En kursusvirksomhed som er unik
En kursusvirksomhed som er unik, da der ikke er et koncept lig dette i Danmark.
Et koncept hvor kursisterne booker flere år frem og kommer fra hele landet.
To store chokoladetempereringsmaskiner på 24 kilos kapacitet er nøglen til vores succes.
Kalenderårene 2023 er udsolgt og 2024 og 2025 er næsten fuldt booket.
Stor tilfredshed og altid glade kunder.
Vi kører kurser med private hold, hvor de private selv finder min. 10 personer som deltager. Derudover har vi mange firmaer som deltager med deres personaleforeninger.
Økonomiske nøgletal
Omsætning er ca 700.000 kr på 10 uger og der er en dækningsgrad på ca 60%
Man kan også holde åben i påsken feks som vil give en ekstra omsætning
Produktet
Normal kører vi kurser omkring Påske samt fra oktober og frem til jul.
Vi driver et kursus, hvor folk kommer trofast tilbage og nye kommer til år efter år.
Efter en kort introduktion i hvordan man støber sine chokolader i forme,
vejleder og hjælper vi kursisterne ved de to store chokoladetempereringsmaskiner,
som er hemmeligheden ved netop vores koncept.
Vore kursister har minimum 16 forskellige slags fyld plus pynt, de kan benytte til deres chokoladefremstilling. Kun fantasien sætter grænser for smag og udtryk på det færdige stykke.
Her er plads til den som elsker at gå i detaljen og til dem som ”masseproducerer”.
Når folk går hjem fra vore kurser går de hjem med smukke chokolader af fineste og højeste kvalitet, da vi ikke går på kompromis med den høje standard ej heller chokoladens kvalitet.
Og det bedste af det hele er, folks glæde ved at have lavet det selv.
Vi kører kurser med private hold, hvor de private selv finder min. 10 personer som deltager. Derudover har vi mange firmaer som deltager med deres personaleforeninger.
Hvert kursus varer ca. 2,5 time. Så der er mulighed for at køre 3 hold om dagen kl. 10.00 – 14.00 og 18.00, 7 dage om ugen, som det køres i dag.
Markedsføringskanaler
Kunderne kommer af sig selv, ved at nogen som har været på hold anbefaler chokoriget eller f.eks. skifter arbejde og får nye kursister med, som så går fra mund til mund.
Derudover er vi på facebook og Instagram og kunderne kommer fra hele landet til os
Aktiver
Maskiner:
2 stk. Selmi chokolademaskiner
1 stk. varmeskab
1 stk. varmepistol
3 stk. køleskabe
1 stk. kasseapparat
Chokoladeredskaber:
Ca. 150 stk. chokoladeforme
25 stk. påskechokoladeforme
1 stk. æggetriller
32 stk. bakker til chokolade
3 stk. net plader til chokolade
1 stk. stikvogn med plader
Div. Skrabere og dyppegafler
2 stk. Brede borde til chokoladefremstilling
Div. Chokoladeæsker – flere størrelser og former
Virksomhedens historie
Chokolade er omdrejningspunktet hos Chokoriget.
Konceptet har eksisteret siden 2010 i den form det har i dag, hvor omdrejningspunktet er de 2 tempereringsmaskiner.
Konceptet med kurser for alle har eksisteret siden midt 90'erne, hvor smeltningen foregik i gryder og med en type chokoade som ikke tempereres.
Forskellen er at i dag er chokoladen den fineste kvalitet fra en af de mest annerkendte belgiske leverandører i verden.
Chokoriget har overtaget konceptet i 2021 og har drevet virksomheden videre i samme ånd som det er blevet siden 2010. Vi vægter kvalitet, den gode service meget højt samt at folk nyder at komme hos os, og er glade når de går hjem med deres fine chokolade. Vi sender knap 2 ton med vore kursister hjem i højsæsonen som er fra uge 42 og frem til uge 51.
Dette er essensen i vores succes, som gør, at vi ikke behøver at annoncere for at få kunder. Når vores kursister går hjem, booker de alt 2 år frem og for mange er det blevet en tilbagevendende tradition.
Vores kursister kommer fra hele landet og der er ikke et koncept lig dette nogen steder.
Vi overtog konceptet midt i en corona-pandemi. Hvor tidligere ejere lukkede det. Kunderne gik nærmest i panik over at det lukkede og derfor ligger det os meget på sinde at finde nogen som vil køre videre i samme ånd. Dette koncept er for godt til at skulle slutte her.
Markedet
Vi er de eneste i Danmark som har dette koncept, og der er store muligheder for også at åbne en afdeling på feks Sjælland som vi er blevet opfordret til flere gange, da vi har flere store personaleforeninger som også har afdelinger liggende på Sjælland. Så markedet er stort afhænger af ens egne muligheder og ambition.
Vi får flere og flere henvendelser fra personaleforeninger og private hold, hvor vi pt også må sige nej pga udsolgt.
Man kan holde åbent flere dage om året end vi gør nu til feks event - konfirmander - påsken - flødebolle kursuser osv.
Det er også muligt at sælge ud af huset hvis man ønsker det, ved en lille udbyggelse på maskinerne. Dette er vi også blevet spurt om, men har ikke selv tiden til det, men markedet er der.
Svagheder/udfordringer
Ingen svagheder, da der ingen trusler er på markedet idag, og derfor er det unik dette koncept.
Svagheden er nok vi ikke kan køre det fuld tid, selvom markedet er til det, for der er masser af muligheder for at udvide konceptet.
Stærke sider
Beliggenhed er ikke væsentlig, da folk kommer fra hele landet til os.
Vi mærker en stigende interesse for hvert år, hvor vi næsten melder udsolgt ud året efter også, da mange booker 2 år frem i tiden, og den stigende efterspørgselse gør det svære at få en tid.
Strategi
Pt er strategien er at holde åbent fra uge 42 til uge 51. Der ligger et kæmpemarked for dem som vil udvide konceptet til andre tider på året også
Der er ingen trusler på markedet til dette koncept.
Vision
Vi vil gerne se konceptet køre videre i samme ånd som hidtil, samt se kommende ejere udvide konceptet.
Der er ingen begrænsninger for udsigterne fremadrettet, da efterspørgelse på kursuser er stigende.
Ideel køber
Dette kan være folk indenfor chokolade branchen eller en helt almindelig person, som bare har lyst til at arbejde med chokolade og kan lide at være sammen med masser af glade og forventningsfulde kursister. Men vigtigst er man brænder for det og kan se muligheder fremadrettet
Opstartshjælp
Vi tilbyder selvfølgelig alt det opstartshjælp der er brug for og står også gerne til rådighed på telefon eller mail.
Dette er selvfølgelig med i prisen, da vi stadig har en interesse i det kører videre i den gode ånd
Beliggenhed
Få hjælp af en virksomhedsmægler