Den Cyklende Vinduespudser - Omsætning: 106.437 kr. - Foræres væk til 5.000 kr.
Den Cyklende Vinduespudser er en enestående mulighed for at få et virksomhedskoncept for kun 5.000 kr.
Der følger et etableret navn og et kundekartotek med, som hurtigt kan skaleres.
Jeg leder efter nogle, som har lyst til at overtage, hvad jeg ikke færdiggjorde. Siden jeg stoppede, har mine kunder sagt:
”Jeg synes det er så ærgerligt - jeg var vild med konceptet”,
Og her over et år senere tikker det stadig ind med henvendelser. Hvor blev Den Cyklende Vinduespudser af?
Måske er det dig/jer, der skal sætte fart i pedalerne igen?
Jeg står selvfølgelig til rådighed som sparringspartner og hjælper til i opstartsfasen.
Økonomiske nøgletal
Omsætning: 106.437
Overskudsgradden er på 72%. Det skal dog noteres, at en del af udgifterne for indestående regnskabsår, inkluderer leje af bil og stige under corona-perioden, da kunderne var mindre glade for vinduespudsning i hjemme. En mere repræsentativ overskudsgrad vil være de 80%, som enkeltmandsvirksomhed.
Det vides ikke præcis hvor stort en overskudsgrad det ville give med ansatte, da det afhænger af de fremtidig lønningsvilkår.
Provisionsordninger eller fast timeløn, evt. akkord-arbejde? Under alle omstændigheder vil det kunne forventes at ligge over 50%.
Dækningsgraden ville ligge på omtrent de 50-60% afhængig af lønninger og lønvilkår. Regnskabets dækningsgrad er ikke præsentabel, da jeg valgte at beholde store dele af pengene (i den periode hvor jeg ikke havde ansatte) selv, da det jo som sagt var et hobbyprojekt og ikke med henblik på skalering.
Produktet
Vores produkt er ret simpelt. Det er rengøring. Endnu mere nichepræget, vinduespudsning.
Vinduespudsning er for de fleste en kedelig og tidskrævende pligt. Jeg plejer altid at sige, hvorfor gøre noget halvhjertet på tre timer, fremfor at bestille en professionel, der klarer det på 30 min.
Så hellere tage den ekstra halve time på arbejdet!
For ikke at gå for meget i detaljer er der forskellige elementer af vinduespudsning, der kan være kompliceret, men overordnet set er det simpelt og kræver ikke mere end 3 måneders oplæring for at kunne kalde sig-selv vinduespudser. Ud over at sælge vinduespudsning sælger vi også den gode oplevelse hos ’Den Cyklende Vinduespudser’.
Man køber ikke bare rengøring, man køber hele konceptet og historien. Historien om den søde lokale og i øvrigt miljøvenlige vinduespudser i godt humør. Derfor tager vi også en lidt højere pris end resten af markedet.
Kan man tjene penge på det?
De fleste håndværker-fag ligger på en timeløn på 500 i timen, og vinduespudsning er altså ingen undtagelse. Den store forskel er, at materialernes udgifter til vinduespudsning er stort set lig nul. Så fortjenestelsen er altså 100%. Efter lønudgifter, skatteregnskab mm. naturligvis.
Markedsføringskanaler
I dag eksisterer der en facebook-profil og en instagram, hvor tidligere kunder stadig henvender sig eller via. telefon. Domænet Dencyklendevinduespudser.dk er også ejet af mig.
Starten på markedsføringen af Den Cyklende Vinduespudser fungerede ved uddeling af flyers. Senere spredtre ordet sig organisk mund til mund, før det gik semi-viralt i diverse Facebook-grupper.
Jeg har maks. smidt 3000 DKK på markedsføringen i de godt 12 måneder, hvor jeg ejede firmaet. Brandidentiteten har været så stærk at langt de fleste kunder har henvendt sig organisk. Jeg ved (næsten) ingenting om markedsføring på nettet. Derfor er der et enormt udyrket potentiale her.
Tidligere havde vi en hjemmeside med et tilhørende bookingsystem, før jeg lukkede virksomheden. Hjemmesiden blev markedsført igennem google ads og SEO, men meget overfladisk.
Jeg tør ikke tænke på hvad en større sum penge og en kampagne ville kunne gøre for virksomheden. Jeg har i små bidder oprettet annoncer og delt billeder, men ikke i et seriøst kampagne-niveau.
Det skal dog siges, at traditionel old-school markedsføring virkelig har battet. Derfor oplagt til at komme i gang med at udvide kundekredsen på low budget.
Omkostninger
Indkøb af varer (såsom sæbe, gummi til viskere mm.) kan beregnes til ml. 100-400DKK om måneden afhængig af størrelsen på kundekredsen.
Forsikring koster ca. 1000,- DKK om måneden og ved skalering er der naturligvis mulighed for at få bedre tilbud ved de enkelte firmaer.
Aktiver
Der er ingen aktiver ud over mit udstyr; som er glasklude, spande, teleskopstang, viskere og ind vaskere har jeg til rådighed sammen med min erfaring som vinduespudser som jeg er klar til at give videre.
Virksomhedens historie
Den Cyklende Vinduespudser opstod som en meget umiddelbar idé. Simpelthen fordi, når jeg kom Cyklende på arbejde med mit grej på min ladcykel, kaldte min chef mig ’Den Cyklende Vinduespudser’. Det synes jeg, var et meget godt catch, så jeg tænkte, mon ikke andre også syntes det.
Det viste sig, at jeg havde ret. I den grad.
Så jeg startede mit eget firma og det gjorde jeg ved at lave et par opslag på forskellige facebook-grupper i København, og det fangede hurtigt opmærksomhed. Pludselig stod jeg på bare et par timer med flere hundrede mennesker, som ønskede vinduespudsning? - Og jeg havde aldrig haft et firma før.
Et par uger senere, skrev Berlingske en artikel herom, på et par måneder havde jeg min første ansat måtte sammensætte bookingsystemer for at håndtere den konstante strøm af kunder, som væltede ind. Senere scoutede DR-programmet ”Løvens Hule” virksomheden, og spurgte om vi vil være med. Jeg sagde nej, da det jo for mig stadig var et hobbyprojekt.
Man må sige, at mit koncept gik viralt. Folk var vilde med, at en ung lokal fyr havde valgt at gøre noget anderledes på en miljøvenlig måde. Det brand sælger sindssygt effektivt hos storbysmålgruppen.
Jeg stoppede firmaet, da jeg fra starten kun havde en idé om at holde det på hobbyplan, da det så gik viralt, blev jeg en smule forvirret, men måtte i sidste ende vælge, at forfølge andre passioner.
Jeg laver en masse andre ting indenfor kunst og litteratur og de to ting er svære at forene i noget, som giver mening. Men jeg ville synes, at det var ærgerligt, hvis potentialet bare gik til spilde. Her et år efter, at jeg stoppede virksomheden, ser jeg stadig opslag på diverse facebook-grupper mit koncept eller får henvendelser på sms, de spørger: ”Hvad blev der af Den Cyklende Vinduespudser, jeg synes, at det var så fint et koncept”. Og jeg må give dem ret.
Så derfor - er det dig, der skal give Den Cyklende Vinduespudser ild under vingerne igen?
Kunderne er klar, vi mangler kun dig.
Markedet
Omsætning: 1,390 mia. DKK
Antal Virksomheder: 1641
Beskæftigede i branchen: 2592
Nævneværdige konkurrenter:
MEM-polering, MV-polering, SpejlBlank, Tornado-polering, Din-polering, Vinduespudser-KBH.
Hertil findes en lang række enkeltmandsvirksomheder i størrelser fra 1-5 medarbejdere, der opererer i deres respektive lokal-områder. Nogle af, hvem jeg blev oplært af i sin tid. De udgør stadig en stor del af markedet, da vinduespudsning forsat eksisterer som et traditionelt håndværkerfag, selvom branchen er præget af en stor modernisering og virksomheder som SpejlBlank og MEM-polering bliver større og større.
På markedet findes der to typer af kunder.
Kundetype 1: Fokus på pris
Det er typisk den demografiske del af Danmark som befinder sig i provinsområderne, dog findes de også i storbyerne. Fokus er pris og renlighed. De afgjort største firmaer er dem som henvender sig til disse typer af kunder, og har samtidig også en meget større likviditet til at kunne konkurrere på pris samt at kunne begå sig i forstadsområder. De absolut største indenfor dette felt er MEM-polering samt MV-polering og er årsagen til at de er mastodonterne på markedet
Kundetype 2: Fokus på kvalitet og brandidentitet
Den type kunde, som er lidt mere stilbevidst og kvalitetsbevidst, som har fokus på brandidentitet og kvalitet. Det er typiske den mere hippe storbysmålgruppe. Her vinder de mellemstore firmaer som; SpejlBlank, Tornado-polering, Din-polering samt alle de små lokale enkeltmandsvirksomheder ind med forskellige fokuspunkter. Mange vinder ind på området omkring miljøvenlighed og kvalitet.
Derfor er mange af de mellemstore firmaer også lidt dyrere.
Især SpejlBlank har haft enorm stor vækst de seneste par år indenfor denne type målgruppe, og formår på mange måde at holde sig i øjenhøjde med kunderne samtidig med at de vækster.
Da jeg tidligere har arbejdet for SpejlBlank samt kender deres administrerende direktør, har jeg fået en del indsigter og forståelser for, hvordan markedet fungerer.
Svagheder/udfordringer
Den Cyklende Vinduespudser står overfor rigtig mange store etableret virksomheder. Derfor er der nogle områder hvor vi ikke kan konkurrere med de store firmaer.
F.eks. er det ikke muligt at medbringe stiger eller vaskeanlæg på cyklen. Så det er altså old-school vinduespudsning og det passer ikke til alle typer af vinduer, dermed er det et kundesegment der går tabt. Men heldigvis udgør det her kundesegment kun omkring 5% af målgruppen - langt de fleste vinduer kan tages indefra og worst case, kan vinduerne tages af eller der kan benyttes en teleskopstang.
Derudover egner Den Cyklende Vinduespudser sig hovedsageligt til det private markede, fordi appellen er lokal & miljøvenlig. Hvor B2B segmentet i højere grad foretrækker pris og effektivitet. Det er ikke for os. B2B udgør ca. 40% af markedet.
Vores stærkeste varemærke er cyklen. Den er med til at fortælle den stærke brandidentitet om den lokale, miljøbevidste, innovative og rare vinduespudser vi er ude efter. Men vi er ikke de eneste indenfor vinduespudserfaget, som cykler. Faktisk findes der en række enkeltmandsvirksomheder som opererer på cykel rundt om i landet - også i København.
Jeg er bare den første til at benytte det som en del af et brand.
Stærke sider
Det er enormt vigtigt, at kunne skille sig ud. Hvordan gør man så det i et fag som vinduespudsning?
- Ved at fortælle den gode historie.
Mange af mine kunder har foretrukket mit firma over andre, fordi det var lokalt, miljøvenligt - og så var det jo også lidt hyggeligt, at jeg kom cyklende. De køber ikke bare en vinduespudsning - de køber historien og den gode service, når vi er ude. Så de har mulighed for at fortælle deres venner om det her nye smarte koncept, som de støtter op om - og de er altså villige til at betale gode penge for det!
Hver gang jeg har været ude på en opgave har jeg altid lavet en spørgerunde. Hvor jeg b.la. har spurgt. Hvorfor valgte du egentlig mig? Svaret har lydt, at de var vilde med konceptet.
Kunderne nyder idéen om, at det er den lokale vinduespudser fra nabolaget som de støtter, og at det så samtidig bliver gjort på den mest miljøvenlige og hyggelige måde det kan - det er da bare for godt.
Den Cyklende Vinduespudser egner sig helt klart til Type 2 kunden, og det er altså en målgruppe som er i vækst. I takt med den stigende urbanisering, fokus på miljøbevidsthed og det at handle lokalt, er det en rigtig stærk grobund for flere kunder i vores butik.
Strategi
Der er forskellige måder at gribe Den Cyklende Vinduespudser an på. Det vigtigste er dog, at der bliver fastholdt i den brandidentitet og historie som hidtil er blevet opbygget - fordi den bare sælger sindssygt godt.
Jeg anbefaler, at Den Cyklende Vinduespudser opbygges småt og simpelt som en lille lokal virksomhed, da det giver mulighed for at få et kendskab til branchen i et kontrolleret tempo.
Her anbefaler jeg, at man målretter markedsføring en helt bestemt kundegruppe, nemlig kundetype nr. 2 og undgår de såkaldte kundetyper nr. 1, da vores virksomhedsmodel ikke er interesseret i at konkurrerer på pris.
Kampagnestrategien skal målrettes fortællingen om den personlige vinduespudser, fremfor virksomheden som helhed.
Vision
Visionen for Den Cyklende Vinduespudser er at skabe et storbyskoncept, hvor vinduespudsere kommer cyklende fra de lokale områder i storbyen. Det giver et mere hyggeligt, lokalt og miljøvenlig aspekt til hverdagen og hallo en cyklende vinduespudser - hvis det ikke er fremtiden så ved jeg ikke hvad er!
Når forretningen og erfaringsgrundlaget er på et niveau, som man føler kan opskaleres bør man tage næste skridt.
I fremtiden er der muligheder for at opbygge en franchising-model. Her hyres vinduespudsere under ’Den Cyklende Vinduespudser’. Som vinduespudser i Den Cyklende Vinduespuder slipper du for administration, markedsføring, booking-system, logistisk mm. Du skal bare gøre hvad du er god til - at pudse vinduer. Men under vores koncept - og på cyklen.
Ligesom Wolt - Men for vinduespudsere.
Ideel køber
Den/de perfekte købere vil være et hold på 2-3 personer, men hvis man ønsker at gøre et forsøg alene er man også velkommen. Jeg har drevet alt selv.
Dette skal bruges:
En med interesse og eller kendskab indenfor business/marketing, design/grafisk forståelse og sidst men ikke mindst en vinduespudser til at gøre arbejdet og fungerer som leder indenfor den mere håndværksmæssige del, som kommer med i en oplæringsfase med mig.
Det er vigtigt, at du kan identificere dig med og forstår virksomhedens brandidentitet.
Det er også okay, at man ikke har arbejdet med virksomhed før, og ønsker at skabe sig et erfaringsgrundlag indenfor det at have sin egen virksomhed. Det her er den mest oplagte og uforpligtende mulighed, man måske kunne tænke på, og som minimum en god øvelse og et fint studiejob at have. Idéelt vil dog være nogle som studerer/har studeret noget indenfor business, markedsføring, entrepenørskab, design eller lign.
Hvis man efter oplæringsperioden ønsker at skalere virksomheden, ser jeg gerne, at vi udarbejder en ejerandelskontrakt, hvor jeg bliver tilbudt en lille ejerandel af virksomheden, som stifter af konceptet.
Det allervigtigste er at du har gåpåmod, engagement og synes, at det er sjovt at have sit eget!
Kontakt mig på 52178960.
Opstartshjælp
Tilbuddet og oplæringen er helt uforpligtende. Jeg forventer naturligvis sammen med den person jeg oplærer i at pudse vinduer, at få en fair løn for det arbejde (vinduespudsning) vi laver under oplæringsperioden. Sparring stiller jeg til rådighed kvit og frit.
Efter oplæringsperioden står jeg til rådighed med sparring i et omfang som giver mening. Hvis i fortsætter vil det forventes at i naturligt på længere sigt vil overgå mine kompetencer og rådgivningsmuligheder!
Få hjælp af en virksomhedsmægler