Denne annonce er inaktiv.
Søg på lignende virksomheder

Få besked hvis annoncen bliver aktiv

Indendørs fodboldmekka - med indgåede partnerskaber og samarbejdsaftaler

Ansatte
Under 5
Flytbarhed
Ikke flytbar
Gem annonce
Etablerede fodboldbaner med topkvalitet kunstgræs og café i Kolding

Oplagt overtagelsestidspunkt frem mod virksomhedens højsæson (vinterperioden)
Virksomheden er lige til at gå til - og vises glædeligt frem ved interesse.

Centralt beliggende fodboldcenter med alt inventar, lige til at gå til. Stort netværk af samarbejdspartnere / sponsorer, og fint kundeflow. Rig mulighed for at arrangere træning for fodboldhold/skoler/virksomheder på fast basis, walkins, pay-to-play, samt afholdelse af børnefødselsdage, polterabends, konfirmationer, julefrokost mv., i dertilhørende café/festlokale.

God lokal omtale og markedsføringsmateriale lige til at gå til, stort netværk af sponsorer/samarbejdspartnere der muliggør sund drift selv i "døde perioder" som sommertiden.

Relativ ny virksomhed med en lang række muligheder og indtil videre sund drift.

Økonomiske nøgletal

Virksomhedens breakeven-omsætning er 4 udlejede banetimer pr. dag, til lavest fastsatte takst.

Der er indgået partnerskaber og samarbejdsaftaler med en række virksomheder, der har købt/byttet sig til reklamer på banerne, ligesom der ved salg medfølger en række kunder der har booket faste tider fremadrettet, og derved sikrer indtægter straks efter overtagelse.

Produktet

Indendørs fodboldcenter med to kunstgræsbelagte fodboldbaner omkranset af net og og bander, fodboldpool-bane, og tilhørende café/lounge/festlokale indrettet i fodboldtema, med poolbord, storskærm, sofaområde, bordtennisbord, køkken, toilet/badefaciliteter m.m.

Markedsføringskanaler

Facebook, website, B2B-markedsføring, partnerskaber og sponsoraftaler, aftaler med fodboldklubber og skole m.m.

Omkostninger

Husleje, el, vand og varme, samt forsikring, er de eneste faste udgifter i virksomheden. Disse udgør tilsammen ca. 40.000 kr. pr. måned.

Der er mulighed for genforhandling af lejekontrakt i forbindelse med overtagelse - der vil således som minimum opnåes samme vilkår som nu, hvilket omfatter 2 måneders lejefrihed i 2019.

Aktiver

- Etablerede fodboldbaner med topkvalitet kunstgræs, bander og net hele vejen rundt om banerne, samt over banerne.

- Alt i udstyr til drift af virksomheden som bolde, ekstra græs, bander og net - samarbejdsaftaler med leverandører ved ønske om etablering af flere baner

- Sponsoraftaler der kan fornyes på årlig basis, med mulighed for at tilføje flere, og indgå partnerskaber med en lang række virksomheder. De eksisterende aftaler(sponsorater) omfatter bl.a. aftaler vedr. bolde, tøj, radiospots for virksomheden, leverance af mad, markedsføring, tryksager m.m.

- Alt i IT - kassesystem, online tilstedeværelse m. bookingsystem, 2 stk. storskærme m.v.

- Køkkenfaciliteter m. opvaskemaskine, 5 køleskabe, varmholdelse til buffet, popcornmaskine m.m.

- Fuldt indrettet lounge med sofagrupper til ca. 40 mennesker, borde og stole, odds-maskine, poolbord, bordtennisbord, bordfodbold og dart

- 2 måneders lejefrihed i år 2019, derudover rig mulighed for at udvide med andre aktiviteter - 5.000 m2 står ledig i tilstødende lokaler.

Varelager på 15.000 kr. inkluderet i prisen Sælger tilbyder at få varelager med som en del af udbudsprisen.
Inventar på 650.000 kr. inkluderet i prisen Sælger tilbyder at få inventar med som en del af udbudsprisen

Virksomhedens historie

Virksomheden er stiftet primo 2018 med henblik på at opfylde byens behov for flere fodboldbaner - herunder især indendørs baner.

I stil med flere velkendte og succesfulde koncepter i England og Tyskland, så byggede vi et indendørs fodboldcenter med uendelige muligheder for både virksomheder og private, med henblik på at skabe en totaloplevelse i forbindelse med fodboldspil.

Vi ønsker at eliminere behovet for at være medlem af en fodboldklub og kunne spille hvornår man vil, med hvem man vil, samt udgøre et alternativ til de traditionelle håndboldbaner der bruges til indendørs fodbold.

Vi har opnået stor lokalkendskab på kort tid, og virksomheden går en lys fremtid i møde, men grundet stress og stor arbejdsbyrde føler jeg mig på nuværende tidspunkt ikke rustet til at føre virksomhedens potentiale i mål, og søger derfor en eller flere ildsjæle der kan føre virksomheden videre.

Markedet

Da virksomheden er den eneste af sin slags i et stort område er der rig mulighed for at etablere sig. Der tilbydes et produkt/oplevelse der er unikt i området, og der er således god mulighed for at tiltrække kunder/samarbejdspartnere fra omkringliggende byer i et stort og støttende lokalområde.

Stærke sider

Unikt koncept
Ingen konkurrenter i stor radius
Lave faste omkostninger
Stort vækstpotentiale
Sund drift

Ideel køber

Den ideelle køber er en fodboldinteresseret ildsjæl, der kan motivere og engagere unge såvel som gamle. Mulighederne er mange for at innovere på produktet med forskellige typer arrangementer og begivenheder.

Opstartshjælp

Jeg vil stå til fuld rådighed i forbindelse med overtagelse, da jeg ønsker at virksomheden opnår succes og indfrier sit potentiale. Jeg ønsker at gøre alt hvad jeg kan for at viderebringe virksomhedens vision og muligheder til en ny ejer, og være med til at føre projektet videre i den ånd det er startet i.

Virksomheden sælges grundet stress, men det betyder bestemt ikke at jeg ikke stadigvæk tror på projektet - af samme årsag vil der derfor være mulighed for at arrangere en earn-out finansiering, for at bevise at virksomheden har sin berettigelse.

Brug for rådgivning omkring køb eller salg af virksomhed?
Få hjælp af en virksomhedsmægler

Ekstra information

Visninger:
9257

Sælger kontaktet:
22

Følger annoncen:
7

Annonce id-nummer:
30377

Årsag til salg:
Helbred

Annonce oprettet den:
03-09-2018
Udbudspris 199.000 DKK