To SEO-stærke MC webshops med 8 års stærke resultater sælges pga. manglende tid.

Ansatte
Under 5
Flytbarhed
Kan flyttes
Gem annonce
Motorcykelgrej.dk (+Styrthjelm.dk) sælges til symbolsk pris

Ud af en portefølje på i alt 4 e-commerce site sælge vi de to MC-relaterede til spotpris.

Begge ligger i egen-udviklet system. Ønsker du at flytte til noget mere standard, hjælper vi gerne med en sikker flytning til WooCommerce imod 15.000 DKK ekstra.

De to shops viste samlet en årlig vækst på 88% (2018-2021) og nåede en omsætning på over 2 millioner.

Grundet andre projekter og familie, har vi med vilje nedskaleret sortimentet, men plejet de vigtige metrics (high runners, Google-placeringer, markedsføring osv). Det vil også sige, at der er mindre omsætning siden 2022.

Vi sælger til symbolsk pris til den rette køber, så der allerede indenfor 6-12 mdr. kan opnås break-even.
Lageret skal købes med til denne pris - hvilket også giver mest mening. Så det bliver altså 99.000+180.000 = 279.000 DKK - begge shops er langt mere værd.

MotorcykelGrej.dk og Styrthjelm.dk drives fra samme egenudviklet webshopssystem, som man kan vælge at overtage - eller portere til eget system. Vælger man WooCommerce, hjælper vi gerne imod 15.000 DKK.

Lav support, høj kundetilfredshed og 8,5% af kunderne handler mere end 1 gang. Der er over 2000 tilmeldt nyhedsbrevet.

Lageret drives af en 3PL (varemodtagelse/pluk/pak/lager) beliggende på Sjælland, hvor det kan fortsætte - eller man kan trække det hjem til egne faciliteter.

SEO-mæssigt ligger shop'ene helt i top (liste kan fremsendes), der er sat adwords og facebook annoncering op på alt, der giver mening.

Alle shops kan driftes på nuværende niveau med ca. 2-4 timers arbejde om ugen. Vælger man at komme tilbage til fuld sortiment og drift, kan de håndteres mindre end én fuldtidsstilling.

Økonomiske nøgletal

1. aug. 2023 - 31. jul. 2024:

Omsætning: 502.900 DKK
Variable omk: 353.250 DKK
Overskud før skat (og løn): 99.980 DKK
Overskudsgrad: 19,9%
Dækningsgraden: 29,8%.

Regnskab

  • Omsætning:502.919 DKK
  • Ebitda: 99.979 DKK
  • Resultat før skat: 99.979 DKK
  • Balancesum: 180.000 DKK
  • Afkastningsgrad

  • Overskudsgrad

Produktet

MotorcykelGrej.dk og Styrthjelm.dk hjælper et købestærkt segment med alt til MC'en - udover motorcyklen selv. De største produktgrupper er styrthjelme, MC-tøj samt diverse tilbehør (USB-lader, hjelmholder mv).

Markedsføringskanaler

Kunderne kommer fra følgende salgskanaler:

41,2%: Google Ads, Shipping, Pricerunner og Facebook
37,9%: Organisk (ligger nr. 1 på mange keywords - liste kan fremsendes)
10,0%: Direkte
10,9%: Email og diverse

Motorcykelgrej.dk har Trustpilot og Facebook, begge med top-ratings:

4,4/5: https://www.trustpilot.com/review/motorcykelgrej.dk
4,9/5: https://da-dk.facebook.com/pg/MotorcykelGrej/reviews/

Nyhedsbrev på ca. 2000 abonnenter.

Omkostninger

1. aug. 2023 - 31. jul. 2024:

Vareforbrug: 285.600 DKK
Pick/Pack og lager: 62.750 DKK
Reklamer og markedsføring: 33.950 DKK
Website og SaaS: 7.200 DKK

Herudover må der påregnes 10-60 min. kontorarbejde/kundeservice pr. dag.

Aktiver

Varelager: 180.000 DKK

Varelager på 180.000 kr. er ikke inkluderet i prisen Sælger ønsker at sælge sit varelager men det er ikke en del af udbudsprisen.

Virksomhedens historie

Disse MC-shops blev grundlagt tilbage i 2016 (MotorcykelGrej.dk) pga. den daværende ejers passion til MC. En partner kom senere til, og de er begge passioneret MC-kørere.

Det har ikke været uden blod, sved og tårer, at komme ind på markedet. MC-segmentet er præget af stærke leverandørnetværk, og man kommer ikke bare lige ind på markedet. Igennem 8 år er der opbygget stærke relationer, og respekt både fra leverandører og konkulegaer.

Med dette opkøb får man to veldrevne danske webshops, der viste eksponentiel vækst selv efter 3-5 år på markedet.
Begge shops blev forsøgt solgt i 2021, da et andet projekt tog fokus. Salget sket ikke, og de butikker blev droslet ned med vilje.

Generelt vil alle butikker drage fordel af mere fokus både på markedsføring og produktmix, og breakeven vil nemt kunne opnås - Vores gæt er inden for de første 6-12 måneder.

Alle butikker er oprettet med underleverandører til at håndtere kundepleje og logistik. Det kan fortsætte sådan eller smelte sammen i en eksisterende butiksejerorganisation.

Det skræddersyede system er nemt at migrere til ethvert andet e-handelssystem - eller overtage, som det er.

Vi som ejere er mere end glade for at blive i virksomheden i 3-6 måneder for at sikre en sikker og effektiv overgang - det er trods alt vores hjertebarn.

Vi skiller os af med disse shops pga. vi er nødt til at fokusere på 2 andre shops. Det har været et svært valg.

Vi byder en fremtid køber velkommen til en succesfuld og sjov forretning.

Markedet

Markedet for motorcykler - og dermed salg af udstyr hertil - er kun vokset under pandemien. I 2020 steg salget på landsplan med 14%* og det er det højeste tal, vi har set i et årti**.

Pandemi eller ej, så viser salgstallende for Motorcykelgrej og søster-shops samme tendens, og endda i en mere eksplosiv grad.

* https://www.bikepbm.dk/nyheder/ingen-corona-krise-her-salget-af-nye-motorcykler-gik-naesten-15-procent-frem-i-2020/
** https://www.mctc.dk/nyheder/2020-paa-vej-mod-salgsrekord/

Svagheder/udfordringer

Generelt vil alle fire shops have gavn af fokus på produktsortiment og endnu mere god markedsføring.

Der er pres på priserne fra tyske resellers, som gerne vil ind på det danske marked - og det er en udfordring vi er klar over. Men pris er heldigvis ikke alt - god dansk kundeservice, hurtig levering og relativt lave priser vil sikre fortsat vækst fremadrettet.

Mange kunder har igennem tiden spurgt efter, om de må komme og prøve produkterne. Dette har vi altid sagt nej til, men det vil uden tvivl være en fordel, hvis man som ny ejer ønsker at åbne op for showroom eller lignende. En fysisk MC-butik ville ikke være noget dårligt bud på en god aftager.

Stærke sider

Her får man to danske veldrevne shops, som viser eksponentiel vækst selv efter 3-5 år på markedet. Og totalt 8 år på markedet, neddroslet de sidste par år.

Alle shops kører i samme system, sat op med underleverandører, kundeservicesystem og fuld integration til lager/logistik-center. Det kan fortsætte således eller nemt migreres over i andre systemer.

Selve webshoppen er egenudviklet, og kan nemt migreres over i andre shop-systemer som Shopify, WooCommerce, Magento osv.

Vi som ejere er indstillet på, at kun den bedste overtager det her "hjertebarn" - og vi er en del af overdragelsen i min. 3-6 måneder for at sikre en gnidningsfri overtagelse samt fortsat god performance for den nye ejer.

Vi gætter på breakeven efter 6-12 måneder.

Strategi

En ny motiveret ejer vil uden tvivl blot skulle skrue op for "styrken" igen, og kan nok nå +2m i omsætningen indenfor kort tid. Sikkert mere.

Strategien er enkel:

● Tilføj nye kollektioner fra de store leverandører.
● Opdatér eksisterende produktsortiment (farver og størrelser mv).
● Publiser flere artikler og produktanmeldelser (SEO).
● Indgå aftaler med køreskoler, offentlige myndigheder mv.
● Tilføj videoer på produktsider (opbyg youtube).
● Flere promoverede FB-opslag.
● Flere nyhedsbreve (ca. 1 pr. uge).

Vision

Visionen er at blive en af danmarks største online-forhandlere af MC-udstyr.

Målet er klart, at en ny motiveret ejer (måske en eksisterende MC forhandler) genetablerer det neddroslede og kommer tilbage til den gennemsnitlige vækst på ca. 88% pr. år (historisk mellem 47%-179%).

Ideel køber

Der er flere ideelle profiler, der kan overtage disse shops succesfuldt. Vi ser overordnet to:

- E-commerce: Eksisterende eller ny, der ønsker at overtage en række shops, der er lige på vippen til at blive rigtig sjove at drive. Gerne med passion for MC generelt.
- MC-butik: Eksisterende MC-forhandler, der ønsker at kick-starte sin online-presence med et allerede velopbygget, veldrevet og køreklart setup.

I alle tilfælde køber man sige til 1.-pladsen på google på mange placeringer, et marketing-setup der kører og en rullende omsætning og vækst, der ikke synes at være til at stoppe lige foreløbigt.

Opstartshjælp

Som tidligere nævnt, regner vi med at være med til at sikre en god overdragelse til enten nyt, eksisterende eller gammelt system - og vil gerne være med til dette i 3-6 måneder, inden vi slipper de sidste tøjler.

Brug for rådgivning omkring køb eller salg af virksomhed?
Få hjælp af en virksomhedsmægler

Ekstra information

Visninger:
691

Sælger kontaktet:
3

Følger annoncen:
1

Annonce id-nummer:
34501

Årsag til salg:
Fokus på andre forretninger

Annonce oprettet den:
26-08-2024
Udbudspris 99.000 DKK