Bluxglasses.dk (Blux) / Køreklar webshop med millionomsætning inkl. stort varelager
Blux var de første på det danske marked til at sælge blue light briller. Det betød også, at Blux tog Danmark med storm. Det blev rigtig hurtig en succes, og på relativt kort tid blev der solgt mange tusinde briller. Eftertiden bød på et partnerskab med esport-giganten Astralis.
Blux er en rigtig fornuftig forretning med et højt dækningsbidrag på produkterne, hvilket gør det til en meget attraktiv forretning. Udover Danmark er der også et stort potentiale i de omkringliggende markeder (Tyskland, Sverige mm.), hvor vi allerede har etablerede webshops. Apropos webshop, så er vores udviklet udviklet af et af Danmarks førende grafiske bureauer. Websitet har en række fordelagtige funktioner som er bygget med fokus på skalering til andre markeder. Det komponerer rigtig godt med, at der er et stort vækstpotentiale i forretningen.
Økonomiske nøgletal
KPI'er for perioden: Q4 2019 - Q1 2022
Netto omsætning: 4.166.482 kr.
Antal ordre: 12.812
AOV: 322 kr.
Konverteringsrate: 2,5%
Tilbagevendende kunder: 11,38%
Antal besøgende: 453.923
Produktet
I Blux sælger vi blue light briller. Blåt lys er videnskabeligt bevist til at påvirke søvnen og helbredet negativt. Vores blue light briller blokerer det blå lys. Vi har vores ''almindelige'' kollektion som er designet til dagligdagsbrug foran computeren. Udover det, så har vi vores gamerkollektion, som er udviklet i samarbejde med Astralis. Der foreligger udover det en række designs som er klar til at blive sat i produktion. En fed mulighed hvis køber skulle være interesseret i at udvide sortimentet.
Markedsføringskanaler
Vi har med stor succes markedsført os via Paid social, Paid search, influencer marketing og email marketing.
Nedenfor kan du se et ca. split mellem kanalerne målt på omsætning:
Paid social (Facebook & Instagram): 40%
Paid Search (Google Ads): 20%
Influencer marketing: 20%
Email marketing: 10%
Som køber af virksomheden får du selvfølgelig adgang til vores marketing strategi, som vi har brugt de sidste 3 år på at udvikle. Den strategi der gjorde os til markedsledende webshop i Danmark. Derudover så får du adgang til alt vores materiale til paid social.
Omkostninger
Der er pt. ingen omkostninger. Der bliver ikke givet løn og Blux bliver pt. drevet hjemmefra af ejerkredsen.
Aktiver
Varelager
- Blux briller: 3000 stk. inkl. dokumentation for blue light blocking effektivitet (Alt er inkl. Blux box, brille etui og pudseklud)
Visuel
- Skræddersyet website udviklet af et af Danmarks førende grafiske bureauer
- Logo & visuel identitet
- Miljø og packshots af alle produkter
- ‘Relieve your vision’ kampagnevideo (kan eftersendes)
- VIZOR kampagne materiale (partnerskab med Astralis)
- Blux x Emiliano Marcondes
- +20 annonce videoer skræddersyet til annoncering
Marketing
- 11.473 aktive permissions (email liste)
- Facebook pixel data
- Generelle læringer
- Stærk SEO ranking på relevante søgeord
Rettigheder
- Varemærkeregistrering af Blux i hele EU
- Varemærkeregistrering af VIZOR
- Relevante domæner i DK, SE, DE (inkl. bluelightbriller.dk)
Virksomhedens historie
Blux er en start-up med base i København med en lidenskab for menneskers sundhed og velvære. Som studerende og iværksættere selv kender vi alt for godt til det med at sidde foran skærmene hver dag, flere timer i streg - især sent om aftenen med massere af deadlines at nå.
I flere år har vi anerkendt blåt lys som et reelt problem for vores helbred. Vi har selv lidt af søvnbesvær og oplevet det her med at få irriterede øjne og hovedpine når vi har siddet foran computeren hele dagen. Allerede for 6 år siden begyndte vi at bruge blue light briller for at passe på os selv og vores helbred. Men på det tidspunkt var de her briller store og klodsede og vi havde absolut ikke lyst til at bruge dem offentligt. Men teknologien fungerede, vi oplevede forbedring af vores søvn og arbejdede i timevis foran skærmen uden at få ondt i hovedet. Derfor blev Blux født.
Vi tog den fantastiske teknologi og integrerede denne i stilrene, flotte briller til en overkommelig pris så alle kan være med.
Markedet
Det er ikke nogen hemmelighed at blue light brille markedet er i kraftig vækst. Dette må forventes at fortsætte i takt med at der i fremtiden kommer markant øget skærmtid og endnu mere fokus på generel sundhed.
Vi tror på at vi kun har kradset i overfladen og at der stadig er et kæmpe potentiale for yderligere ekspansion.
Hvis vi tager udgangspunkt i 18-34 årige, som indtil videre har været den primære kundegruppe i Blux, så ser tallene således ud. I følgende nærmarkeder er der 33 millioner potentielle kunder, hvilket svarer til en markedsstørrelse på 33 milliarder kroner.
Danmark, Sverige, Tyskland, Holland, UK & Norge.
Det siger lidt om potentialet for den målgruppe som vi har solgt mest til. Udover det, så er der i EU 215 millioner gamere, som er potentielle købere til vores kollektion VIZOR, udviklet i samarbejde med Astralis.
Svagheder/udfordringer
En udfordring i Blux har været at vi er blevet kopieret meget af konkurrenter. Dette skete specielt i forbindelse med en stigende konkurrence i markedet. Det drejer sig om tekster, produktnavne mm. Det tvang os til at bruge ressourcer på at løse de her problemstillinger. Men vores stærke brand og effekten af at være first mover har hjulpet os meget med netop dette.
Stærke sider
Blux var first movers i Danmark, hvilket har positioneret Blux som både den fortrukne og førende på blue light brille markedet. Udover det har Blux også indgået et partnerskab med Astralis om at udvikle en kollektion af blue light briller specifikt til gamere. Det er ikke set i Norden før.
Blux er efterhånden et yderst velrenommeret brand i Danmark og har +10.000 glade kunder samt en stærkt trustpilot.
Strategi
Vores strategi har fra start været at etablere blue light briller, som et godt supplement til et sundt helbred. Dette er i øvrigt også bakket op af anerkendte forskere verden over.
Derfor har vi arbejdet med at gøre kompleks videnskab spiseligt for den almene dansker. Vi har fokuseret på at formidle viden i øjenhøjde, således at den almindelige forbruger kunne forstå vores produkt. Det er en af grundpillerne i vores eksplosive vækst.
Derudover har vi en del projekter, som står klar til at blive lanceret. Her i blandt vores brand partnerskab med Astralis som dannede rammerne for udviklingen og lanceringen af Europas første kollektion af blue light gaming glasses.
Vi lancerede projektet på Kickstarter, men vi har endnu ikke lanceret via egne kanaler i Danmark og omkringliggende markeder. Her er et kæmpe uforløst potentiale.
Vision
Vores vision i Blux er at optimere den generelle sundhed for mennesker i den digitale tidsalder vi befinder os i. Vi vil gerne gøre blue light briller til allemandseje fordi at et godt helbred starter med en god nattesøvn.
Ideel køber
Den ideelle køber af Blux er en ildsjæl som brænder for at gøre en forskel og ønsker noget godt for andre mennesker.
Opstartshjælp
Da Blux er vores hjertebarn er det utrolig vigtigt for os at projektet bliver godt overleveret, således at de nye ejere får de bedste forudsætninger for at lykkedes med projektet.
Derfor vil vi gerne tilbyde 50 timer ifb. med opstartshjælp, hvor vi vil hjælpe med en grundig overlevering, og oplæring i vores forskellige systemer.
Derudover vil Alexander, som også driver marketingbureau, gerne stille sig til rådighed, således at alt marketing bliver overleveret på bedst mulig vis.
Der er en helt masse uforløste projekter og ideer med et kæmpe potentiale, som vi gerne vil overlevere, så de kan blive til virkelighed.
Beliggenhed
Få hjælp af en virksomhedsmægler