Virksomheden er solgt
Sidste udbudspris var 50.000 DKK

Søg lignende virksomheder

Stor livstilsbutik med webshop i Ebeltoft - Omsætning 2022: 2.77 mio kr.

Adelgade, Ebeltoft
Ansatte
Under 5
Flytbarhed
Ikke flytbar
Region
Midtjylland
Gem annonce
Populær og spændende butik i hjertet af Ebeltoft

Vi sælger vores webshop og velbeliggende fysiske butik i hjertet af Ebeltoft på gågaden med Maltfabrikken i ‘baggården’ pga. helbredsproblemer.
Ziga er en velrenommeret livsstilsbutik med et meget bredt udvalg. Butikkens omsætning har været i vækst hvert år siden etableringen i 2014. Vi har en stor og loyal fast kundekreds samt et stort antal turister. Vinteren er stille i Ebeltoft, men til gengæld er der rygende travlt om sommeren og de fleste helligdage, hvor byen holder åbent.
De sidste par år har jeg pga. sygdom kun arbejdet ca 20 timer om ugen, hvilket selvfølgelig afspejles i resultatet. En sund og rask ejer vil kunne nedbringe lønomkostningerne og øge overskuddet betragteligt.
Ziga er også et lille smykkebrand, som skilles fra ved salg og skifter navn.
PROFFESSIONEL VÆRDiANSÆTTELSE FORELIGGER.

Økonomiske nøgletal

Beløb i tusinde
Omsætning 2.772
Vareforbrug 1.455
DÆKNINGSBIDRAG 1.317 (47%)
Personaleomk. 560
Salgsomk. 62
Adm.omk. 217
Lokaleomk. 258
Øvr. Omk. -3

DRIFTSRESULTAT 2022: 211

Overskud før skat: 211.000 DKK

Produktet

Ziga forhandler et bredt udvalg af tøj, tilbehør og interiør. Vi er bl.a. forhandler af Mansted, King Louie og Ib Laursen. Vi sælger desuden krystaller og kunsthåndværk - spændende varer, som giver kunderne en unik oplevelse.
Butikken har mange gode gaveartikler og bliver flittigt brugt af de lokale. Vi yder en god service, og vi nyder respekt i byen.
Vores kunder er i alle aldre men kernekunden er kvinde +50.
Webshoppen afspejler nogenlunde den fysiske butik dog med mindre udvalg. Salget fra webshoppen udgør knap 10% og har et kæmpe potentiale, såfremt der tilføres de fornødne ressourcer.

Markedsføringskanaler

Ziga gør brug af sociale medier og har 1.600 følgere på Facebook og 1.350 på Instagram. Vi sender nyhedsbrev ud gratis med Mailchimp pt. ca 1.200 på aktiv mailliste. Vores webshop er e-mærket og vi blev tilmeldt Trust-pilot for et par år siden: Reviews 133 • Excellent TrustScore 4.5 out of 5.
Vi har et års tid benyttet os af et SEO firma - vi bruger 4.000 pr. måned. Her kan med fordel investeres flere ressourcer.
Vi er medlem af den lokale handelsstandsforening, kunstforening og turistforening.
Vi får en fin synlighed på nettet gennem handelsstandsforeningens hjemmeside og Facebook. Vi støtter de lokale foreninger med smågaver til deres arrangementer og annoncerer i to lokale turistblade. En sjælden gang imellem i lokalavisen.

Omkostninger

Lønomkostningerne er forholdsvis store pga. helbredsproblemer og kan med ny ejer på fuld tid nedbringes til 3-400.000. Der er lavet beregninger i materialet fra erhvervsmægleren, som kan udleveres ved interesse.

Aktiver

Ziga her den bedst tænkelige beliggenhed på gågaden i hjertet af Ebeltoft!
Ziga har til huse i to lejemål. Vi startede i det største, og da et mindre lokale ved siden af blev ledigt for ca 4 år siden, slog vi hul i væggen og udvidede derved butikken. De to lejemål er: et på 40m2 og et på 150m2 inkl. lager og kontor mm. Vi har ialt 4 store udstillingsvinduer og god plads udenfor også. Vores fortovsudstilling er virkelig værdifuld, og det vi kan sælge udenfor det lille butikslokale tjener rigeligt huslejen hjem.
Varelageret består af nyere varer. Vi rydder løbende op og sælger ud af lageret, så varerne ikke bliver ‘gamle’. Det er en løbende proces, og vi er i gang med at gøre en ekstra indsats for at få ryddet ud i mærker, der ikke skal fortsætte. Derfor står varelageret ret skarpt, når det skal overgå til ny ejer.
Når man taler aktiver, må man ikke glemme personalet! Vi har en super dygtig butiksassistent ansat, der gerne vil fortsætte også med en ny ejer.☺️

Varelager på 450.000 kr. er ikke inkluderet i prisen Sælger ønsker at sælge sit varelager men det er ikke en del af udbudsprisen.
Inventar på 40.000 kr. er ikke inkluderet i prisen Sælger ønsker at sælge sit inventar men det er ikke en del af udbudsprisen.

Virksomhedens historie

Kort fortalt startede det hele i 2008 med et selvstændigt smykkebrand med eget design og produktion af unika smykker. Sidenhen i 2014 udvidede Ziga med en butik på Nytorv i Ebeltoft med smykkerne samt kunsthåndværk og efterhånden også tøj og tilbehør. Smykkerne blev efterhånden kun en meget lille del af Ziga.
I 2016 flyttede butikken til større lokaler på Adelgade 51, og efterfølgende i 2017 med en online butik. I foråret 2019 udvidede Ziga ind i nabobutikken, og i dag er vi stolte af at have en stor, lys og spændende butik midt på gågaden i Ebeltoft, og som er nem at føre videre.
Det har været en fantastisk rejse - vi har bygget det hele op fra bunden! Ja, det kan lade sig gøre, men det tager tid og koster fejl undervejs. Den nye ejer vil kunne træde lige ind i en velkørende forretning med et godt grundlag for vækst.
Ziga har været i konstant vækst hvert år, og væksten er fortsat i god gænge her i 2023.
Jeg håber at finde en køber til Ziga. Det er en meget spændende og lidt anderledes butik, og vi får ofte anerkendelse og roser fra vores kunder.
Jeg står naturligvis til rådighed med introduktion og indkøring.

Markedet

Ebeltoft er en udpræget turistby. Så selvom corona, krig i Europa og inflation har gjort det svært for os alle i detailbranchen, har det ikke haft så stor effekt hos os. Både danskerne og de udenlandske gæster nyder deres ferie og er ikke så påpasselige med forbruget, som man kunne frygte. Vi har trods alt haft fremgang. Min forventning til 2023 og fremad er en årlig stigning på 5-10% med den nuværende indsats.

Svagheder/udfordringer

Udfordringen for Ziga nu er en ejer, der er syg og ikke længere lægger den energi og de timer, der skal til for at bringe forretningen videre ud på eventyr. Vi har tidligere med stor succes haft kundearrangementer og har mange andre gode ideer, men det kniber med udførelsen.
Ebeltoft er stille om vinteren. Det kan gøre det svært i forhold til personale, for der er rift om sommerassistancen. Det er nu altid lykkedes at få gode folk. Man skal have is i maven, når der ikke sker så meget om vinteren - det gør der til gengæld til sommer! Det kræver en god økonomistyring.

Stærke sider

Ebeltoft er en skøn turistby, og folk, der holder ferie, holder ikke så meget på pengene. Vores beliggenhed på gågaden og vores mange gadevarer trækker mange ind i butikken, og de fleste finder en lille ting at købe med sig, selvom det måske ikke var deres oprindelige ærinde.
De lokale er rimeligt gode til at støtte op om initiativer, og de er glade for Ziga. Butikken har udviklet sig meget, og det har taget tid at få fat i forhandlingen af de gode brands, vi efterhånden har, men vi står et rigtig godt sted nu. Der er en skøn blandning af både klassisk og anderledes varer. Vi hører igen og igen: ‘det er vel nok en spændende butik’
Vi ligger godt på gågaden tæt ved Maltfabrikken og Legekæden og mange restauranter og caféer.

Vision

Vi har haft Ziga til salg i nogle måneder nu. Vi er i forhandling med en evt. køber, men der er endnu ikke landet en aftale.
Sommersalget i år kan en ny ejer desværre ikke nå at få. Vi har derfor valgt at nedsætte prisen for goodwill/afståelse fra virksomhedsmæglerens anbefalede 290.000 til 50.000 kr.
Varelageret har vi fået nedbragt til ca. 400-450.000, men butikken er stadig i fin form.

Opstartshjælp

Jeg hjælper gerne med introduktion og indkøring efter aftale.

Beliggenhed

Brug for rådgivning omkring køb eller salg af virksomhed?
Få hjælp af en virksomhedsmægler

Ekstra information

Visninger:
2886

Sælger kontaktet:
3

Følger annoncen:
3

Annonce id-nummer:
36216

Årsag til salg:
Helbred

Annonce oprettet den:
12-05-2023
Udbudspris 50.000 DKK