Profitabel webshop med professionel hjemmeside og høje google-placeringer
Vi har i januar 2021 haft et bruttosalg ekskl. moms på 24.639,6 kr. sammenlignet med 11.634,56 januar 2020, altså er vi vækstet med over 110%.
Skorens.dk er en profitabel webshop, som via dens solide placeringer på Google får daglige ordrer uden markedsføringsomkostninger.
Virksomheden har meget lave faste omkostninger og et lavt krævet tidsforbrug, men et stort potentiale til at udvide.
Hos Skorens.dk sælges der kvalitets rens og pleje til sko og sneakers, samt tilbehør til sko, snørebånd og lignende produkter. Netbutikken har en professionel hjemmeside og flere tusinde tilfredse kunder, med en score på 4,5 på TrustPilot.
Det er en meget favorabel butik at overtage, da markedsføringsomkostningerne er i bund, samt muligheden for at starte op på Facebook/Instagram annoncering er enorm (her tjener vores konkurrenter i forvejen mange penge).
Med netbutikken følger der et eksisterende setup med billige leverandøraftaler, betalingssystem, fragtsystem og alt andet du skal bruge, for at drive virksomheden.
Vi sælger virksomheden fordi, at den ene ejer ønsker at flytte til udlandet, mens den anden ejer ønsker at fokusere på andre forretninger.
Økonomiske nøgletal
Omsætning sidste 12 måneder(ekskl. moms):
168.025,6 kr.
Årligt overskud:
35.000 kr.
Varelagers værdi pr. 12 November:
24.962 kr.
Varelagers udsalgspris:
112.691 kr.
Antal ordrer sidste 12 måneder:
986 ordrer
Gennemsnitlig Dækningsgrad(ekskl. moms):
67 %
Produktet
Skorens.dk sælger rens og pleje til sko og sneakers. Dette inkluderer skobørster, rensesæber, imprægnering og lignende.
Derudover sælges der også tilbehør til sko som skotræ, skosåler, snørebånd og lignende.
Vi har en række leverandører i Danmark og EU, som vi har tæt kontakt med samt billige indkøbspriser.
Markedsføringskanaler
Søgemaskineoptimering:
Sidens primære indtægtskilde er fra Google, grundet mange timers søgemaskineoptimering. Det er både individuelle produkter og kategori-sider, som rangerer, men også velskrevne blogindlæg på siden blog.
Siden har fået 16.000 klik fra Google de sidste tre måneder. I toppen ligger vores skostørrelse omregner med 5.800 klik, blogindlæg om at fjerne lugt fra sko med 3.200 klik og vores guide til ruskind rens med 1.500 klik.
Skorens har ~200 første og andenpladser på Google (dog flere med meget begrænset trafik.)
Sidens blogindlæg henviser læseren til Skorens’ produkter, som kunden kan gå direkte til og købe. Derudover iscenesætter de Skorens’ brand, som eksperter, da kunden kan finde information om emnet på siden.
Det er ikke krævende at skrive nye blogindlæg. Ofte kan man finde informationerne på nettet og blot omskrive dem - Derefter kan man finde ud af hvilke søgeord, som kunderne søger efter og inkludere dem i artiklen, samt andre tiltag.
YouTube:
Dette er et af de medier, vi bruger til at vejlede og guide vores kunder. Vi har 8 videoer, hvoraf den mest sete har over 1000 visninger. De andre videoer ligger tæt på samme antal visninger. Mange af videoerne fremviser vores produkter, og beskriver i dybden hvordan de kan anvendes. Det ses oftest, at kunderne har været glade for en visuel præsentation produktet.
Facebook:
På Facebook har vi 141 likes, og dette medie anvendes til at kommunikere med vores kunder. Det var selvfølgelig også denne side, vi brugte til Facebook annoncering. Vores konkurrenter tjener mange penge på betalt facebook annoncering, så her er der mulighed for at starte op på dette og skalere virksomheden.
Omkostninger
Skorens.dk får primært sine ordrer gennem SEO, som er en omkostningsfri markedsføringskanal. Derfor har virksomheden meget få faste omkostninger. Vi betaler omkring 300 kroner/måned for webhotel og betalingsløsning.
Shopsystem
Aktiver
Virksomheden er nem at flytte, da den ikke har mange aktiver. Aktiverne består primært af varelager, emballage, klistermærker o.lign.
Markedet
Markedet for skorens er generelt præget af få konkurrenter.
De største konkurrenter, i vilkårlig rækkefølge, er: Lion-Feet, CleanSneaks og KarlsKicks.
Generelt adskiller Skorens sig ved, at lægge overlegent øverst i Google’s søgeresultater, hvoraf de fleste kunder kommer fra. Vores opfatning er, at vores konkurrenter primært får kunder gennem sociale medier.
Derudover har Skorens også et sortiment af læderpleje, som generelt henvender sig til en ældre målgruppe. Vores opfattelse er, at vores konkurrenter primært fokuserer på en ung målgruppe.
Stærke sider
Skorens.dk har en meget professionel hjemmeside, som konverterer rigtigt godt. Den er nem at navigere i og produkterne er sat op med velskrevne produktbeskrivelser. Derudover er der indarbejdet up-sells, som sørger for at kunden ofte køber flere produkter.
Alle produkterne har produktbeskrivelser. Her er en kort produktbeskrivelse i toppen, som er optimeret mod at få kunden til at købe. Derudover kommer en længere beskrivelse under, som også giver flere informationer, men som også er optimeret mod SEO.
Hjemmesiden er hastighedsoptimeret, og forsiden loader i øjeblikket på 1 sekund ifølge Pingdom.
Siden er opsat til at give en gratis ruskindsbørste ved alle salg over 300 kr., hvilket kunden påmindes om i kurven. Dette hjælper med at øge den gennemsnitlige ordreværdi.
Opstartshjælp
Skorens.dk er en meget nem virksomhed og drive. Der er både mulighed for at drive den passivt og tjene penge på de ordrer, som kommer fra Google. Man kan også investere mere tid i den og vækste den gennem Facebook/Instagram.
Vi hjælper jer i gang i det første stykke tid og sætter jer ind i systemerne, sådan at i kan føle jer helt sikre på, at i kan drive virksomheden selv.
Få hjælp af en virksomhedsmægler