Denne virksomhed er ikke længere til salg. Søg på lignende virksomheder

Veldreven DIY webshop sælges - Omsætning 2022: 2.0 mio kr. - DB: 64%

Ansatte
Under 5
Flytbarhed
Kan flyttes
Region
Nordjylland
Gem annonce
En af Danmarks største webshop indenfor DIY smykkefremstilling sælges

Overtag en velsmurt, populær og anerkendt DIY webshop!

DIY (gør-det-selv) trender som aldrig før og smykkefremstilling er ingen undtagelse. Vi har igennem de seneste år oplevet en god vækst og interessen for at lave smykker er for mange blevet en hobby, hvor vores kunder både nyder at lave smykker til dem selv og til videresalg.

Pearls & Pieces har siden 2008 solgt smykkedele og materialer til smykkefremstilling. Vi har mere end 2500 varenumre og vores brede sortiment rummer alt, hvad kundernes kreative hjerter kan begære. Vi tager selv ud i verden og udvælger vores leverandører for at sikre, at vores kunder altid finder samme gode kvalitet til yderst favorable priser.

Med en omsætning på 2.2 mio kr. i 2021 og 2.0 mio kr. i 2022 overtager du/i en velfungerende webshop med tilbagevendende og loyale kunder. Vi sælger både til B2C og B2B.

Pearls & Pieces sælges samlet, dvs. at i får et varelager med alle nødvendige smykkedele/perler, lagersystem (reoler), adgang til webshop (Magento version 1.9.4.5), liste over leverandører, Instagram 9.000 følgere, Facebook 5.300 følgere samt 5.000 abonnenter på vores nyhedsbrev.

Det er nu blevet tid til at Lise (ejeren) af Pearls & Pieces fokuserer på andre private interesser efter at have drevet virksomheden i 15 år. Vi håber derfor, at den kommende ejer kan se fordelene i at overtage Pearls & Pieces. Det kan enten være som en plug & play løsning eller som tilkøb til en anden eksisterende (DIY) virksomhed.

Økonomiske nøgletal

NØGLETAL 2021:
Omsætning: 2.2 mio
DB: 67%
DB2: 59%
EBIT: 26%
Varelager kostpris: 565.000 kr

NØGLETAL 2022:
Omsætning: 2.0 mio
DB: 64%
DB2: 57%
EBIT: 14%
Varelager kostpris: 580.000 kr

Normal udsalgspris for varelager er ca. 3.5 mio kr. Efter rabatter og kampagner er udsalgspris for varelager 1.7 mio kr.

Overskud før skat: 0 DKK

Produktet

Vi har siden 2008 solgt smykkedele og materialer til smykkefremstilling.
Vi har alle de smykkedele der skal bruges til smykkefremstilling, heriblandt perler, vedhæng, ørekroge, perlestave, klemøjer, kæder, låse, øskner, vedhæng, værktøj og meget mere.

Vores smykkedele findes i forskellige metaltyper bl.a. sterlingsølv, forgyldt sølv, forsølvet, forgyldt og stål.

Perler, enten løse eller på strenge er også en del af vores sortiment og her tilbyder vi alt fra seed beads, til halvædelsten, ferskvandsperler og fimoperler.

Kort sagt, så har vi et af Danmarks største udvalg af smykkematerialer og især indenfor sølvvarer er vi frontløberen.

Markedsføringskanaler

Vi har igennem de seneste par år haft en strategisk tilgang til markedsføring og vi er tilgængelige på diverse sociale medier, hvor vi leverer engageret indhold (i form af nyheder, inspiration, DIY guides, etc) flere gange om ugen til nye og eksisterende følgere.
På Instagram har vi 9.000 følgere, Facebook 5.300 følgere, Pinterest 2.000 følgere og +800.000 visninger pr. måned. Derudover har vi 5.000 abonnenter til vores nyhedsbrev, hvor vi ugentlig sender et nyhedsbrev ud.

Siden september 2022 har vi hver anden uge afholdt live-events på Facebook & Instagram hvor ca. 200 følgere ser/shopper med. Under disse live-events tilbyder vi udvalgte varer til en ekstra god pris og det bidrager til nogle rigtig flotte resultater og salgstal på dage med live-events.

Hertil har vi løbende haft forskellige annoncer kørende på både Facebook & Instagram med forskellige formål (få flere følgere, få flere folk, få mere engagement). Annoncerne har været administreret af et ekstern bureau.

Vi har igennem mange år investeret i mere synlighed på Google Ads som er administreret af en ekstern partner. Dette betyder at Pearls & Pieces og vores produkter vises ved relevante søgninger og søgeord.

Sidst men ikke mindst har vi en konto på TrustPilot med +300 anmeldelser og en score på 4.5 som bekræfter at Pearls & Pieces er en yderst velfungerende virksomhed hvor kunden og kundeservice er i fokus.

Omkostninger

Kapacitetsomkostninger: 32% (herunder lønninger, husleje, adm. og salgsfremmende omkostninger, osv.)

Aktiver

Pearls & Pieces har eget kontor og lagerlokaler beliggende i Aalborg. Ingen af delene medfølger i salget.
Lager, opbevaringssystem og webshop medfølger i salget.
Derudover indgår alle vores sociale medier (Instagram, Facebook og nyhedsbrev abonnenter) i salget samt grundig indlæring og overlevering af leverandør, indkøb samt systemer.

Varelager 2022: kostpris: 580.000kr - 1.7 mio kr. efter rabatter og kampagner
Reoler og opbevaringssystem: 50.000kr
Webshop/Sociale medier/Goodwill: 750.000kr

Varelager på 1.700.000 kr. inkluderet i prisen Sælger tilbyder at få varelager med som en del af udbudsprisen.
Inventar på 50.000 kr. inkluderet i prisen Sælger tilbyder at få inventar med som en del af udbudsprisen

Virksomhedens historie

Lise startede Pearls & Pieces tilbage i 2008 efter selv at have lavet smykker i mange år som hun solgte videre. Tilbage i 2008 var vi en af de eneste webshops som solgte smykkedele og vi har derfor en stærk placering i markedet.

Lise har i mange år rejst rundt på messer og besøgt leverandører for at sikre sig, at vores varer samt udbud lever op til kundernes forventninger samt følger de trends som er i smykkeverdenen.

Markedet

Med tiden er der naturligvis kommet flere konkurrenter til. Det er dog en meget lille håndfuld som har eksisteret lige så længe som os og det mærker vi i den grad hos vores loyale og tilbagevendende kunder.

Vi er samtidig den webshop som har det største sortiment af smykkedele i ægte sterling sølv og forgyldt ægte sterling sølv.

Ideel køber

Med en omsætning på +2 mio kr. er det en fuldtidsbeskæftigelse at drive virksomheden. Den ideelle køber kan både være en person med interesse for DIY som ønsker at leve af sin hobby eller det kan være en virksomhed som allerede operer med en DIY forretning/webshop som ser det som en naturlig udvidelse af virksomheden at tilføje en ekstra gren af DIY.

Opstartshjælp

Det er ikke meningen at Lise (ejeren) vil fortsætte i virksomheden. Lise vil naturligvis være behjælpelig med at sætte den nye ejer ind i alle systemer, produktgrupper, webshop backend, leverandører, vigtige kunder, osv.
Efter overlevering vil Lise træde 100% ud af virksomheden så at den nye ejer kan drifte virksomheden som ønsket.

Brug for rådgivning omkring køb eller salg af virksomhed?
Få hjælp af en virksomhedsmægler

Ekstra information

Visninger:
1997

Sælger kontaktet:
3

Følger annoncen:
5

Annonce id-nummer:
36206

Årsag til salg:
Fokus på andre forretninger

Annonce oprettet den:
04-05-2023
Udbudspris 1.500.000 DKK