Denne annonce er inaktiv.
Søg på lignende virksomheder

Få besked hvis annoncen bliver aktiv

Portvinsbar med stabilt overskud

Ansatte
6-10
Flytbarhed
Kan flyttes
Gem annonce
Hyggelig vinbar på Vesterbro klar til overtagelse

Hvis du er til vin eller portvin og godt kunne tænke dig at dele gode oplevelser med gæster i selskab med et godt glas vin, så er denne vinbar lige stedet for dig. Her er det kærligheden og passionen til portvin (lige pt.), og det at få gæsterne til at få en god oplevelse der er i centrum. Man behøves ikke være ekspert fra start, det kommer stille og rolig, og størstedelen er alligevel nybegyndere.

Vi har omkring 6000 følgere på Facebook, som er vores primære markedsføringsværktøj (det passer godt til målgruppen), et eventprogram (smagninger) som stort set altid er udsolgt, ligger lige på grænsen til Frederiksberg, er piv hyggeligt med super akustik og har en flot lav husleje (godt 7000kr).

Så har du lyst til at overtage en hyggelig bar med pænt stabilt overskud, veletableret og lige til at gå til, så kontakt os.

Økonomiske nøgletal

Omsætning godt 1,5 million og resultat regskabsåret 2016/2017 på 330.566kr. Omsætning og resultat for 2017 og frem estimeres med en meget lille stigning.
Regnskabsår 2016/2017:
Afkastningsgrad er 61%
Overskudsgrad er 22%
Dækningsgrad er 64%
Vi sender gerne flere detaljer vedr. regnskab såfremt det har interesse.

Regnskab

  • Omsætning:1.522.383 DKK
  • Ebitda: 431.123 DKK
  • Resultat før skat: 305.016 DKK
  • Balancesum: 543.848 DKK
  • Afkastningsgrad

  • Overskudsgrad

Produktet

Vores primære produkt er barvirksomhed, med salg af vin og portvin til glade gæster. Vi går op i at sælge vin og portvin i de korrekte glas til den korrekte temperatur så vores gæster for en optimal oplevelse ud af at komme i baren, og får lyst til at komme tilbage.
Vi har også lidt detailsalg, som fylder omkring 10% af vores omsætning.
Yderligere, så har vi stor succes med at gennemføre forskellige arrangementer i baren, herunder begyndersmagninger, smagninger indenfor enkelte huse eller årgange, og endda gourmet-mad kombineret med vin og portvin.

Markedsføringskanaler

Vi bruger primært Facebook som markedsføringsværktøj. Her ligger vores brugeranmeldelse på 4,8 stjerner! (ud af 5. Baseret på 143 anmeldelser). Facebook har den målgruppe vi primært har som gæster i baren, altså fra omkring 25+ til omkring 50- som, ligeligt fordelt med kvinder og mænd. Vi har også helt unge mennesker og også fra det ældre segment i baren. Vi har omkring 6000 følgere, og alt fra 1500 til over 10000 ser vores opslag.
Yderligere så har vi omkring 800 nyhedsbrevmodtagere via mailchimp. En helt ny hjemmeside klar meget snart (via wordpres), og fine anmeldelser på tripadvisor (4,5 ud af 5) og ligger altid i top på google når der søges på os. Her ligger vi i brugeranmeldelser på 4,6 ud af 5 og har omkring. Via Google er der over 5000 søgninger, heraf næsten 2000 på vores navn, hver måned.

Omkostninger

De primære omkostning ud over indkøb af varer til salg er lokaleomkostning, husleje er på omkring 85.500kr om året, hvilket er meget billigt i området! Stiger med 3% om året.
El omkostning på omkring 22.000kr om året til varmepumpe (incl air-con) og købeskabe, isterningsmaskine mm.
Lokale ialt omkring 125.000kr årligt.
Administration ligger på omkring 50.000 hvor mindre anskaffelser 22.000kr og forsikring (10.000) er de store poster. Administrationsomkostning ialt på omkring 50.000kr.

Aktiver

Selve baren har et samlet areal på 80m2. Der er en lille opbevaringsrum i baren på omkring 12m2, og et ny etableret lager i baggården på omkring 7m2. Der følger en Christaniacykel med hvis man ønsker, som vi bruger til at handle i, og køre affald og flasker væk i. Vi bruger dog baggårdens affaldsskakt til alm affald.

Inventar på 250.000 kr. inkluderet i prisen Sælger tilbyder at få inventar med som en del af udbudsprisen

Virksomhedens historie

De vine vi sælger er med hjertet og fyldt med gode historier og kærlighed. Vi ville gerne kombinere denne mulighed for at give andre gæster i baren muligheden for at opleve den høje kvalitet i vinene, og ikke mindst historierne og kærligheden bag vinene. Vi afholder stort set ugentlig smagninger hvor vi beretter om vores oplevelser, hvilket er en stor succes, både oplevelsesmæssigt, men også økonomisk. Vi startede projektet med hjertet, og håbede det ville give overskud, og heldigvis har det vist sig, at det giver et rigtig pænt overskud. Særligt hvis man ikke bruger det hele på rejser og donationer :-)

Nu vil vi så gerne sælge. Men hvorfor egentlig det, når projektet er så fedt?!?
Nogen skal have penge ud til en tilbygning, nogen er i mellemtid blevet færdiguddannet, mens andre har stiftet børnefamilie. Selvom baren har været og er en skøn hobby, så bliver det på et tidspunkt et "arbejde". Nu er tiden kommet, mens det stadig er sjovt, til at nye kræfter kan komme til.

Markedet

Det unikke koncept vi har er til dels blevet kopieret. Så der er et andet sted i byen som minder om os. Det har dog ingen betydning haft for omsætning og overskud, snarere tvært i mod. Vores fokus er salg i baren til gæster, og der går det rigtig fint. Vi har også øget vores detailsalg, men der er konkurrencen noget hårdere, og en bar i indre København egner sig ikke til det store detailsalg.

Svagheder/udfordringer

Eftersom vi startede første år helt vildt, med meget opmærksomhed, og forståeligt gik ned i omsætning og overskud, så har vi nu stabiliseret os, og derfor ser vi begrænset på de ydre udfordringer der ligger i konceptet. Konceptet er dog i høj grad båret af super god service, fagligt og "personligt" personale, som yder og skal yde en ekseptionel god service for at sørge for at gæsterne kommer igen.

Stærke sider

Vi har et unikt koncept, og København er stor. Der venter mange flere Københavnere og danskere deres første, anden og tredje besøg i baren, og der er intet der tyder på at det ikke sker.
Vi tjener penge på vores hobby, på at yde god service og fortælle en god historie. Det giver værdi både personligt og på kassebunden. Så ud over et stabilt overskud, så gør man også glad hjem fra "arbejde".

Strategi

Det er lykkedes os at få en stabil indtægt uden de store armbevægelser. Vi skal fortsat være synlige på de sociale medier, men ellers er strategien at yde god service der får gæsterne til at komme igen. Vi arbejder på nye tiltag til at optimere vores åbningstider, og vores gæster responderer godt imod det.

Vision

Visionen i første omgang som ejere, var at have en hobbyvirksomhed, hvor hobby og økonomisk overskud gik op i en højere enhed. Den vision er opnået. Nu kunne visionen være at udvide til andre byer i Scandinavien eller Europa, men det er der ikke personligt overskud til, så det vil vi lade andre gøre.

Ideel køber

Den ideelle køber, er en køber der interesserer sig for vores unikke vine, og som ønsker at drive en virksomhed, hvor opgaverne består i at finde ud af hvilke vine der skal være på kortet, og hvilken slags smagninger der skal være i weekenden. Konceptet lige er dog så godt, at det sagtens kan holde i mindst et år.
Vi forestiller os en kommende køber som en der har kærligheden til de unikke vine, som elsker at hygge om vinene og gæsterne, og som naturligvis også ønsker at få et godt afkast for de penge der bliver investeret .

Opstartshjælp

Når du overtager virksomheden får du adgang til mails (webhosting), hjemmesideserver (via wordpres) , billetsiden til smagninger (safeticket), facebook og de andre sociale medier. Vi tænker du også overtager personalet, og samtlige af de ting der står nævnt, og som du overtager, er der allerede personale på, så der bliver ikke tabt noget på gulvet.
Personalet ønsker sikkert at fortsætte, eller I kan lave en overgangsaftale. Der er allerede en daglig leder, som sørger for rengøring og bestilling af varer, så det er meget lige til at gå til!
Ejerne vil være tilgængelig på mail og telefon for at sikre en så god overgang som overhovedet mulig. Vi har naturligvis en del erfaring og historier vi gerne deler ud af.

Brug for rådgivning omkring køb eller salg af virksomhed?
Få hjælp af en virksomhedsmægler

Ekstra information

Visninger:
8174

Sælger kontaktet:
5

Følger annoncen:
5

Annonce id-nummer:
29271

Omsætnings status:
Har omsætning

Årsag til salg:
Andet

Annonce oprettet den:
05-01-2018
Udbudspris 1.475.000 DKK