Denne annonce er inaktiv.
Søg på lignende virksomheder

Få besked hvis annoncen bliver aktiv

Fungerende Mikrolåns-virksomhed med stort potentiale - med website

Ansatte
Ingen
Flytbarhed
Kan flyttes
Region
Hele landet
Gem annonce
Vil du tage virksomheden fra proof of concept til stor succes?

Et par partnere og jeg har udviklet et site til mikrolån i stil med Vivus, Ferratum etc - med egen kapital. Vi har drevet det i en periode som et eksperiment, for at lære noget mere om markedet, hvordan det fungerer etc, for så at gøre det klar til at vokse - med relevant hjælp udefra. Nu har vi lært en masse, tilpasset produktet - og virksomheden er klar til næste skridt, som kræver at nogen arbejder med fokus på det, kan rejse kapital, etc. Vi har ikke på vores hold den rigtige profil med tid og finansiel kunnen nok til at løfte opgaven.

I den forbindelse leder vi efter en partner eller ny ejer, der har de rette egenskaber og viden til at bygge sådan en virksomhed op fra virkende prototype med udfordringer til en velsmurt maskine, der har et ganske fornuftigt indtjeningspotentiale, for nu at udtrykke det beskedent.

Vi forestiller os, at den rette person har en finansiel baggrund og en solid mængde iværksætter-ånd. Du har sikkert allerede overvejet dette marked, men er måske holdt tilbage af alle de tekniske elementer, ved at skulle opbygge et låne-website og tilhørende integrationer til Experian, NemID og andre eksterne systemer.

En stor del af udfordringen bliver at rejse kapital til at låne ud og styre kapital og likviditet.

Hvis det lyder som noget for dig, lad os tage en snak.

Økonomiske nøgletal

Startede med ca. 200.000kr i startkapital for 1 år siden.

Vi har brugt omkring 50.000kr på at oprette virksomheden, købe tjenester hos Experian, NemId, annoncering etc.

Vi har godkendt 122 lån for ialt 387.000kr. Det gennemsnitlige lån er på 3174DKK.

Den gennemsnitlige løbetid for et lån er 28 dage.

Cost of acquisition per godkendt lån: 122 kroner

Gennemsnitligt har vores kunder taget 1,4 lån. Ca. 25% låner mere end en gang.

Ca. 25% af lånene forlænges en eller flere gange. En gennemsnitlig låneforlængelse er på 25 dage og koster 530kr.

Overskud før skat: 0 DKK

Produktet

Mikro-lån 500-6000DKK i max 30 dage til forbrugere, i stil med Vivus, Ferratum etc. Forbrugerne kan via hjemmesiden ansøge om et lån på 500-3000 kr første gang, og angiver CPR nummer, bankkonto, telefon etc, og underskriver herefter ansøgningen med NemID.

Så laves der en kreditvurdering og et tjek i Experian. Herefter udbetales lånet - eller afvises høfligt.

En automatiseret process kører herefter og sørger for at minde låner om tilbagebetalings-dato og hvordan det gøres - og muligheder for at forlænge lånet 7,14 eller 30 dage. Der anvendes såvel email som SMS.

Markedsføringskanaler

Meget begrænset hvad var krævet af markedsføring i test-perioden, men vi havde stor success med at skaffe billige kunder via facebook annoncering. Vi brugte også email-markedsføring (købe plads i nyhedsbreve), men det konverterede ikke nær så kost-effektivt som facebook.

Omkostninger

Den største omkostning til at starte sådan en virksomhed er at udvikle software/system til at styre det hele. Idet to partnere har stor erfaring og ekspertise på området, har vi udvilket løsningen stort set uden omkostninger. Vi vurderer, at hvis man skulle købe løsningen professionelt "ude i byen", så ville det koste ca. 1mio at udvikle - hvis man kunne specificere det rigtigt fra start.

Løbende omkostningerne er primært forbundet med at skaffe og kvalificere nye kunder:
- Markedsføring
- Kredittjek
- NemID verificering

Ellers er der standard-omkostninger til regnskab, hosting etc - men det er meget lavt. Der er ingen omkostninger pt. til support, administration eller lignende, da det alt sammen udføres af partnerne uden betaling.

Aktiver

Der er pt. 65.000kr i banken og ca. 200.000 i skyldige lån, som ligger hos en ekstern inkasso-partner til inddrivelse.

Passiver er ca. 200.000kr i lån fra ejerne.

Virksomhedens historie

Virksomhedens stiftere har en stærk baggrund i software-udvikling og busines intelligence.

En samtale om den meget profitable mikrolåns-branche (Vivus, Ferratum etc) førte til et analyse-arbejde med at prøve at finde ud af, hvad der egentlig skal til for at starte sådan en forretning - ud over kapital. Efter megen research og interviews med tidligere medarbejdere hos spillerne på markedet, kom vi til et punkt hvor vi vidste så meget vi mente vi kunne finde ud af på regnearks-plan. Vi blev nødt til at lave et proof-of-concept for at kende nogle værdier til regnearket, for at kunne se, om det kunne blive en god forretning.

Vi smed 200.000 i startkapital fra egen lomme, og udviklingen startede. Målet var at launche på 6 måneder og over en periode på ca. 3-6 måneder komme 200 lån igennem - og evaluere på baggrund af disse nøgletal.

Vi lancerede ca. 6 måneder senere, og begyndte at låne pengene ud. Det gik stærkt. Vi begik en masse fejl, og vores kreditvurderings-process var alt for dårlig, så vi fik en masse dårlige lån ind, som vi har kæmpet med. Vores mål om 200 lån nåede vi ikke, fordi vores kapital var bundet i for mange dårlige lån, som tager lang tid at få hjem via inkasso (og nogle vil være tabt).

Fra sommeren 2017 og indtil nu har vi været i dialog med en partner, som er interesseret, men desværre ikke har tid og fokus til at kaste sig helhjertet ind i projektet - og derfor leder vi nu til anden side efter en samarbejdspartner.

Svagheder/udfordringer

Kreditvurdering skal gøres bedre vha. primært eskat og Experian kreditorregister
Overveje om inkasso skal gøres intern på et tidspunkt (mange penge at tjene/spare her)

Stærke sider

Automatisering af manuelle arbejdsgange, meget stærk IT-kompetence.

Vision

Vi har ikke de rigtige finansielle og operationelle kompetencer til at tage virksomheden fra virkende prototype til en skala, hvor det giver økonomisk mening.

Vi leder efter den rigtige samarbejdspartner, der kan se potentialet i branchen, har de rette finansielle evner til at rejse kapital.

Målet er at vi laver en fantastisk velsmurt maskine, der med begrænsede faste omkostninger kan vedligeholde en stor omsætning og generere en rigtigt god ROI og være meget profitabel.

Om man på det tidspunkt vælger at sælge den videre eller fortsætte med at drive den, det må tiden vise.

Ideel køber

Den ideelle har sikkert en baggrund i bank/finans, eller i alt fald styr på din finansielle værktøjskasse.

Opstartshjælp

Ideelt set, så fortsætter vi som partnere - så der er ikke bare opstartshjælp, men en aktiv medspiller løbende.

Brug for rådgivning omkring køb eller salg af virksomhed?
Få hjælp af en virksomhedsmægler

Ekstra information

Visninger:
1587

Sælger kontaktet:
14

Følger annoncen:
2

Annonce id-nummer:
29294

Omsætnings status:
Har omsætning

Årsag til salg:
Fokus på andre forretninger

Annonce oprettet den:
10-01-2018
Udbudspris 100.000 - 500.000 DKK