Virksomheden er solgt
Sidste udbudspris var 1.000.000 DKK

Søg lignende virksomheder

Glasvaeg.dk - Førende glasvægsfirma til salg - Overskud: 113.400 kr. 2018

Roholmsvej, Albertslund
Ansatte
Under 5
Flytbarhed
Kan flyttes
Gem annonce
Salg af populære New Yorker glasvægge

Glasvaeg.dk tilbyder de populære glasvægge, som er eksploderet i popularitet i Danmark de seneste par år. Virksomheden har super stærke placeringer på Google, et super skarpt brand og et fantastisk produkt.

Det er en hobbyvirksomhed, som jeg har ved siden af mit marketing firma. Firmaet er fra september og til og med dags dato er der solgt glasvægge for 567.000 kr. med en avance på 20%. Så et overskud på lidt over 100.000 kr. Firmaet tilbyder alt indenfor arbejde i metal og jern.

Produktet er alt fra trapper, cykelstativer til kommuner, stålborde, glasvægge, hylder, stole og meget mere. Så længe produktet udvikles i metal, så kan det laves af vores dygtige smede.

Produktet er super populært, især til kvinder i alderen 30-55. Der medfølger en Facebook og Instagram profil med +3000 danske følgere, som er nybyggeri, folk der renoverer deres huse, boligindretningsinteresserede m.m. Vi har brugt mange penge på, at banke den rigtige målgruppe op.

Der er massere af billedeindhold og alt dette overdrages selvfølgelig også ved eventuelt køb af virksomheden. Der er også produceret en professionel reklamefilm, som viser hvordan glasvæggen bliver produceret fra bunden af og til det færdige resultat. Du kan se reklamefilmen for Glasvaeg.dk lige her: https://www.youtube.com/watch?v=QyF2ZIAXxZY

Virksomheden sælges, da jeg har valgt at satse på at åbne en masse sandwichvogne ved siden af mit marketing firma også og det tager alt tid og fokus.

Økonomiske nøgletal

Firmaet er super sundt og skylder ingen penge væk. Der er ingen risiko for konkurs, da pengene indbetales fra kunder direkte til Glasvaeg.dk og derfra videreføres pengen til smedene og de 20% beholder du i firmaet.

2018
Omsætning: 567.000 kr.
Overskud: 113.400 kr.

Regnskab

  • Omsætning:567.000 DKK
  • Ebitda: 650.000 DKK
  • Resultat før skat: 567.000 DKK
  • Balancesum: 25.000 DKK
  • Afkastningsgrad

  • Overskudsgrad

Produktet

Produktet er alt fra trapper, cykelstativer til kommuner, stålborde, glasvægge, hylder, stole og meget mere. Så længe produktet udvikles i metal, så kan det laves af vores dygtige smede.

Du behøver ingen kendskab til hverken arbejde med metal eller jern, da der er et smedeteam, som ordner alt arbejdet. Det eneste du skal bekymre dig om er, at sende oplysningerne videre til smedene og derefter modtage en pris, som du sender videre til din kunde.

Hele samarbejdet fungerer rigtig godt og vi har et effektivt og værdifuldt samarbejde med en smedevirksomhed i Rødovre. Her er der lavet faste samarbejdsaftaler, som sikrer at du altid får 20% pr. ordre. De klarer alt fra produktet til lakering og opsætning, samt levering.

Smedene har fået Glasvaeg.dk tøj, som de bærer ude på opsætninger hos kunder. På denne måde bibeholdes brandet og samme firmanavn hele vejen igennem, selvom der bruges eksterne folk til produktion og opsætning.

Markedsføringskanaler

Der er brugt mange penge på linkbuilding fra flere medier. Der er optimeret SEO på hele hjemmesiden og der er opsat re-marketing set-up, som målretter annoncer til tidligere besøgende, uanset om de sidder på Instagram, Facebook, Google eller andre platforme.

Der er også opsat Google Ads af dansk certificeret Google Partner bureau, som giver henvendelser for cirka 80-100 kr. og kan tændes og slukkes efter behov. Der er cirka 15-20 henvendelser organisk pr. måned indenfor trappeløsninger og glasvægge.

Der medfølger også Instagram og Facebook med over 3000 danske følgere, som er ved at bygge nyt hus og er i målgruppen. Sidst men ikke mindst, så er hjemmesiden kodet fra bunden og er jeres egen ejendom. Jeg tilbyder også at holde den del opdateret, hvis det er interessant for kommende køber.

Omkostninger

Der er omkostninger til hjemmeside og hosting på 480 kr. om året. Der er også opsat professionel Google Ads og søgemaskineoptimering, som er betalt for og koster ikke noget, medmindre der tændes for markedsføringen. Der kan budget justeres efter behov.

Aktiver

Der medfølger alle sociale profiler, alt billedemateriale med flere hundrede billeder, professionel reklamefilm, samarbejdsaftale med smedeteam og meget mere.

Smedene har produktionshal og lakeringsrum i Rødovre. Der er også udarbejdet en prisberegner på Glasvaeg.dk, som automatisk indregninger de 20%, som er avancen oveni smedens priser.

Virksomhedens historie

Mit navn er Jannick Joel og jeg er 24 år gammel. Jeg startede med at lave hjemmesider og markedsføring, da jeg var 14 år gammel og har lige siden levet af at sælge og købe nye projekter.

Glasvaeg.dk blev grundlagt tilbage i 2016, i samarbejde med Onefunky.dk. Min gamle partner introducerede mig for de her glasvægge og vi omsatte for næsten 5 millioner i det gamle selskab inden Kasper (Min gamle partner) gik konkurs fordi, at han havde hevet en masse penge ud, uden at fortælle mig det. Kasper er gået konkurs i dag og jeg valgte derfor at starte denne forretning og køre den op, da jeg kendte potentialet.

Nu har jeg så kørt projektet siden og har investeret i nogle sandwich vogne, samtidig med at jeg driver mit marketing bureau på 4. år. Det tager alt min tid og derfor må jeg skille mig af med Glasvaeg.dk.

Det har været blod, sved og tårer hele vejen og jeg har brugt utallige timer og penge på, at banke gode samarbejdsaftaler op, lave en masse genial markedsføring og fået hjulene til at køre. Nu er det faktisk bare, at sidde ved roret og vækste virksomheden.

Markedet

Markedet er vanvittig stærkt og det har aldrig været så efterspurgt, som i dag. Der er 14.900 søgninger om måneden på glasvægge og 700 søgninger på trappeløsninger.

Vi ligger side 1 og øverst på Trappeløsning organisk. Lige i toppen af side 2 på New Yorker Væg og Glasvæg Stue, Glasvæg Køkken, Glasvæg Badeværelse mm. Så der kommer en masse gratis klik hver måned, som giver gratis omsætning hver måned.

Svagheder/udfordringer

Vores svaghed er, at vi ikke er så aktive på Instagram og sociale medier længere. Vi steg med 5-600 følgere pr. måned, da vi var mest aktive og nu står den mere stille omkring de 3.100 følgere. Så der skal bruges tid på at oprette opslag på Instagram, Facebook m.m.

Målgruppen følger meget med i dagligdagen og de er meget aktive med kommentarer og likes, når vi ligger vores fede billeder op.

Stærke sider

Vi har super meget materiale i form af billeder, videoer, tekst og et af de virksomheder i Danmark, der har produceret flest glasvægge. Super beliggenhed, hurtig levering, fantastisk produkt, lakeringsrum og åbent og fleksible løsninger, som går som varmt brød over hele året.

Strategi

Den nuværende strategi er bygget meget på det visuelle igennem Instagram og Facebook. De seneste par måneder er der kommet rigtig flotte placeringer på Google og den vej igennem kommer der rigtig mange henvendelser.

Der skal arbejdes med blog-indlæg omkring indretningstips, gode råd til nybyggere m.m. På den måde kan der trækkes endnu mere trafik, som ikke koster penge at få ind på siden og dermed gratis omsætning.

Det har givet os rigtig godt, at lave indlæg omkring glasvægge til kontorer, badeværelser, køkkener m.m. Jo mere relevante teksterne er for kunden, jo større er chancen for, at de køber hos dig.

Vision

Visionen med virksomheden var egentlig at tjene lidt ekstra ved siden af mit marketing firma hver måned, men jeg har alt for meget at gabe over, da jeg har købt 6 sandwichvogne og driver et marketing firma med mere end 60 kunder.

Udsigterne er rigtig gode for virksomheden, da samarbejdet fungerer skide godt med vores smede og der er fine penge, at hente i avance.

Ideel køber

Den idéelle køber ville selvfølgelig være en der har styr på indretning, driver en møbelforretning eller er håndværker. Der er store muligheder for mersalg på kunderne, da man ofte kommer ud og laver en glasvæg i første omgang og derefter kommer der alt fra brusekabiner til nye terasser.

Vi løfter ofte vores ordre på en glasvæg fra 25-30.000 op til 75-100.000 fordi, at der mersælges. Så hvis du er skarp på den del og selv tager ud til kunderne, så kan der omsættes endnu mere. Hvis du blot vil sende smedene ud og udføre arbejdet, så er det dét du gør.

Opstartshjælp

Jeg indsætter den nye køber i hele systemet. Der er både beregner til væggene, overdragelse og opdatering af sociale medier, opdatering af hjemmeside m.m. Jeg er Google Partner og har mere end 130 eksamener indenfor Google, så jeg hjælper gerne med markedsføring i forbindelse med overtagelse.

Jeg er altid til rådighed på telefon og e-mail, hvis der er spørgsmål. Uanset tid på døgnet.

Beliggenhed

Brug for rådgivning omkring køb eller salg af virksomhed?
Få hjælp af en virksomhedsmægler

Ekstra information

Visninger:
2694

Sælger kontaktet:
12

Følger annoncen:
8

Annonce id-nummer:
31493

Årsag til salg:
Fokus på andre forretninger

Annonce oprettet den:
04-06-2019
Udbudspris 1.000.000 DKK