Ren-luft.dk - Webshop med over 250 faste abonnementer - Wordpress
Du får en velfungerende webshop med er fast flow af nye abonnenter. Pt. Har webshoppen over 250 faste abonnenter, der hver lægger fra 300-1300kr pr år. Dækningsbidrag ligger på ca. 35-40%.
Du får et setup, hvor du ikke skal gøre ret meget for pengene. Ordrene går direkte til grossist, der afsender varerne. Betalingsløsninger er på plads i shoppen. PBS sørger for at dine kunder modtager girokort hvert år. Fakturaer kommer automatisk ind i regnskabsprogrammet, både køb og salg.
I følge Bolius bor en dansker i gennemsnit 21 år i sit hus, før de fraflytter. Dette understøtter ganske fint det vi kan se, nemlig at kun ca 3% opsiger deres abonnement pr år.
Hver kunde giver dig ca. 175kr i profit hvert år og med gennemsnitligt 21 år i et hus får du at hver kunde over tid er ca. 3700kr værd. Derudover ligger der et samarbejde med et kendt typehusfirma, der henviser kunder til webshoppen. Dette gør at annoncering ikke er nødvendigt, dog er der et meget stort potentiale for at udvide via annoncering. Pt. bliver der bygget ca. 4000 huse i danmark hvert år med anlæg, der skal bruge filtre. 80 af disse huse havner i denne forretning uden at annoncere.
Hvis du ser bort fra tilstrømningne af nye kunder i forbindelse med samarbejdet med typehusfirmaet, så er virksomheden alene værd ca. 3700kr x 250 kunder = 900.000kr over de næste 20år uden at du skal gøre ret meget arbejde.
Produktet er nemt at sætte sig ind i, så du kan hurtigt yde en god service for de kunder, der mangler lidt vejledning. Langt de fleste finder selv vej ind i shoppen og køber.
Økonomiske nøgletal
Omsætning er steget fra ca. 16.000kr i 2016, 32.000kr i 2017 og senest 60.000kr i 2018. 2019 ser ud til at ramme 100.000kr+. CM1 ligger på omkring 35-40%
Regnskab
- Omsætning:100.000 DKK
- Ebitda: 30.000 DKK
- Resultat før skat: 30.000 DKK
- Balancesum: 1 DKK
-
Afkastningsgrad
-
Overskudsgrad
Produktet
Filtre til ventilationssystemer i private hjem. Produktportfolioen kan nemt udvides ved at oprette produkter, da der ligger en aftale med en underleverandør, der sørger for logistikken.
Markedsføringskanaler
Aftale med kendt typehusfirma om henvisninger af deres kunder
Potentiale for samarbejde med andre store typehusfirmaer.
Kan med fordel optimeres i forhold til SEO og annoncering
Omkostninger
Filtre (variabel)
Domæne og hosting
Betalingsløsninger (delvist variabel)
Telefoni
Bogføringsprogram
Aktiver
Der ligger ikke aktive i virksomheden, da alt lageraktivitet ligger hos en underleverandør. Der er lidt filtre til en værdi af højst 1.000kr.
Virksomhedens historie
Vi er en familie, der har grundlagt firmaet i 2016 og skabt en service, der tager udgangspunkt i vores eget og vores nærmeste naboers behov. Et behov der viser sig at være mere udbredt end blot på vores lille vej i Allerød. En vej, hvor alle har et anlæg fra Nilan
Historien bag
I starten af 2016 står vi i en situation, hvor vi gennem flere år ikke rigtig har gjort noget ved filterskift på vores Nilan anlæg. Vi ved egentlig godt, at der er nogle filtre, der bør skiftes et sted i vores Nilan VP18 anlæg. Vi har også på fornemmelsen, at alt det støv vi har i huset skyldes, at filtrene ikke virker optimalt. Vi vælger så endelig at tage os sammen til at prøve at finde ud af, hvordan filtrene skiftes. Vi bruger en del tid på at lede på internettet. Langt om længe finder vi ud af hvilken type filter og hvilken størrelse, vi skal bruge og bestiller det.
Hvad vi ikke vidste var
På det tidspunkt har vi ikke tænkt over, at alt den luft vi og vores 3 børn indånder, når vi f.eks ligger og sover trygt om natten, er strømmet igennem det filter, der sidder i vores Nilan VP18 anlæg. Vores filtre ser skræmmende beskidte ud, da vi tager dem ud og får dem skiftet. Det er en god følelse at vide at indblæsningsluften nu igen er ren. Vi har yderligere valgt at sætte et pollenfilter i. Det sikrer en endnu mere effektiv filtrering af luften.
Vi finder ud af, at planfiltrene til Nilan anlæg skal skiftes hver 6. måned og vi leder derfor efter et firma, der vil sende filtrene til os automatisk hver 6. måned, så vi aldrig mere skal tænke på, hvornår filtrene skal skiftes, og hvor vi skal købe dem henne. Det kan vi ikke finde nogen steder. Derfor opretter vi selv denne service på Ren-Luft.dk
Vi ved, at der er mange, der ikke har styr på det med filtrene, hvilket er ret ærgerligt, når muligheden for at opretholde et sundt indeklima ikke behøver være særlig besværligt eller særligt dyrt. Vi har i hvert fald nu skabt en mulighed for at alle, der bruger planfiltre til Nilan, Genvex eller andre producenter af anlæg til varmegenvinding, kan sove roligt om natten uden at bekymre sig om, hvorvidt filtrene i anlægget virker, som de skal.
Dette leverer vi til vors kunder
Vi leverer planfiltre til mange anlæg, bla. Nilan Comfort 300 serien, hvor bla. Nilan Comfort 300 Top og det yderst populære Nilan Comfort 300 L+R, er at finde. Vi kan også levere til andre producenter, som f.eks Genvex og Dantherm.
Markedet
Ca. 4000 nye huse bliver bygget hvert år med et ventilationsanlæg i i Danmark. Der ligger en potentiel omsætning på 450-1300kr i hvert af disse huse.
Svagheder/udfordringer
Konkurrencen fra billigere alternativer uden abonnement.
Stærke sider
Med abonnementsløsningen rammer denne webshop ned i et område, som ingen andre virksomheder dækker.
Du får fat i kunderne fra starten af i deres huseventyr. Du kan derved holde på dem i mange år, hvor de automatisk betaler dig, mens din underleverandør leverer til dem. Det er ret nemt og ret smart.
Strategi
Lige nu er der ikke en fastlagt strategi. Penge tikker ind hver måned uden der gøres det store. Dog vil det være en stor fordel at lave flere aftaler med typehusfirmaer.
Ideel køber
Det ideele køber er en person, de synes det er sjovt at overtage noget der virker og har lyst til at bygge videre på eventyret. Med en markedandel på 2% er potentialet stort for at vokse.
Man skal kunne finde ud af at bruge excel, da der skal sendes ordrer til underleverandøren hver anden måned.
En ideel køber er god til markedsføring. Der skal i bund og grund blot hentes kunder ind i butikken. Alt køb er automatiseret.
Opstartshjælp
Du bliver fuldt introduceret til webshoppen og de omkringliggende systemer, du skal bruge. Jeg står til rådighed for hjælp i et halvt år. Herefter bør der ikke være noget, da det er et ret simpelt setup. Hvis der er noget herefter, kan vi snakke om en løsning.
Vi kan eventuelt snakke om 80% overtagelse, så det altid er i min interesse at være behjælpelig.
Få hjælp af en virksomhedsmægler