Denne annonce er inaktiv.
Søg på lignende virksomheder

Få besked hvis annoncen bliver aktiv

Veletableret webshop med unikke gaveartikler

Ansatte
Under 5
Flytbarhed
Kan flyttes
Region
Hele landet
Gem annonce
9 år gammel webshop med gode vækstmuligheder

Velfungerende webshop med godt vækstpotentiale og gode udvidelsesmuligheder. Shoppen har eksisteret i mere end 9 år og sælges kun pga. flytning, hvor vi de næste par år ikke har mulighed for at have lager.

Webshoppen er baseret på PrestaShop med mange forskellige integrationer og tilpasninger, så den er meget nem at arbejde med og yderst brugervenlig for kunderne. Der er rigtig gode muligheder for at øge omsætningen og evt. udvide med salg til flere lande. Vi har ikke haft tiden til at fokusere på markedsføring pga. andre jobs, så omsætningen er ikke høj, men ligger stabilt hvert år. Der er god avance på alle produkterne.

Økonomiske nøgletal

Webshoppen deler regnskab med ApS, der driver konsulentvirksomhed, så revisor skal udregne nøgletal for shoppen.

Produktet

Shoppen er opsat som en multistore med to forskellige domæner, og der sælges til Danmark og Sverige. Der sælges unikke gaveartikler og ting til hjemmet. Langt de fleste varer er ikke sæsonbetonede, og de går heller ikke af mode. Det er en stor fordel, at man ikke er tvunget til at sætte varer på udsalg pga. nye kollektioner flere gange om året og dermed forringe avancen på varerne. Varerne kan sælges hele året rundt.

Der er gjort meget ud af at skrive gode tekster og de svenske tekster er oversat af en professionel oversætter.

Markedsføringskanaler

Shoppen er SEO-optimeret og ca. 86% af trafikken stammer fra organiske placeringer i søgemaskinerne samt direkte besøgende. Der er kun brugt Adwords i en kort periode i forbindelse med julesalg. Adwords udgør ca. 3% af de besøgende og vil kunne udvides væsentligt og dermed give mange flere besøgende til shoppen.

Designet er selvfølgelig responsivt og inkl. AMP (Accelerated Mobile Pages) ligesom shoppen kører SSL, alt sammen vigtigt i forhold til søgemaskinerne. Der er ca. 50 søgeord på side 1 placeringer på Google.
Der vil nemt kunne opnås øget omsætning ved brug af Adwords og Google shopping, udsendelse af nyhedsbreve og sociale medier – disse potentialer er slet ikke udnyttet fuldt ud.

Aktiver

Der skal bruges ca. 30 kvm til lager. Lagerværdi opgøres ved salg - værdi ca. 45.000 kr.

Virksomhedens historie

Shoppen blev startet i 2009 med et ønske om at finde og sælge varer, der er unikke og ikke kan købes i alle butikker eller andre webshops. Der er brugt rigtig meget tid på at finde de rette leverandører, og vi har i dag en stribe leverandører fra forskellige EU-lande samt Danmark.

Markedet

Shoppen sælger tildels nicheprodukter, som ikke findes mange andre steder. Der er derfor begrænset konkurrence på en hel del af varerne. Omsætningen er stigende og kan helt bestemt øges væsentligt, hvis der bruges tid på markedsføring, og fortsat udbygning af shoppens blog.

Svagheder/udfordringer

Det vil klart være en fordel at skaffe nogle flere relevante backlinks til shoppen for at øge trafikken. Ligeledes kan der arbejdes videre med det SEO-arbejde der allerede er sket, således at shoppen kontinuerligt optimeres og SEO forbedres endnu mere.

Stærke sider

Der er stor tilfredshed fra kunderne med varerne i shoppen. Der er 1-3 returneringer af varer på et år - hvilket er en kæmpe fordel i forhold til f.eks. shops der sælger tøj, sko og andre varer, som forbrugerne vil have byttet efterfølgende. Varerne kan sælges til gode priser med høj avance og fra de fleste leverandører kan der købes små varepartier hjem, så man ikke er bundet af høje omkostninger til lagervarer.

Ideel køber

Det er muligt at drive shoppen ved siden af alm. arbejde. Den ideelle køber har en iværksætter i maven og brænder for at få denne shop til vokse ved hjælp af markedsføring, SEO og sociale medier. Alle de tekniske rammer er på plads, så du overtager en komplet køreklar webshop og kan bruge dine kræfter på alt det andet, der ikke handler om teknik og det benhårde arbejde med at finde leverandører, oprette varer osv.

Opstartshjælp

Shoppen er nem at drive og arbejde i, og der kræves ikke specielle IT-færdigheder, da det nemt kan læres.
Jeg hjælper gerne med indkøring i den første måned efter overtagelsen. Jeg kan hjælpe via Teamviewer, så man ikke er bundet af fysisk lokation, når først shoppen er overtaget. Inden overtagelse vil shoppen være opgraderet til seneste version af PrestaShop 1.6 og fuldt opdateret mht. diverse moduler. Jeg kan ligeledes bistå med flytning til nyt webhotel, køb af evt. nyt domæne samt alle andre tekniske aspekter vedrørende dét at drive en webshop.

Brug for rådgivning omkring køb eller salg af virksomhed?
Få hjælp af en virksomhedsmægler

Ekstra information

Visninger:
1079

Sælger kontaktet:
10

Følger annoncen:
5

Annonce id-nummer:
29222

Årsag til salg:
Andet

Annonce oprettet den:
02-01-2018
Udbudspris 125.000 DKK