Stor detailwebshop - PanzerScreen.dk - Sælges - Omsætning 2022: 3.1 mio kr.
Ønsker i at overtage en sprudlende webshop med masser af historik og et stort varelager? Så er dette en webshop, der tikker alle parametre!
Panzerscreen.dk har eksisteret siden 2012 og har leveret skærmbeskyttelse og mobilcovers til danskerne lige siden. Med en stor linkprofil og domain rank og historik, er det et kraftfuldt site, som der konstant har været i udvikling og er blevet opdateret et utal af gange for at følge med tiden og trends i online salg.
Læs videre med flere detaljer om, hvorfor panzerscreen.dk er en god forretning.
Økonomiske nøgletal
Panzerscreen.dk er en virksomhed i udvikling, men som kræver en engageret hånd, hvis man skal drifte både lager og webshop. Alternativt kan delene erhverves separat.
OMSÆTNING - Shop Data
1.5 mio 2020
2.9mio 2021
3.1 mio 2022
Dækningsgrad på ca.200-300%
Produktet
Vi sælger alt i mobiltilbehør og har siden udvidet til at sælge mange flere varer udenfor denne specifikke branche. Dog er dette stadig 95% af salget.
Derudover er domænet værdifuldt med meget historik og solid domain rank på over 50 og mange tusind backlinks. Herudover komm emailliste med 40K subscribers og SOME kanaler.
Markedsføringskanaler
Virksomheden har haft stor succes med Facebook annoncering for nye varer fra leverandøren. Kontinuerligt har vi lavet ny content og ny annoncer, hvilket har virket solidt.
Google Ads giver også fin PROAS, og især SEO giver en del. Siden er SEO optimeret fra top til bund og har i mange år haft meget traffik og mange indgående links fra gode kilder. Vi ranker højt på gængse ord i mobiltilbehør.
På email listen findes 40K contacts ift data og ca. 30K subscribers, som kan modtage kampagneemails. Her har vi altid kørt en bred vifte af email automations og transactional emails med produkter i, hvilket også har været en god løsning kontra tiden i det.
Omkostninger
Husleje
Fragt til kunde og fra leverandør (leverandørliste medfølger)
Webhosting (hoster selv)
Løn
Shopsystem
Virksomhedens historie
Panzerscreen.dk blev stiftet helt tilbage i 2012 og har bare vokset siden da. Det er gået fra et lille udvalg på nogle få produkter til 5000+ med det store varelager i Nibe og dertilhørende kontorbygning.
Der er lagt mange tusinde timer i UX og SEO optimeringer, analyser og arbejde fra diverse af de bedste bureauer i landet lige fra PL og Partners og Obsidian til Ice Digital, Webbler og mange flere.
Websitet har fået overhalinger gentagne gange for hele tiden at udvikle og være frisk for kunderne, som i disse dage ikke bliver længe på siden. 80% af alle vores brugere er ikke overaskende mobilbrugere, hvorfor vi har investeret store summer i optimering og design til mobilenhed og iPad.
Dertil har vi i en del år hostet siden på egne servere, hvorfor den har 99,99999% oppetid og ekstremt høj sikkerhed med diverse backups på tværs af servere.
Der er lagt megen tanke og dedikation i projektet, og det er derfor, at der er brug for nogle til at føre det videre - enten som det er eller i et helt nyt setup. Vi står til rådighed for hjælp og vejledning.
Markedet
Markedet for mobiltilbehør er enormt, og stort set alle har en mobiltelefon og ønsker at beskytte og udsmykke den med en form for tilbehør. Det er svært at sige noget om det samlede omsætningsbeløb, men ifølge en rapport fra Zion Market Research forventes det globale marked for mobiltilbehør at nå 107,3 milliarder dollars inden 2022, med en årlig vækst på 4,8%. Markedet for mobiltilbehør udvikler sig konstant og tilbyder en bred vifte af produkter til næsten alle brands og telefonmodeller, gamle som nye. Det er vigtigt for aktørerne i dette marked at holde sig opdaterede med de seneste tendenser og teknologier for at kunne tilbyde de bedste produkter til kunderne.
Dette er typisk impulskøb til små beløb. Gennemsnitskøbet er ca. 200-300 kr. hvorfor alle typer kunder har mulighed for at købe. Det er unge såvel som det ældre segment, og det er en branche, der hele tiden er aktiv.
Svagheder/udfordringer
Svagheden har været, at vi har været for afhængige af Facebook annoncering frem for at prøve nye kanaler af. Derfor skal en potentiel køber nok undersøge nye muligheder, da produkterne er mange og dækker en bred vifte af kategorier.
Hertil er der meget mere, man kan få ud af email listen med specielle ordninger til loyale kunder, programmer etc. som vi ikke har udforsket tilstrækkeligt.
Det er også vigtigt at være med på de seneste trends og være med på bølgen, da kunderne i gennemsnit er på vores produktsider under 5 sekunder.
Stærke sider
Virksomheden har haft et super godt og dedikeret team med know-how i alt vedrørende drift af selskabet på en cost-effective måde. Dertil har det givet godt, at siden er så SEO optimeret og rangerer så højt, hvilket bringer den markant foran mange andre konkurrenter.
Dertil har vi en god leverandørkontakt med gode priser, hvorfor vi har et højt dækningsbidrag og generelt set et stort udvalg. Vi er ekstremt gode til at source nye produkter og følge trends på markedet, og det er noget, man også skal være obs på.
Ideel køber
Den/de idelle købere er købmænd med øje for en god handel. Der tilbydes en webshop med stor autoritet og kendskab i hele landet med et varelager på +1M og alle leverandøraftaler.
Opstartshjælp
Vi står til rådighed med en komplet gennemgang af alt.
Få hjælp af en virksomhedsmægler