Okklusionsudstyr.dk: Webshop med vækst hvert år
Okklusionsudstyr.dk sælger produkter til okklusionstræning, som stadig er relativt nyt i Danmark, men træningsmetoden har været igennem massiv forskning i mere end 20 år, og der kommer mere og mere fokus på området, hvilket også kan aflæses i salgstallene. Der er i dag publiceret hundredevis af peer reviewed evidensbaserede forskningsartikler verden over, og de dokumenterer alle træningens positive virkning inden for muskelopbygning, genoptræning, udholdenhed og kredsløbsforbedring.
På både www.pubmed.com og www.googlescholar.com, kan læses resultater fra forskning verden over. I Danmark har Syddansk Universitet, Institut for Idræt og Biomekanik publiceret en del spændende artikler. Det samme har August Krogh Instituttet ved Københavns Universitet, Institut for Idræt og Ernæring samt Århus Universitet.
Sundhedsvidenskabelig afdeling for Idræt har også publiceret interessant forskning inden for området.
Økonomiske nøgletal
Omsætning er opnået med et lille budget til onlinemarkedsføring, da fokus har været på salg gennem SEO, hvor webshoppen rangerer højt på Google med alle relevante søgeord.
Produktet
Okklusionsbånd benyttes til muskelopbygning, genoptræning, udholdenhed og kredsløbsforbedring. Træningsmetoden bliver betegnet som okklusionstræning (katsuu-træning, BFR-træning), og er ideel som et alternativ til konventionel styrketræning samt til genoptræning. En del fysioterapeuter benytter okklusionsbånd til deres klienter.
Markedsføringskanaler
Okklusionsudstyr.dk er repræsenteret på Facebook (442 følgere) og Instagram (532 følgere).
Derudover findes vi på Trustpilot med, hvor vi har fået Fremragende (4,7) ud af 27 anmeldelser.
Endvidere har vi +70 keywords på side 1 af Google, hvoraf omkring 30-35 af dem er i top-3.
Omkostninger
Punktum DK (gamle DK Hostmaster): 70 kr./år
Simply.com: 540 kr./år (betalt frem til d. 6/5-2025)
CleanTalk (anti-spam + website security): 220 kr./år (betalt frem til d. 17/9-2024)
Shopsystem
Aktiver
Da produkterne ikke fylder så meget, bliver Okklusionsudstyr.dk drevet hjemmefra.
Virksomhedens historie
Okklusionsudstyr.dk blev etableret i 2017 af et par gæve, unge eltitesvømmere. Jeg overtog webshoppen i 2020 i forbindelse med en skade. Jeg har dyrket sport siden spæd, hvor de sidste 20 år har været med fokus på styrke- og konditionstræning. Jeg fik kendskab til okklusionstræning i forbindelse med en skulderskade, hvor jeg søgte efter en metode til at opretholde min opbyggede muskelmasse uden at forværre skaden. Ved hjælp af okklusionstræning kunne jeg fortsætte med at udføre hård træning uden at belaste mine led og sener. Ud over at kunne blive ved med at træne, formåede jeg også at forkorte skadesforløbet. I dag benytter jeg stadig okklusionsbånd som en tilføjelse til min træning med gode resultater. Når man er vant til at lave hård og udmattende styrketræning, er det fedt at kunne mærke et voldsomt “pump” samt kunne udmatte ens muskler i samme grad som almindelig styrketræning.
Efter at have afprøvet træningsmetoden med succes, blev jeg overrasket over, træningsmetoden ikke var mere udbredt i Danmark. Da jeg så fik muligheden for at overtage Okklusionsudstyr.dk, sprang jeg til. Min mission er at fortsætte med at udvikle okklusionsbåndene samt udbrede kendskabet til træningsmetoden.
Markedet
Der findes nogle konkurrenter på det danske marked, som har udviklet deres eget brand, men i og med det stadig er et niche-område og medierne herhjemme har større fokus på okklusionstræningens fordele, er der stor potetiale for yderligere vækst.
Stærke sider
Hele webshoppen har fokus på okklusionstræning, hvilket gør, den ligger i toppen af Google med diverse relevante søgeord. Okklusionsbåndene skiller sig ud fra konkurrenterne ved ikke at benytte velcro til at stramme båndene, men derimod et spænde, som kunderne har taget godt imod, da de er mere holdbare. Derudover er der professionelle udgaver i sortimentet (dropshipping), som især fysioterapeuter efterspørger, så produktsortimentet henvender sig både til B2C og B2B.
Strategi
Den nuværende strategi har bygget på SEO, men hvis en kommende sælger har kompetencer inden for online markedsføring, vil der være mulighed for at vækste yderligere.
Vision
At fortsætte med at udvikle okklusionsbåndene samt udbrede kendskabet til træningsmetoden, så Okklusionsudstyr.dk bliver kundernes foretrukne side til inspiration samt køb.
Ideel køber
Den ideelle køber er en person med interesse inden for træning samt online markedsføring.
Opstartshjælp
Jeg tilbyder en måneds opstartshjælp samt sparring. Hvis køber er bosat i Storkøbenhavn, er jeg frisk på at mødes.
To styks SEO-optimeret artikler indgår i handlen til linkbuilding.
Ved køb af webshop + varelager bliver produkterne afleveret personligt uden merpris i hele landet (dog ikke Bornholm), hvis dette ønskes.
Få hjælp af en virksomhedsmægler