BORN Copenhagen ApS - Premium børne interiør brand sælges!
BORN Copenhagen er et stærkt veletableret BRAND med fokus på bæredygtige økologiske produkter i højeste kvalitet med fokus på æstetik og funktionalitet. Brandet har mere end 46,000 aktive følgere på Instagram og højeste kunde-tilfredshed.
Vi er stolte af, at kunne kalde os en GOTS-certificeret virksomhed og have den højeste certificering indenfor tekstilindustrien. GOTS høje krav til alle led i kæden indbefatter bæredygtighed, ingen brug af skadelige kemikalier samt fair og sikre arbejdsvilkår for alle involverede i processen.
Vi har bevidst fravalgt at have sæson-relaterede produkter i vores sortiment. Det er både en økonomisk fordel for at undgå udgåede varer og store udsalg, men det er også en bæredygtig fordel og underbygger vores økologieske brand, da vi ikke overproducerer og skiller os på den både ud fra andre brands.
Vi ønsker ikke kontakt for evt. samarbejde/partnerskab, da den ene af de to partnere har måtte forlade virksomheden af personlige årsager. Deraf også den skarpe pris.
Regnskab
Hent regnskab2021 | Hent regnskab2020 | Hent regnskab2019 | |
---|---|---|---|
Omsætning | - | - | - |
Bruttofortjeneste | 369,328 DKK | 540,657 DKK | - |
Resultat før skat | 47,007 DKK | 427,506 DKK | 94,923 DKK |
Årets resultat | 36,249 DKK | 333,368 DKK | 73,255 DKK |
Egenkapital | 774,758 DKK | 738,558 DKK | 464,557 DKK |
Balance | 1,748,396 DKK | 861,205 DKK | 632,987 DKK |
Afkastningsgrad
Soliditetsgrad
Likviditetsgrad
Økonomiske nøgletal
Vi har haft fremgang i omsætningen siden 2016, og i 2021 omsatte vi for næsten 2 mio. kr. Vi har i 2021 og 2022 investeret for at kunne skabe endnu mere vækst og ekspansion på langt sigt. Der har også været midlertidig stigning i produktions- og fragtomkostninger, så overskuddet blev i 2021 47.000kr. efter udbetalte lønninger på 321.000. I 2020 var overskuddet før skat på 427.500kr.
Vores primære KPI er styrken af vores brand. Vi er særligt fokuserede på udviklingen i vores Instagram-følgere, vores kunde-tilfreds og general Social media engagement. Vores store investeringer i 2021 og 2022 har skabt en fortsat positiv udvikling i kundebasen og det direkte salg..
I 2022 er vores salg fortsat med at være stærkt på trods af en ændring af distributions-strategi, hvor vi har skåret alt vores B2B salg fra (lav-margin salg) siden april. På trods af det, var salget i H1 2022 på DKK 1 million, hvilket skyldes mere end 150% stigning i salget direkte til slut-kunder. Vi har naturligt nok også måtte investere kraftigt i produkter og annonceringer under transformationen, og vi forventer derfor et underskud i 2022. En stor del af omkostningerne er dog af engangs-karakter.
Produktet
BORN Copenhagen er et BRAND og ikke en kun en webshop.
Vi designer selv vores print og produkter (med support fra en ekstern print-designer), og vores produktion er af højeste kvalitet (GOTS-certificeret) og foretages i Indien.
Vi producerer og sælger blandt andet babynest, sengetøj, sengerand, barnevognspuder, juniornest, og mange flere produkter. ALT er produceret i 100% økologisk GOTS-certificeret bomuld.
Markedsføringskanaler
Vi har et stærkt brand med stor kunde-engagement:
Instagram-følgere: +46.000
Facebook-følgere: 1.900
Tilmeldte til nyhedsbrev: 4.350
Vi er også repræsenteret følgende steder:
Pinterest
Bloggere
Google
Annoncer via FB/IG
Omkostninger
Variable udgifter:
- Produktions-omkostninger. Disse har historisk været mellem 35-40% af omsætningen. Trods midlertidigt stigende fragt og produktionspriser, forventer vi at dette kan forbedres, når den nye strategi materialiserer sig, da salget nu er direkte til slutbrugeren med markant højere priser
- Transport og fragt: Disse har historisk været mellem 5-10% af omsætningen
- Marketing og annonceringer: Kan fuldt ud styres afhængig af strategi og muligheder i markedet
- Normal admin: Shopify, Storebuddy, regnskabs-system, revisor osv.
Faster udgifter:
- Lokale, lager inkl. pænt kontor: 13.600 kr. plus forbrug pr. mdr
- Løn til pakke-pige 2 gange om ugen: Variabelt, men i øjeblikket 15.000 kr. pr. mdr. (forventes at stoppe ved eventuelt salg)
Shopsystem
Aktiver
BORN Copenhagen lejer et godt varelager med tilhørende kontor i Hvidovre. Der er betalt indskud på godt 100.000 kr. som indgår i prisen på virksomheden.
På kontoret ved varelager i Hvidover har vi følgende inventar, som følger med virksomheden:
- Ordreprinter
- Computer til ordrer
- 3 x skriveborde + stole
- Reoler,
- Pakkebord
- Lille spisebord
- Køleskab
Virksomhedens historie
BORN Copenhagen blev startet i 2016 af Maiken Vogensen, da hun ikke kunne finde den helt perfekte babynest begyndte hun selv at designe og sy en. Efterfølgende fik hun bestillinger fra veninder og bekendte, hvorefter hun startede BORN Copenhagen op.
Maj 2019 overtog vi virksomheden, og har med glæde kørt BORN videre i den rette ånd, med vores personlige ændringer og tilføjelser af produkter og print.
Markedet
Markedet for baby-interiør er stort, fragmenteret og voksende. Det er også konkurrence-præget med relativt lave barriers-to-entry. BORN Copenhagen er stærkt positioneret med det bedste high-end produkt, men kan også være skarpe på prisen grundet den nye strategi om at gå 100% B2C.
Udover at markedet ekspanderer er der også helt oplagte muligheder for BORN Copenhagen at ekspandere ind i andre produkt-kategorier. Derved vil man lettere kunne øge salget til eksisterende brugere og udnytte loyaliteten og høj kundetilfredshed.
Markedet udvikler sig i højere grad mod mere net-salg og mindre salg gennem fysiske forhandlere
Svagheder/udfordringer
Styrken i BORN Copenhagen er nogle virkelig best-in-class produkter i blødeste materiale og med højeste kundetilfreds, skabt i en rigid process med GOTS-certificeret produktion. Brandet er stærkt og bliver betragtet af slutbrugeren som premium og med en loyal kundebase. Der er derfor betragtelige muligheder for at ekspandere til andre produkter og udnytte loyalitet hos kunderne endnu bedre.
Udfordringen for en eventuelt ny ejer vil være at gennemføre den aktuelle transformation således at salget til slutbrugere fortsætter den stærke stigning (+150% YTD 2022), for da vil de finansielle resultater automatisk følge med, grundet højere pris og langt højere dækningsbidrag. Der er også store muligheder for udvidelse til nye produkter, hvor prototyper og nye prints allerede er forberedt. (Vi har 2 nye print klart + 7 helt nye produkter alt klar til at sætte direkte i produktion) Aktuelt skal det dog noteres, at de faste omkostninger samt det midlertidige inflationspres, der har været på produktion og fragt gør, at 2022 resultatet ikke bliver så godt som 2020 og 2021.
Den optimale nye ejer kan være en dygtig markedsfører, som kan sikre at B2C salget fortsætter kurven med et effektivt omkostningsniveau. Det kunne også være en ejer, der kan sikre lavere produktionsomkostninger eller omkostninger for varelager for at sænke omkostningsniveauet (lokation kan betyde noget og eventuelle synergier med anden virksomhed vil være oplagt, da BORN som lille virksomhed ikke har leverage i forhandlinger).
Vi ønsker ikke kontakt for evt. samarbejde/partnerskab, da den ene af de to partnere har måtte forlade virksomheden af personlige årsager. Deraf også den skarpe pris.
Stærke sider
BORN Copenhagen har det bedste high-end produkt på markedet grundet den unikke æstetik, særligt bløde kvalitet og at produktet er økologisk og GOTS-certificeret. Samtidig kan BORN være skarpe på prisen grundet den nye 100% B2C strategi.
Vi er særligt begejstrede for +150% stigning YTD 2022 i B2C salget og viser hvor stærk kunde-appel brandet har. Det positionerer os godt i markedet, der bevæger sig mere mod internet-salg og det øger vores i forvejen stærke loyale kundebase (+46k følgere på Instagram). Vi ser derfor potentiale i at fortsætte den udvikling af en dygtig markedsfører, der har ressourcer til at fortælle BORNs historie endnu bredere og til et effektivt omkostningsniveau. Vi har unikke prototyper og designs klar til nye produktlanceringer, der komplementerer vores nuværende sortiment og vil være oplagt for at udnytte den loyale kundebase.
Der er også muligheder for at sænke omkostningsniveauet, både de faste (varelager, IT-systemer) og variable omkostninger (produktion, fragt, annonceringstype), hvor BORN som lille virksomhed og uden fokus på at effektiviseringer ikke har haft hverken "leverage" eller ressourcer til at fokusere herpå.
Strategi
BORN Copenhagen er et stærkt veletableret BRAND med fokus på bæredygtige økologiske produkter i højeste kvalitet med fokus på æstetik og funktionalitet. Brandet har mere end 46,000 aktive følgere på Instagram og højeste kunde-tilfredshed.
BORN Copenhagen har i 2022 været igennem en strategisk transformation fra at have en bred distributions-strategi til både B2B og B2C kunder til nu alene at være B2C salg direkte til slut-brugeren (i tråd med flere andre succesfulde brands). Strategien er gennemført for at forsimple distributionen og styrke dækningsgraden solgt per produkt i en periode, hvor inflationen har påvirket produktion- og transport omkostninger. Strategien har krævet investeringer i brandet og marketing i det første halve år, men har også resulteret i en stigning i det direkte salg på mere end 150% i 2022 i forhold til 2021.
Vi har bevidst fravalgt at have sæson-relaterede produkter i vores sortiment. Det er både en økonomisk fordel for at undgå udgåede varer og store udsalg, men det er også en bæredygtig fordel og underbygger vores økologiske brand, da vi ikke overproducerer og skiller os på den både ud fra andre brands.
BORN Copenhagen er et af de bedste high-end produkt på markedet grundet den unikke æstetik, særligt bløde kvalitet og at produktet er økologisk og GOTS-certificeret. Samtidig kan BORN være skarpe på prisen grundet den nye 100% B2C strategi. Vi har med vores nye plan for BORN en gennemsnit markup på 4,4.
Vi er særligt begejstrede for +150% stigning YTD 2022 i B2C salget og viser hvor stærk kunde-appel brandet har. Det positionerer os godt i markedet, der bevæger sig mere mod internet-salg og det øger vores i forvejen stærke loyale kundebase (+46k følgere på Instagram). Vi ser derfor størst potentiale i at fortsætte den udvikling af en dygtig markedsfører, der har ressourcer til at fortælle BORNs historie endnu bredere og til et effektivt omkostningsniveau. Vi har unikke prototyper og designs klar til nye produktlanceringer, der komplementerer vores nuværende sortiment og vil være oplagt for at udnytte den loyale kundebase.
Ideel køber
Den optimale nye ejer kan være en dygtig markedsfører, som kan sikre at B2C salget fortsætter kurven med et effektivt omkostningsniveau. Det kunne også være en ejer, der kan sikre lavere produktionsomkostninger eller varelager-costs for at sænke omkostningsniveauet (lokation kan betyde noget og eventuelle synergier med anden virksomhed vil være oplagt, da BORN som lille virksomhed ikke har leverage i forhandlinger).
Opstartshjælp
Til diskussion afhængigt af køber
Beliggenhed
Få hjælp af en virksomhedsmægler