Virksomheden er solgt
Sidste udbudspris var 8.000 DKK

Søg lignende virksomheder

CopenhagenLights.dk - Webshop med unik LED-lampe

Ansatte
Under 5
Flytbarhed
Kan flyttes
Gem annonce
100% køreklar webshop - Leverandør i EU med mulighed for dropshipping

Copenhagenlights.dk er en webshop, der sælger den unikke LED lampe, som er designet til at passe ind i de fleste steder i et rum. Lampen bliver styret af en trådløs fjernbetjening, hvor der kan skiftes til alle tænkelige farver og lysfunktioner. Lampens form gør, at den kan være en anonym men unik tilføjelse til stuen eller soveværelset, men den kan også være prikken over iet til gamerværelset, eller andre steder man gerne vil pifte en smule op. Produktet har en fornuftig avance på ca. 50%, så der en del at give af mht. markedsføring. Webshoppen er tiltænkt at bruge forretningsmodellen ''dropshipping'' og har en leverandør i Europa med 2-5 hverdages leveringstid. Dropshipping vil sige, at man sender produktet direkte fra leverandøren. Man er dermed ikke selv lagerførende og bærer minimal finansiel risiko. Hvis man hellere selv vil have lager, er der også god mulighed for at købe et lager hjem fra leverandøren. I forbindelse med et større indkøb af produktet, vil det også være muligt at få branded produktet og bedre indkøbspriser. Jeg havde selv i sinde at starte med at drive webshoppen, men må desværre indse, at jeg ikke har tiden til det på nuværende tidspunkt.

Webshoppen er gennemført og professionelt designet. Der er tænkt på hver mindste detalje, og det kan mærkes i form af den brandede fornemmelse, som går igen på hele webshoppen. Webshoppen er hosted af Shopify, som er meget brugervenligt at navigere rundt i.

Denne virksomhed har en dropshipping aftale Det betyder at man ikke selv har varer på lager men de bliver afsendt direkte fra leverandøren når man modtager en ordre.

Økonomiske nøgletal

Webshoppen er helt ny, og jeg havde tiltænkt selv at lancere den, men jeg har desværre ikke tiden til det på nuværende tidspunkt, derfor er der endnu ikke nogen omsætning, da webshoppen ikke er blevet markedsført endnu.

Indkøbsprisen på produktet er 500 kr inklusiv levering. Det var tiltænkt at sælge produktet til 999, da det er det generelle prisniveau på markedet. Det giver en avance på ca. 50%, så der er dermed rigeligt at give af mht. markedsføring.

Prisen på produktet kan selvfølgelig ændres af den fremtidige ejer, hvis det ønskes.

Produktet

Produktet der sælges i webshoppen, er den populære LED-lampe. Produktet er meget brugervenligt at bruge og installere og kan tilføje en helt ny dimension til et rum. Se eventuelt hjemmesiden for flere detaljer om produktet.

Jeg har selv købt produktet hjem fra leverandøren, for at teste om kvalitet, funktionalitet og leveringstiden lever op til forventningerne. Produktet er i høj kvalitet og virker præcist som det skal. Leveringstiden på min bestilling var 3 dage.

I en bestilling af produktet følger:
- Lampen
- Fjernbetjening
- Brugsanvisning

Lampen fås både i sort og hvid.

Markedsføringskanaler

SEO (search engine optimization)
Der er lavet en smule SEO arbejde på siden, men jo mere trafik der kommer, jo højere kommer siden til at rangere på Google.

Markedsføringsplaner
Tanken med at starte webshoppen var, at den hovedsageligt skulle annonceres på sociale medier, som Facebook, Instagram og TikTok, da det primært er de kanaler som jeg selv arbejder med. Der er dog også gode muligheder i Google ads og brug af influencers.

Email marketing
Der er endnu ikke opsat nogle email flows, men det kan nemt integreres med webshoppen inden overtagelsen.

Omkostninger

- Domæne hosting: omkring 200 kr pr år. (dette er forudbetalt for de næste 12 måneder)

- Shopify webshop hosting: $29 dollars pr måned (gratis i resten af juni/juli)

- Markedsføring: Markedsføringsomkostningen er hvad man gør den til. Jeg havde selv planer om at primært markedsføre produktet gennem Facebook, Instagram og TikTok annoncering, men der er også gode muligheder i at bruge Google ads, influencers osv.

Shopsystem

Virksomhedens historie

Jeg havde tænkt mig at starte webshoppen, da jeg længe havde ledt efter en leverandør af produktet i Europa, som kunne dropshippe det. Jo længere jeg kom i processen indså jeg dog, at jeg i takt med min universitetsuddannelse og min anden virksomhed, ikke har nok tid på længere sigt til at drive webshoppen selv, og jeg håber derfor, at der en anden, der også kan se potentialet og overtage projektet.

Opstartshjælp

Jeg er helt klart til rådighed så meget, som der ønskes i opstartsperioden. Jeg tænker at det primært bliver over Zoom, Skype eller telefon, hvor jeg kan assistere den fremtidige ejer.

Inden en overtagelse, tænker jeg også, at det er en god ide at tage et online møde, så jeg kan sætte den fremtidige ejer ordenligt ind Shopify og diverse systemer, så der er det bedste afsæt for at komme godt i gang med projektet.

Hvis du har nogle spørgsmål til webshoppen, er jeg også til rådighed, så spørg endelig!

Brug for rådgivning omkring køb eller salg af virksomhed?
Få hjælp af en virksomhedsmægler

Ekstra information

Visninger:
1169

Sælger kontaktet:
3

Følger annoncen:
1

Annonce id-nummer:
33959

Årsag til salg:
Fokus på andre forretninger

Annonce oprettet den:
19-07-2021
Udbudspris 8.000 DKK