flere.
Herfra og efter mange års yogaundervisning rundt omkring i det ganske danske land, havde jeg (ejer og stifter), brug for mere fordybelse, et fundament at brede mig på og fra, med indsigten i koblingen mellem krop og psyke.

Derudover så havde jeg selv et behov for mere fleksibelt at kunne gå til yoga dagligt, hvis det var det jeg ville.
På det tidspunkt fandtes den mulighed kun inde i KBH. Jeg tog derfor en chance og spurgte mine på det tidspunkt yogaskare, om de var med på at åbne et yogacenter sammen med mig - det var de heldigvis!

Herfra gik det stærkt. På en lille måned fik vi samlet incitamenter nok til at åbne Frederikssunds nye yogacenter, hvor alle kunne komme til en månedlig betaling og shuffle imellem typer af forskellige klasser. Vi nåede op og være 3-4 undervisere og over 15 klasser om ugen.

Corona kom og jeg besluttede mig for at udvide min forretning og dele den ud på flere heste. Jeg lavede en markedsundersøgelse og fandt ud af at vores kunder savnede at kunne købe tøj i forretningen. Vi åbnede derfor op til salg af tøj. På under et halvt år stod tøjsalget for 20% af omsætningen i forretningen. Men ligesom med mange andre virksomheder, hang den daværende husleje ikke sammen med nedlukningen og en ny udlejer, satte dødsstødet til vores fysiske yogacenter. Vi lukkede centeret ned og forblev online for en tid.

YogaForløb levede videre, nu på en online platform og et længe ønske om at starte en uhøjtidelig, velfunderet nordisk yogalæreruddannelse. Vi fik 9 med på uddannelsen og den er fortsat i gang i fysiske rammer. Sideløbende har der været kropsterapi og 1:1 yoga, som i dag foregår i nye lokaler sammen med uddannelsen.

Mit største ønske er og var dengang, at yoga er alle mands eje. For det giver os en "lovlig" indgang til at turde være med og mærke vores krop i vores nordiske "fast paste" liv, hvor alting skal effektiviseres.
Der er et dybt ønske hos de fleste om en mere slow living kind of livsstil. Men det kræver at vi tør lytte og mærke os selv. HELDIGVIS vinder yoga mere og mere indpas hos folket og det gør at en revolution allerede er startet, hvor vi på helt lovlig vis, får lov til at vende hjem til os selv, mærke efter og tage de rigtige beslutninger, for os selv og vores kære. Som en kær kollega sagde til mig for nylig "Vi får lov at stå helt nøgent frem og være dem vi er".

Det vil være mig en kæmpe ære og har hele tiden været en del af YogaForløbs drømme og DNA, at videregive denne mulighed til danskerne og ja - hvem ved, måske udvide til længere ud i Norden.
Jeg har bygget et stærkt fundament i et rummeligt skib, med masser af plads til drømme og muligheder, og det er allerede sat i vandet til den næste kaptajn bag roret.
Jeg glæder mig til at møde dig, som vil overtage og viderebringe den kærlighed der ligger i hver en celle i Dit YogaForløb, fordi vi her i en stille revolution strækker os til frihed i krop og sind.

Kh.

Malene Krebs Pedersen
Ejer og stifter af Dit YogaForløb
Tlf: +45 61 14 29 27
E-mail: [email protected]

www.yogaforloeb.dk

Markedet

Omsætningen ligger på omkring de kr. 300.000,-. Den kunne sagtens være højere, men det kræver nye kræfter og ild, til at udvide konceptet.
Markedet er i stigende grad, med mulighed for passiv indkomst, da online undervisning og forløb vinder mere og mere ind efter coronakrisen. Som for de fleste af os blev tvunget online. Derfor er webshoppen også en mulighed for at gennemføre brandingen med muligheden for slow-fashion og den tilgang du ønsker at have i Dit YogaForløb.

Købekraften ligger helt 100% i at kunderne ved hvad de får. Hele virksomheden er bygget op om mund til mund og hvis der bliver skruet op for professionel marketing, er der nye højder, som jeg (ejer og stifter) ikke selv har nået.

Svagheder/udfordringer

Udfordringerne ligger i udbud fra andre yogacentre, dog er der få om buddet her på Nordsjælland, særligt når du bevæger dig mod Hornsherred. Der er derfor få konkurrenter her rent geografisk hvor Dit YogaForløb er placeret på nuværende tidspunkt. Min oplevelse er at der stadig er et stort behov for fleksibelt yoga, hvor du kan shuffle imellem hold fra uge til uge. Enten fysisk eller online.

Stærke sider

Din styrke i Dit YogaForløb er helt klart uhøjtideligheden, som nævnes igen og igen og igen af kunderne. Du skal virkelig ikke være andet end bare dig selv, når du træder ind af døren. Du behøves kun at være dig, uden det "rigtige" yogagear, tøj og den rigtige "rolige" måde at være på i en nogle gange stiliserede tilgange til yogaen.
Her er ingen Guru, eller undervisere sat på en piedestal. Det handler om respekt for sine medmennesker og turde at være med det der er i fællesskab med hinanden. Du må derfor gerne være en type der fx elsker at drikke kaffe og kunne lide at gå på Mc. Donalds.
Det der er vigtigt er, at du giver dig selv en pause, til bare lige at være dig. Kom, bare lige mærk dig selv og du vil omgående tage en dyb vejrtrækning.
Det er det vi kan. Vi starter i nuét i et uhøjtideligt fællesskab.

Strategi

Strategien har været funderet i mund til mund. Da jeg (ejer og stifter) af helbredsmæssige årsager ikke har muligheden for at udvikle videre, hverken fysisk eller mentalt, er der pt. et stort potentiale er der gået lidt i stampe. Der er brug for nye kræfter og jeg viderebringer gerne alle mine erfaringer

Vision

Fortsætte den nuværende revolution af yoga til folket, som giver en mulighed for et sprog til kroppen vi mangler her i Norden - vi strækker os til frihed i krop og sind.

Ideel køber

Jeg ser dig med en dyb nysgerrighed og baggrund i forståelsen og indsigten i at krop og psyke hænger uløseligt sammen.
Du er passioneret om, at det klæder os som mennesker at turde være os selv.
Dit hjerte er stort og mildt, med et modigt sind til at turde kaste dig ud i branding og nærvær via dit virke og sociale medier.
Jeg vil elske dig for at turde drømme stort, med respekten for tal og gode investeringer. At dit hjem er dit fundament og dit arbejde beviset for at drømme kan blive til virkelighed.

Der vil være en del kundekontakt, så medmindre du vælger at blive en primært online virksomhed, er det godt at være ekstrovert i Dit YogaForløb, da du derfor vil kunne undervise, være på, tage opkald og have behandlinger, fordi det giver dig energi

Det vil kræve din tid på den måde forstået, at livet som selvstændigt er en livstil og at arbejde derfor er hvad du gør det til.

Opstartshjælp

Du vil have mig i virksomheden som udgangspunkt til yogalæreruddannelsen 2023 slutter i januar 2024
Har du behov for yderligere sparring, så lad os tale om det og planlægge dine behov og om jeg kan efterkomme dem.

Mit største ønske er virkelig at du gør YogaForløb til dit eget.
Jeg deler gerne de erfaringer Do's and Don'ts jeg selv har været igennem.

Jeg vil stå til rådighed pr telefon og mail i det omfang livet gør det muligt med respekt for at kunne holde fri ind imellem. Men det aftaler vi, så ingen stress.

Brug for rådgivning omkring køb eller salg af virksomhed?
Få hjælp af en virksomhedsmægler

Ekstra information

Visninger:
158

Sælger kontaktet:
0

Følger annoncen:
0

Annonce id-nummer:
36616

Årsag til salg:
Helbred

Annonce oprettet den:
26-08-2023
Udbudspris 350.000 DKK