Denne virksomhed er ikke længere til salg. Søg på lignende virksomheder

SaaS virksomhed inden for Data Discovery, Data Lineage og Data Dokumentation sælges til Partner/Konsulenthus

Ansatte
Under 5
Flytbarhed
Kan flyttes
Gem annonce
Recurring revenue alene fra software licenser: DKK 300.000 i 2022. Forventet DKK 500.000 i 2023

Sund SaaS virksomhed indenfor data catalog og data lineage med store private og offentlige kunder i Danmark. Der er bygget en god relation til disse kunder over de sidste 3-4 år og der er stort potentiale for vækst med nye kunder globalt. Softwaren er hos alle kunder blevet brugt aktivt fra første dag.

Der er blevet investeret +5000 timer i udvikling i selve platformen i samarbejde med kunderne. Platformen er bygget fra bunden efter best practice og har flere unikke funktioner.

Med salget på 51% af virksomheden til den rette køber, ønskes primært adgang til ressourcer til at skalere virksomheden. Målet er 500 kunder i 2026 med en månedlig licens på DKK 7.000-12.000 pr. kunde

Grundet kunderne, oplyses navnet på virksomheden ikke. Informationer om virksomheden vil naturligvis blive oplyst ved henvendelse.
Der er lavet en professionelt valideret forretningsplan med markedsanalyse, budgetter, flerstrenget go-2-market strategi, SWOT, mm som kan fremsendes ved interesse (efter indgåelse af NDA).

Regnskab

Afkastningsgrad
32%
Soliditetsgrad
79%
Likviditetsgrad
487%

Økonomiske nøgletal

Årlig indtægt fra softwareliceser: DKK 300.000

Økonomiske nøgletal 2022:
Bruttofortjeneste: DKK 163.000
Årets resultat: DKK 126.000
Egenkapital i alt: DKK 313.000
Status ballance: DKK 394.000

- Virksomheden har stort potentiale for salg af konsulentydelser omkring softwareprodukter, samt krydssalg til andre produkter

Produktet

Løsningen er et innovativt systemagnostisk software, som giver virksomheder og offentlige instanser overblik over deres eksisterende datalandskab.

Gennem automatisering og integrationer med eksisterende infrastruktur, giver platformen hurtigt alle interesserede svar på datarelaterede spørgsmål, så som: "Har vi data på det?", ”Hvordan er vi kommet frem til det?", "Hvad bruger vi det her data til?", "Hvem ved noget om det?", og meget andet

Engrafo virker bredt i organisationen som katalysator i rejsen mod at blive mere datadrevet, og løfter kunderne adskillige trin op af den klassiske trappe for dataanvendelse og -modenhed

Læs bl.a. mere om data lineage her: https://www.imperva.com/learn/data-security/data-lineage/
Læs bl.a. mere om data discovery her: https://atlan.com/benefits-of-a-data-catalog/

Omkostninger

- Omkostninger i virksomheden er i alle regnskabsår brugt primært på R&D

Markedet

Data er overalt - og virksomheders behov for at bruge det fornuftigt i forretningen vokser konstant. Alle ved, at data skal tages seriøst og at udnyttelsen af data fremadrettet skal være en af hovedbestanddelene i den succesfulde virksomheds vækstplan. Som en moderne organisation, er det derfor helt centralt at vide, hvilke data man har til rådighed, hvordan den kan bruges, hvad den bruges til i real time og hvordan data hænger sammen på tværs af forretningen.
Derfor er potentialet for virksomheden enormt! Alle top 1000 virksomheder i Danmark er potentielle kunder - og sammenholdt med en licenspris for Engrafo på 100.000 DKK om året, er Serviceable Adressable Market for Danmark alene 100.000.000 DKK i licenser alene. Herudover kommer +100 offentlige instanser og en meget lang række af virksomheder uden for top 1000.

Som cloudløsning er det ukompliceret at tage Engrafo til nye markeder uden for DK, og kigger vi på det samlede potentiale potentiale indenfor EU og UK, er Serviceable Adressable Market> 1 mia. DKK

Ideel køber

En ideel køber er en virksomhed, som i dag leverer rådgivning og implementering af softwareprodukter omkring data management, data warehousing, Business Intelligence, og/eller digital transformation, som vil
- Høste konsulenttimer på at drifte og videreudvikle løsningen hos de nuværende kunder
- Sælge løsningen til andre kunder og høste yderligere software licenser
- Høste konsulenttimer på at implementere løsningen hos nye kunder

Nøglemedarbejdere ansat i virksomheden vil stadig eje 49% af virksomheden og vil forsat lede virksomheden strategisk og operationelt i samarbejde med nye med-ejere. Dette skal sikre kontinuitet, fastholdelse af kunderelationer, leads og produkt- og markeds-viden.
Nøglemedarbejderne har - ud over stor forretningsmæssig indsigt i markedet - lang erfaring med at drive virksomheder og interagere på C-level.
Det forventes at den købende virksomhed vil investere i:
1) Ansættelse af 1-2 nøglemedarbejdere, som i dag er ansat i virksomheden
2) Investere i salg- og marketing
3) Allokere egne eller eksterne udviklingsressourcer til kundeønsker og nyudvikling.

Pkt 1) Nøglemedarbejdere kan i dag fakturere ca. 50% af egen tid svarende til DKK 500K/årligt
Pkt 2)+3) Dette har indtil nu været finansieret af kundekrav og licensindtægter, men med skaleringsønskerne (500 kunder i 2026) vurderes det, at denne post vil skulle øges frem mod 2026

Der er lavet en professionelt valideret forretningsplan med markedsanalyse, budgetter, flerstrenget go-2-market strategi, SWOT, mm som kan fremsendes ved interesse (efter indgåelse af NDA). Virksomheden har i dag et advisory board og eksterne salgs- og udviklingsressourcer, som kan bibeholdes i et delvist salg.

Sælger tilbyder finansering

Sælger har ikke valgt at oplyse vilkår for finansering, dette aftales ved nærmere henvendelse.

Brug for rådgivning omkring køb eller salg af virksomhed?
Få hjælp af en virksomhedsmægler

Ekstra information

Visninger:
1192

Sælger kontaktet:
2

Følger annoncen:
0

Annonce id-nummer:
36624

Årsag til salg:
Andet

Annonce oprettet den:
30-08-2023
Udbudspris 2.000.000 DKK