Denne virksomhed er ikke længere til salg. Søg på lignende virksomheder

Webshop med massagepistoler - 79.791 kr. overskud sidste 6 måneder - nordicvibegun.dk

Mosevej, Holte
Ansatte
Ingen
Flytbarhed
Kan flyttes
Gem annonce
De seneste 6 måneder er der omsat for 182.046 kr. og der er lavet 79.791 kr. i overskud.

Nordicvibegun sælger massagepistoler og har haft stor vækst i 2023. Da min freelance forretning også har taget rigtigt meget fart, må jeg desværre indse, at jeg ikke længere har tid til nordicvibegun.dk.

For nyligt, d. 27/11/2023, solgte jeg det sidste af min lagerbeholdning og har derfor ikke flere massagepistoler på lager. Siden da har jeg fået en hel del henvendelser fra kunder, som spørger hvornår massagepistolen kommer på lager igen. Derfor søger jeg nu efter en køber til forretningen.
Jeg har 3 massagepistoler, som du kan få som samples, som en del af handlen. Som en del af handlen kan jeg også hjælpe med at bestille nye varer hos leverandøren.

Jeg startede Nordicvibegun som et dropshipping hobbyprojekt med en passion for at hjælpe atleter med at forbedre deres restitution gennem massage med massagepistoler. Massagepistoler er blevet ekstremt populære blandt atleter de seneste år. Nordicvibegun har siden da udviklet sig til at være en professionel webshop med eget lager. Det gav mig billigere indkøbspriser, eget logo på produktet, eget design på emballagen og ikke mindst hurtigere leveringstid til kunderne (1-3 hverdage).

Jeg sælger alle aktiver forbundet med Nordicvibegun. Det indebærer:
- Email subscribers: 579 abonnenter

- Anmeldelser på judge.me: 26 anmeldelser (4.8/5 gns rating)

- Shopify webshop: Nordicvibegun.dk webshoppen er bygget på et professionelt Shopify theme, som jeg har betalt for. Jeg har derudover fået kodet skræddersyede tilpasninger til dette theme, så det passer perfekt til Nordicvibegun.

- Professionelt content til website og marketing: Jeg har fået skudt content i et professionelt studie. Jeg har også fået lavet videoer og influencer content til markedsføring. Dette content overtager du selvfølgelig også.

- Instagram profil: du overtager ejerskab

- Facebook side: du overtager ejerskab

- Leverandøraftale: dedikeret kontaktperson og designfiler er på plads. At lægge en ny ordre indebærer bare at skrive til kontaktpersonen på Whatsapp og betale via det betalingslink, de sender til dig. Jeg står til rådighed til at hjælpe med første produktindkøb.

- Logistik setup: Jeg har et effektivt setup til at få sendt varer fra leverandøren til vores lager, som er super gnidningsfrit og aldrig har skabt problemer.

- Bogføring: Jeg har opsat integrationer der sender ordre fra Shopify til Shipmondo, hvor der oprettes en faktura. Denne faktura sendes så automatisk videre til Dinero, hvor vi laver alt bogføring. Det fungerer super godt, og man skal ikke løfte en finger, når det er sat op. I forbindelse med overragelse kan jeg sætte dig ind i hvordan det fungerer.

- Overtagelse af marketing platforme: Facebook business manager, Google Ads konto, Klaviyo email account, Google Search console.

- Andre immaterielle rettigheter: Logo, domæne og brandet

Økonomiske nøgletal

- Overskud seneste 6 måneder: 79.790,6 kr.

- Omsætning seneste 6 måneder: 182.046 kr.

- Omsætning inkl. moms totalt: 552.167,01 kr.

- Dækningsgrad seneste 6 måneder: 54.74%

- Returrate seneste 6 måneder: 1.06%

- Enheder solgt totalt: 843 enheder

- Besøgende totalt: 28.769 sessioner

Produktet

Massagepistoler er blevet ekstremt populære de seneste år på grund af deres evne til at frigøre affaldsstoffer og mælkesyre, som løsner musklen op, og lindrer smerte. De er især populære blandt atleter. Med vores pro elite massagepistol medfølger der 6 hoveder, 30 massagehastigheder og op til 4 timers massage pr. opladning.

Vores massagepistol er produceret af vores leverandør i Kina. Jeg har haft flere lange dialoger med dem, og har bestilt samples af flere omgange for at sikre os at kvaliteten er i top. Det afspejles blandt andet i vores returrate på kun 1.06%! Leverandøren producerer også emballagen og manualen der medfølger.

Der er rig mulighed for at udvide til andre produkter i samme niche. Indenfor fitness og restitutions nichen er der mange veje man kan gå.

Markedsføringskanaler

Her er et overblik over marketing:

Affiliate aftale: Affiliate er vores største og mest profitable marketingkanal. Jeg har kontakter og affiliate aftaler med flere af landets største affiliate-sider. Blandt andet forbrugsguiden.dk og netfysioterapi.dk. Jeg betaler udelukkende gennem provision og har derfor ikke nogen risiko forbundet med denne marketingkanal. Jeg har direkte kontakt med affiliate partnerne. Denne kontakt vil du selvfølgelig overtage.

Facebook Ads: Jeg har desværre ikke fået testet Facebook annoncering særlig meget, da jeg ikke har haft tid til det. Jeg har kun brugt 14.500 kr. på FB ads i 2023. Jeg har fået produceret noget rigtig lækkert content som helt klart fortjener et større marketingbudget fremover.

Google Ads: Google Ads har været en okay kanal for os, men jeg har kun brugt 10.500 kr. i 2023, så igen er det heller ikke noget jeg har brugt nok.

Email marketing: Jeg har aldrig kørt email kampagner, da jeg ikke har haft tid til det. Jeg har dog haft automatiske email flows, som har kørt.

SEO: Jeg har flere SEO artikler, som ranker på forskellige relevante søgninger, såsom “massagepistol virker det”. De seneste 6 måneder har jeg organisk fået 384 kliks og 15.500 visninger.

Samlet marketing performance seneste 6 måneder:
- Cost: 43,512.58 kr.
- ROAS (return on ad spend): 4.22

Omkostninger

- Shopify (forudbetalt frem til 28. februar 2024): 29 eller 79 USD pr md alt efter hvilken plan man vælger. Jeg har lige nu den til 79 USD.

- Judge.me: 15 USD pr md

- Domæne: 89 kr. pr år

Virksomhedens historie

Jeg startede Nordicvibegun som et lille hobbyprojekt, hvor jeg dropshippede massagepistoler. Jeg gjorde dette i 2021 ved siden af mit fuldtidsjob. På trods af en flot omsætning og overskud måtte jeg prioritere min karriere i mit fuldtidsjob og valgte derfor midlertidigt at lukke hjemmesiden. Senere sagde jeg op og startede en freelanceforretning for at have mere tid til Nordicvibegun. I den forbindelse professionaliserede jeg også Nordicvibegun med eget lager, produkter og emballage med logo og meget mere. I mellemtiden er min freelanceforretning dog vokset hurtigere end Nordicvibegun, og jeg må nu indse, at jeg ikke længere har tid til at drive Nordicvibegun, på trods af at det isoleret set er en ret profitabel forretning.

Markedet

Markedet for massagepistoler er overraskende stort både i Danmark og udlandet. Der findes mange steder, hvor man kan købe massagepistoler, men de fleste kunder ønsker yderligere information og forklaring på, hvad en massagepistol er, hvad den kan, og ikke mindst hvordan man bruger den korrekt. Det er her, nordicvibegun.dk skiller sig ud fra konkurrenterne. Det er også derfor, kunder vælger at købe deres massagepistol hos Nordicvibegun i stedet for f.eks. hos Elgiganten.

Markedet for massagepistoler er også vokset ekstremt meget. Blandt andet kan man se dette, hvis man kigger på Google Trends, som viser antallet af mennesker, der Googler 'massagepistol' hver eneste dag i Danmark. Her er det tydeligt, at der i de seneste 5 år er flere og flere, der søger efter massagepistoler.

Svagheder/udfordringer

Udfordringerne i forretningen er manglende markedsføring. Jeg har ikke haft nok tid og ressourcer til at lave effektiv markedsføring på Facebook, Instagram, Google, TikTok, e-mail, SMS osv. Jeg har kun testet Facebook og Instagram med meget små budgetter. Hvis man tager sig tid til at sætte nogle kampagner op med det indhold, der allerede er produceret, så tror jeg, at man ville kunne vækste forretningen ret meget.

En anden svaghed er det meget lille sortiment. Det ville helt klart give mening at udvide med flere produkter inden for samme niche.

Stærke sider

Nordicvibegun overgår konkurrenterne med en lækker brugeroplevelse og masser af brugbar information om massagepistoler. Når kunder besøger konkurrenternes hjemmesider, er de ofte i tvivl om, hvor ofte, hvorfor og hvordan man bruger en massagepistol. Jeg har gjort mit bedste for at skabe en hjemmeside, der uddanner kunderne og giver dem en lækker og gnidningsfri brugeroplevelse.

Derudover er selve produktet også en af forretningens helt store styrker. Massagepistolen er af virkelig god kvalitet, og mange kunder er ekstremt tilfredse. I skrivende stund er det kun 1 ud af 100 kunder, som vælger at sende deres massagepistol tilbage.

Ideel køber

Som udgangspunkt behøver du ikke erfaring med at drive en hjemmeside, men du skal have engagement og være villig til at lære. Jeg vil sætte dig ind i, hvordan det hele fungerer. Det er en fordel at have erfaring inden for digital marketing, men der findes også mange gode guides på nettet, som du kan bruge. Hvis du interesserer dig for sport eller generelt er fysisk aktiv, tænker jeg også, det er en fordel.

Jeg har brugt cirka 30 minutter om dagen på at drive Nordicvibegun, hvilket også er det absolutte minimum, jeg har kunnet tillade mig. Hvis du gerne vil vækste forretningen hurtigt, skal du være forberedt på at bruge måske 1-3 timer om dagen. Det kan også udvikle sig til et fuldtidsjob, når forretningen bliver stor nok på et tidspunkt.

Opstartshjælp

I forbindelse med købet vil jeg sætte dig 100% ind i, hvordan det hele fungerer. Derefter vil der sandsynligvis stadig opstå spørgsmål løbende. Her er jeg fuldt til rådighed på både telefon og e-mail. Min hjælp vil være til rådighed i 3 måneder efter købet.

Beliggenhed

Brug for rådgivning omkring køb eller salg af virksomhed?
Få hjælp af en virksomhedsmægler

Ekstra information

Visninger:
1772

Sælger kontaktet:
4

Følger annoncen:
3

Annonce id-nummer:
36916

Årsag til salg:
Fokus på andre forretninger

Annonce oprettet den:
15-12-2023
Udbudspris 60.000 DKK