Virksomheden er solgt
Sidste udbudspris var 360.000 DKK

Søg lignende virksomheder

Webshop med eksklusivt børnetøj - Omsætning 2,3 mio. kr. - Løn 200.000+ DKK

Ansatte
Under 5
Flytbarhed
Kan flyttes
Gem annonce
Organisk 120.133 sessions (69,7% af samlet trafik)

Drømmer du om en webshop, der sælger lækkert børnetøj? Måske endda en webshop, der også har skønt tøj til børnenes mødre?

Her får du en eksklusiv webshop med et godt ry, faste kunder og en fin omsætning på ca. 2.300.000 kr. om året. Mange af vores kunder er tilbagevendende, og giver du dig i kast med fx Facebook-annoncering, er potentialet for vækst stort, da der ikke hidtil er brugt penge på annoncer.

Webshoppen har eksisteret siden 2011, men blev omdannet til ApS i 2016, og har en solid og trofast kundebase.

Vi har de vigtigste brands indenfor især eksklusivt overtøj til børn og ligger på første side i Google med flere af dem. Langt det meste af vores trafik og konverteringer kommer fra organiske søgninger i Google, selvom vi aldrig har brugt annoncekroner. Det betyder, at der er et stort uudnyttet potentiale for udvikling via annoncering, især via Facebook og Google Shopping.

Webshoppen har et effektivt nyhedsbrev med 3.700 modtagere på listen, samt tilstedeværelse på både Facebook og Instagram. Derfor er der store muligheder for udbygning og optimering af kundekontakt via de sociale medier. Hvis du i forvejen finder trends og ideer på fx Instagram, så ved du faktisk allerede, hvordan du skal udbygge kundebasen.

Webshoppen har et flot design, der er lavet særligt til os, så du kommer ikke til at overtage et standard-design, der kan forveksles med andre webshops. Alt foreligger på både dansk og engelsk.

Når du overtager denne webshop, er der allerede aftaler på plads med mange af de vigtigste mærker, derfor får du lettere ved at lave nye aftaler med andre producenter, hvilket godt kan være en forhindring, når man starter fra bunden med en webshop.

OBS. Deadline for indkøb til vintersæsonen 18/19 er i slutningen af marts 2018, så hvis du gerne vil have indflydelse på, hvilke varer der er til næste vinter, så er det faktisk nu, du skal slå til.

Shoppen er bygget op i systemet fra Dandomain. Kunderne er rigtig glade for shoppen, der ofte roses for at være nem og overskuelig at bruge.

Der er en god leveranceaftale med PostNord og fast integration til Pacsoft, hvilket gør at systemet kan printe labels ud, så snart ordre godkendes.

Omsætningen er på ca. 2.300.000 kr. + moms + fragt om året, fordelt med 70 % af salget om vinteren og 30 % om sommeren.

Webshoppen har integration til økonomistyringssystemet e-conomics, så bogføringen er gjort så nem som muligt.

Fordelene ved at købe denne forretning:

- Webshoppen kan drives af en person
- Dokumenteret indtjening og dermed løn med det samme
- Mulighed for øget omsætning ved at tage annoncering i brug
- Mulighed for ekspansion til salg af produkter i andre lande
- Gode leverandøraftaler
- Vi har de vigtigste brands indenfor eksklusivt overtøj til børn og ligger på første side i Google med flere af dem.
- Fast kundekreds
- 10.500 registrerede købere i webshoppen
- Gode organiske placeringer i Google på centrale mærker
- Etableret nyhedsbrev med 3.700 modtagere
- Mulighed for at overtage 120 m2 lager centralt i København, til billig husleje
- 10.000 stk. fragtposer med logo medfølger

Økonomiske nøgletal

Omsætning: 2.261.160 DKK
Lønniveau: 200.000 DKK
Overskud: 21.766 DKK

Google Analytics for 2017:

Antal besøgende i alt 172.366 sessions, heraf 93.339 unikke brugere
Google organisk søgning 120.133 sessions (69,7% af samlet trafik)
Direkte 22.002 sessions
Henvisninger 13.391 sessions
Sociale medier 9724 sessions
Konverteringsrate 1,99%
Gennemsnitlig ordreværdi 871,67 kr.
Tilbagevendende besøgende 84.408 sessions (49%)

Regnskab

  • Omsætning:2.261.160 DKK
  • Ebitda: 21.766 DKK
  • Resultat før skat: 21.766 DKK
  • Balancesum: 615.872 DKK
  • Afkastningsgrad

  • Overskudsgrad

Produktet

Shoppen forhandler de vigtigste af de eksklusive danske/nordiske mærker, og som køber får du et godt fundament for at videreudvikle og følge din egen vision for en webshop med luksus-børnetøj.

Webshoppen har en klar profil på markedet, med en niche-position indenfor funktionelt overtøj til børn, og et købestærkt publikum.

Når du overtager denne webshop, er der allerede aftaler på plads med mange af de vigtigste mærker, derfor får du lettere ved at lave nye aftaler med andre producenter.

De vigtigste mærker: Ver de Terre, Mini A Ture, Christina Rohde, Aigle, Huttelihut, Mp Denmark, MarMar Copenhagen, Hestra, Gaucho og MP Denmark.

Markedsføringskanaler

Facebook: Ca. 2.000 følgere
Instagram: Ca. 5.300 følgere
Nyhedsbrev fra shoppen: 3700 modtagere, åbningsrate på 40-60%
Artikler på hjemmesiden om vedligeholdelse, valg af flyverdragt, skovbørnehave, mv.
Der er udført søgemaskineoptimering (SEO) på artikler, mærker og produkttyper
Trustpilot score: 9,5

Om kunderne:

Kunderne er primært fra Danmark, men de eksklusive mærker har også udenlandske kunders interesse.

Der er en stor gruppe trofaste kunder, typisk kvinder/mødre, som kender shoppen og ved, at de får en god service og de rigtige produkter.

Varelager på 400.000 kr. er ikke inkluderet i prisen Sælger ønsker at sælge sit varelager men det er ikke en del af udbudsprisen.

Markedet

Børnetøj er et marked med stor konkurrence, men denne webshop har en solid position og et rigtig godt ry. Mange kunder vender tilbage flere gange, og giver du dig i kast med fx Facebook-annoncering, er potentialet for vækst stort, da vi kun har brugt få penge på annoncer tidligere. Al omsætning hidtil er kommet via Google-søgninger (ikke-betalte resultater), nyhedsbrevet og sociale medier.

En af årsagerne til webshoppens gode ry er serviceniveauet, som har været centralt for sælger. Med en baggrund som stewardesse ligger vigtigheden af god service på rygraden, hvilket kunderne har nydt godt af og belønnet med trofasthed.

Ideel køber

✅ Har måske allerede en webshop og ønsker at ekspandere eller vokse hurtigt
✅ Har eventuelt en fysisk butik og ønsker en køreklar webshop
✅ Brænder for lækkert overtøj til børn og voksne
✅ Arbejder struktureret
✅ Sætter pris på orden og struktur
✅ God til at sætte rammer i en hverdag som selvstændig
✅ Er drevet af vilje og har mod på udfordringer
✅ Har stor ansvarsfølelse og høj selvdisciplin
✅ Har stor interesse i at anvende sociale medier til at engagere kunderne

Opstartshjælp

Sælger tilbyder at hjælpe med opstarten af alt fra introduktion til koncept, produkter og gennemgang af arbejdsgange, til præsentation overfor kunder og netværk i øvrigt.

Dandomain har rigtig god teknisk support til deres kunder, så der er altid nogen at ringe til omkring opsætningen af webshoppen.

Sælger vil gerne stå til rådighed for køber med telefonisk support omkring driften af webshoppen, hvis køber har behov for det, også i længere tid efter overtagelse.

Hvorfor sælges webshoppen?

Sælger flytter i efteråret 2018 til Portugal for at flytte sammen med sin kæreste. Nu hvor hendes datter er flyttet hjemmefra, starter en ny epoke i livet, hvor det desværre ikke er muligt at flytte webshoppen med.

Derfor er den nu til salg i håbet om, at der findes en god køber derude, som kan få mindst lige så meget glæde af webshoppen, som hun selv har haft. Support til køber kan sagtens ske telefonisk fra Portugal.


Kontakt os for yderligere information gennem annoncen.

Brug for rådgivning omkring køb eller salg af virksomhed?
Få hjælp af en virksomhedsmægler

Ekstra information

Visninger:
7241

Sælger kontaktet:
27

Følger annoncen:
13

Annonce id-nummer:
29299

Årsag til salg:
Andet

Annonce oprettet den:
05-02-2018
Udbudspris 360.000 DKK