ÅBN - indeklimaløsning med dokumenteret effekt
ÅBN ApS søger nye ejere til at viderebringe virksomhedens succes til næste niveau. Virksomheden blev stiftet af to ingeniører som selv har udviklet produkt og koncept i samarbejde med danske skolebørn. Løsningen er landets eneste med dokumenteret effekt, og Teknologisk Institut har dokumenteret teknologien.
Virksomheden har solgt 2.500 enheder til danske kommuner som nu forbereder sig på at investere i stor skala på ÅBNs produkter. Derfor videregives en stærk salgspipeline med i købet med en liste på over 500 kommunale beslutningstagere indenfor indeklima-området. Mange af disse er allerede kunder i dag.
ÅBN er tæt samarbejdspartner med en lang række kommuner som har beskrevet virksomheden som samarbejdspartner i deres strategiske indeklimaplaner hvilket betyder at flere og flere kommuner i fremtiden ønsker at investere i ÅBNs produkter.
Regnskab
Hent regnskab2022 | Hent regnskab2021 | Hent regnskab2020 | |
---|---|---|---|
Omsætning | - | - | - |
Bruttofortjeneste | 887,188 DKK | 508,183 DKK | 762,318 DKK |
Resultat før skat | 6,768 DKK | 64,455 DKK | 674,836 DKK |
Årets resultat | 1,081 DKK | 48,090 DKK | 542,876 DKK |
Egenkapital | 672,874 DKK | 801,793 DKK | 749,258 DKK |
Balance | 1,420,339 DKK | 1,687,991 DKK | 999,393 DKK |
Afkastningsgrad
Soliditetsgrad
Likviditetsgrad
Økonomiske nøgletal
Total omsætning: 4.100.000 dkr
Softfunding modtaget: 1.700.000 dkr.
Solgte produkter: 2.500 stk.
Overskudsgrad: 80%
Solvensgrad: 47%
Likviditetsgrad: 137%
Gns. ordreværdi: 30.000 dkr
Produktet
SKYEN er en enkel og intuitiv plug-and-play CO2-måler, der sikrer et sundt indeklima i undervisningslokaler og på kontorer. Når SKYEN lyser blåt, er indeklimaet godt. Når der er for meget CO2 i lokalet, lyser SKYEN rødt, og der skal luftes ud.
SKYEN måler luftkvaliteten (CO2) og vurderer indeklimaet ud fra Arbejdstilsynets gældende anbefalinger, som omfatter specifikke krav til luftkvaliteten.
Dokumenteret effekt
SKYENS gavnlige effekt er dokumenteret gennem grundige test. ÅBN er den eneste leverandør på markedet, som kan fremvise en gennemgribende dokumentation på forbedring af indeklimaet.
Markedsføringskanaler
Omkostninger
Løn: Hvad du selv trækker ud.
Marketing: 5-10.000 dkr. / md.
Øvrige faste udgifter: 5.000 dkr. / md.
Shopsystem
Aktiver
Ingen særlige aktiver foruden varelager.
Kontor og varelager er i kontorhotel i Hvidovre.
Virksomhedens historie
Bag ÅBN står de to founders, Kristoffer og Valdemar. Kristoffer og Valdemar kommer oprindeligt fra DTU, hvor SKYEN blev udviklet som del af et projekt om at skabe grønne løsninger til miljømæssige udfordringer.
Da 90 % af alle skoler i Danmark har dårligt indeklima (Realdania 2016), gjorde vi det til vores mission at udvikle en bæredygtig løsning til dette højaktuelle problem.
Designet i samarbejde med danske skoleelever
Vores mål var at udvikle en løsning, der inddrog brugeren, var let at implementere og skabte en fælles referenceramme for indeklimaet. Det skulle være en ”lavthængende frugt” i et marked, hvor løsningerne var implementeringstunge og utroligt dyre.
Vi besluttede derfor at inddrage skoleelever i designarbejdet, og det er derfor også børnene og deres tegninger, der har givet form til SKYEN. I den indledende designproces arbejdede vi med en lysende kasse, der lyste grønt, gult eller rødt for hhv. godt, mellem og dårligt indeklima. Men da børnene skulle tegne et dårligt indeklima, brugte de farven grøn. Børnene associerede grøn med prutter, bøvser, gift, bræk, slam, forurening og skrald. Det gode indeklima tegnede børnene til gengæld med friske blå farver og en blå sky på himlen. Derfor lyser SKYEN i dag blåt, når indeklimaet er godt og rødt, når det er dårligt.
Dokumenterede løsninger, der er nemme at implementere
Det er helt centralt for os, at vores løsninger er gennemtestede og har dokumenteret effekt. ÅBN er den eneste leverandør på markedet, som kan fremvise en gennemgribende dokumentation på forbedring af indeklimaet.
SKYEN er en omkostningseffektiv og intuitiv, plug-and-play løsning, alle forstår - alle skoler og kontorers vej til en sund og veltilpas arbejdsdag!
Vision
Vi bygger sunde miljøer med teknologi, adfærd og innovation. ÅBN er for dig, os og vores børn for at sikre en sund fremtid i sunde miljøer.
Mission
ÅBN har nytænkt sunde miljøer og udviklet et værktøj til en sundere fremtid, som eliminerer al bullsh*t. Ikke flere meningsløse smarte grafer og ubrugelige funktioner. SKYEN er den enkleste og mest effektive løsning til et sundere indeklima. SKYEN monteres på væggen og bliver blå, når luftkvaliteten er tilfredsstillende. Når luftkvaliteten begynder at blive dårlig, bliver SKYEN rød for at angive, at det er tid til at forbedre indeklimaet.
Værdier
Et frisk pust, der tør være provokerende, udfordrende, ærlige og gøre en væsentlig forskel.
Ved at fremme en kultur, der er centreret om personlige egenskaber og legesyge, fremmer vi en følelse af fælles ansvar og opmuntrer folk til at tage initiativ.
Dansk design, kultur og kvalitet er kernen i alt, hvad vi laver. Vores formål er at bygge løsninger, der er værdiskabende på alle niveauer i organisationen, og som ændrer verden.
Beliggenhed
Få hjælp af en virksomhedsmægler