Denne annonce er inaktiv.
Søg på lignende virksomheder

Få besked hvis annoncen bliver aktiv

Kendt webshop med salg af bageartikler til både private og professionelle

Ansatte
Under 5
Flytbarhed
Kan flyttes
Gem annonce
Veletableret webshop med næsten 10 år på bagen

Webshoppen er en af Danmarks største og første indenfor branchen og er et velkendt navn blandt kunderne. Vi har primært b2c kunder men også en del b2b kunder og mange tilbagevendende kunder gennem flere år. Vi har en facebookgruppe med over 20.000 medlemmer, en Facebookside, en Instagram-profil og et nyt unikt abonnementskoncept som de første i branchen.

Vores webshop er også fuldt oversat til norsk og har norsk domæne, som faktisk bare venter på at blive offentliggjort og markedsført i Norge - Så er der grobund for et godt salg i Norge også.

Økonomiske nøgletal

Virksomheden har været igennem en hård periode, da den ene stifter drev virksomheden og grundet andre karrieremuligheder var der ikke tid til at pleje webshoppen og dens markedsføring.

Virksomheden blev derfor solgt til medstifteren for snart 2 år siden, og vi har siden da fokuseret på at pleje vores kunderelationer og yde den bedste service.

Virksomheden løber rundt og kommer ud af 2019 med et lille overskud. Vi har ikke brugt penge på markedsføring, hvilket også kan ses på salgstallene. Er du villig til at investere tid og penge i optimering af SEO og annoncer på google, samt nyhedsmails, så vil tallene stige ret hurtigt.

Dertil kommer det norske marked, som bare venter på at nogen fortæller at webshoppen er der.

Produktet

Vi sælger råvarer og udstyr til fremstilling af kager og bagværk til hobby-kagebagere og professionelle bagere og bagerier. Som noget nyt tilbyder vi nu også et spændende abonnement til vores kunder, som der indtil videre har været en god interesse for og salg selvfølgelig.

Markedsføringskanaler

Virksomheden har en dansk webshop med 2 tilhørende domæner, da vi også har et domæne til vores abonnementsløsning. Derudover er der en god og meget aktiv gruppe på Facebook med over 20.300 medlemmer, en Facebookside, en profil på Instagram og Twitter og nyhedsmail.

Der medfølger også en norsk webshop med tilhørende norsk Facebookside, som ikke er offentliggjort endnu.

Omkostninger

Der er omkostnnger til webshoppen på 953,- om måneden og dertil kommer udgifter til køb af varer, som varierer alt efter hvor stort et sortiment du ønsker. Lokaleleje og forsendelsesomkostninger skal du også regne med og vær obs på at lokalet skal kunne godkendes til fødevarer, samt at du vil få et gebyr fra fødevarestyrelsen ved besøg og kontrol på ca. 950,- årligt.

Aktiver

Der medfølger varelager på en værdi af ca. 90.000 kr., Plukkasser i pap - ca. 1.500 stk., 4 messereoler, 1 skilt til markedsføring og 2 roll-up bannere. Der medfølger også lidt papirsposer og plastikkasser til opbevaring af fødevarer.

Derudover følger virksomhedens ApS selskab med i handlen.

Varelager på 90.000 kr. inkluderet i prisen Sælger tilbyder at få varelager med som en del af udbudsprisen.

Virksomhedens historie

Webshoppen blev til for 10 år siden da de 2 stiftere mødtes igennem glæden ved at bage flotte kager. På det tidspunkt, var der ikke mange gode webshops i Danmark, og efterspørgslen var stigende. Vi havde begge en idé om at starte en god webshop med skarpe priser og et stort udvalg.

En personlig webshop fra en kagebager til en anden, og det var hele drivkraften.

Grundet afstand rent fysisk, var det bedste for virksomheden at den blev hos en af os, som havde mulighed for selv at have lager og pakke, og herfra gik det stærkt. Der er lagt en masse timer i at løbende udvide sortimentet, og der er investeret i uddannelse til afholdelse af kurser, hvilket vi også havde i den ene ejers nærområde.

Det kan sagtens genoptages for interessen er der blandt kunderne. Herefter kom der en uventet karrieremulighed, som gjorde at webshoppen henover en periode ikke længere var 1. prioritet, og til sidst måtte ejeren erkende at det var på tide at lukke shoppen, for at koncentrere sig om den anden karriere. Som medstifter kunne jeg ikke se på at webshoppen lukkede og slukkede, så jeg meldte mig på banen, sammen med min forretningspartner til at overtage.

Vi har givet hele shoppen et nyt look, gjort klar til at udvide til Norge, og så har vi udviklet et helt nyt koncept, som ser ud til at blive en stor succes.

Markedet

Markedet er stort og interessen for at bage er kommet for at blive!

Kunderne køber oftest det de har behovfor her og nu til deres kommende projekt, men vi har også storkunder, som køber stort ind. Markedet er meget sæsonbetonet og især omkring den store bagedyst kommer der nye kunder til. Man skal derfor kunne holde sig orienteret om hvad der rører sig, og tilpasse sortimentet.

Svagheder/udfordringer

For at dele ud af vores erfaringer, så er det en fordel, hvid du selv kan plukke og pakke eller ansætte nogle hertil. Vi har et eksternt lager til at plukke og pakke for os, og det giver nogle ekstra udgifter, som spiser lidt af overskuddet.

Der er kommet en del konkurrenter, og det handler om at være synlig og være der for kunderne, så det skal du have tid til.

Stærke sider

Vi er et skridt foran konkurrenterne hvad angår udvidelsen til Norge og vores abonnement. Derudover har vi tilbagevende kunder, som kender vores navn og det vi står for. Vi har branchens bedste og største facebookgruppe som gladeligt deler opskrifter, tips og tricks, hvilket er god omtale for virksomhedens brand i sig selv.

Endelig har vi vores etablerede aftaler med leverandører og faste storkundeaftaler med vores professionelle kunder., som begge har eksisteret i hele shoppens levetid.

Strategi

Strategien er klar - synlighed, nytænkning og udvidelse til Norge.
Fordi der er en del konkurrenter i Danmark, er det vigtigt at man er på for sine kunder, samt lytter til deres behov og produktønsker, det betyder også at man skal have fingeren på pulsen i forhold til hvad der er hot or not og hvad er der sæson for. Det handler om at have en god service, et godt sortiment og villighed til at købe nye og andre produkter, hvis det er det der bliver efterspurgt.

Vi ser et stærkt potentiale i et abonnement med DIYs og inspiration så alle kan være med.
Vi har fået en del henvendelser fra norske kunder, så vi ved at der er et marked i Norge, og deroppe er der bedre avancer og færre konkurrenter.

Med strategien i hånden er vi også nået til den erkendelse, at vi ikke har den tid der er nødvendig at investere, for at vi lykkes med det. Vi har en anden webshop også, som er vores fælles idé og den vi har valgt at fokusere på fremadrettet

Vision

Vores vision er at være den foretrukne webshop til køb at råvarer og udstyr ved at have et stort sortiment med varer der er aktuelle. Vi vil med vores forum på facebook, vores hjælp på mail eller chat, samt opskrifter, DIYs og inspiration i vores abonnementer, være det navn, som de fleste kagebager siger, når de skal dele en god webshop med andre.

Ideel køber

Du brænder for at bage eller har et stort kendskab hertil. Er du i forvejen en person med mange følgere, er du godt på vej. Du skal være stærk til SoMe, og du skal være kreativ i din formidling og have lyst til at dele de gode idéer. Du kunne også være en konkurrent, som vil udvide din kundeskare og tilkøbe vores navn, domæne, leverandøraftaler, kundeaftaler, abonnementskoncept og vores lager. Det her er et fuldtidsarbejde, og lægger du din fulde tid i det, får du også løn herefter.

Du skal tænke hver en pakke som en oplevelse for kunden når du pakker, og du skal være klar til at pakke små, men mange pakker, for at lykkes.
Markedsføring er et must, så hvis du ikke selv kan finde ud af det, må du være villig til at investere i nogle der kan.

Opstartshjælp

Oplæring følger med i handlen.
Jeg vil lære dig alt om webshoppen, produkter, leverandører og kunder. Du vil få de billeder og skriftlige materiale som vi har.
Herudover medfølger domæner og alle SoMe profiler.

Jeg vil også introducere dig til Norge og fortælle dig lidt om hvad der skal til, for at du kan komme i gang deroppe.
Som udgangspunkt vil jeg stå til rådighed i op til 1 måned efter overtagelse, eller til det vi forhandler os frem til, så du bliver klædt godt på.
Du vil få fuld indsigt i de løsninger vi benytter i dag, og jeg vil så vidt muligt overdrage dem jeg kan til dig, såfremt du ønsker det.

Brug for rådgivning omkring køb eller salg af virksomhed?
Få hjælp af en virksomhedsmægler

Ekstra information

Visninger:
1918

Sælger kontaktet:
10

Følger annoncen:
3

Annonce id-nummer:
32076

Årsag til salg:
Fokus på andre forretninger

Annonce oprettet den:
21-11-2019
Udbudspris 250.000 DKK