Virksomheden er solgt
Sidste udbudspris var 100.000 - 500.000 DKK

Søg lignende virksomheder

Food truck med kunder, koncept og rygeovn

Ansatte
Under 5
Flytbarhed
Kan flyttes
Gem annonce
Kompatibelt fødevarekoncept med i salget

Fantastisk mulighed for at realisere din drøm og komme i gang med en tilværelse som selvstændig i et nyt fremfarende marked i Danmark – street food!

Jeg har påbegyndt en kandidat uddannelse, så min tid går efterhånden udelukkende med at følge fag og skrive opgaver – hvilket ikke er godt for forretningen. Det er med et tungt hjerte at dette opslag skrives, men den smukke vogn fortjener fuld opmærksomhed fra den helt rette ejer.

Jeg sælger hele butikken samlet. Både min truck, min rygeovn, min hjemmeside, min facebook side (facebook.com/madtruck), med godt over ca 900 trofaste følgere, Instagram-profil med ca 470 følgere, mit koncept, mine løbende henvendelser fra kunder som søger forplejning fra den fantastiske MAD TRUCK.

MAD TRUCK er bygget på en Mercedes 308D fra 1994 med automatgear, hvor den før har tjent postvæsnet i det sydøstlige Tyskland. Den kommer frisk fra syn og har kun kørt 215.000 km, hvilket ikke er meget for en solid Mercedes motor. Selve ’kassen’ er bygget ned omkring hjulene, hvilket gør, at du kommer lidt tættere på kunderne på gadeplan.
Trucken er udrustet med et dejligt køkken og er naturligvis blevet besøgt og godkendt af fødevarestyrelsen til salg af mad. I køkkenet, er væggene beklædt med fødevare-godkendt rustfrit stål. Gulvet er belagt med aluminiums-dørkplader, så du står fast, selvom der spildes i kampens hede – og alt kan spules ned når dagen er omme.

Der er et godt gaskomfur, med plads til 3 styk 2x2 gastrobakker eller 6 1x1gastro, samt fire blus. Der er et stort køleskab på 600L, som kører på batterier, mens du er på farten – de holder i min 12 timer på en opladning. Ydermere er der en vandbeholder på 70 L, samt en gas gennemstrøms-varmer, så du kan vaske fingre i dejligt varmt vand. Gassen kører på to 11L gasflasker i et aflukket, gennemtestet gasskab.

Rygeovnen er det man kalder en reverse flow offset smoker med en volumen på 2500L. Der er riste 4 som hver måler 1 m2, hvor du kan ryge lige hvad hjertet begærer. Jeg har selv røget spidsbryst – og lavet klassisk, saftig smoked brisket på egetræs-røg. Jeg giver glædeligt en grundig oplæring i hvordan jeg har båret mig ad.

Det hele sælges samlet. Skriv en mail, så finder vi ud af en fremvisning.

Inventar på 30.000 kr. inkluderet i prisen Sælger tilbyder at få inventar med som en del af udbudsprisen
Brug for rådgivning omkring køb eller salg af virksomhed?
Få hjælp af en virksomhedsmægler

Ekstra information

Visninger:
2902

Sælger kontaktet:
17

Følger annoncen:
10

Annonce id-nummer:
26739

Omsætnings status:
Har haft omsætning

Årsag til salg:
Fokus på andre forretninger

Annonce oprettet den:
10-10-2016
Udbudspris 100.000 - 500.000 DKK