Denne virksomhed er ikke længere til salg. Søg på lignende virksomheder

Webshop med salg af radonmålinger - Overskud før skat på 251.000 kr.

Howitzvej, Frederiksberg
Ansatte
Under 5
Flytbarhed
Kan flyttes
Gem annonce
Stærkt forretningsgrundlag etableret indenfor salg af radonmålinger til private, virksomheder og det offentlige.

Virksomheden er fokuseret på salg af radonmålinger via vores hjemmeside til private, virksomheder og det offentlige. Der er i de seneste år et markant stigende fokus på radon, herunder også væsentligt skærpede lovkrav. Derfor er der tale om et voksende marked.

Vi har automatiseret processerne omkring håndtering af målingerne, således at virksomheden kan håndteres af én person deltid.
Vi ønsker at sælge virksomheden da der ligger et betydeligt potentiale for at udvikle og vækste virksomheden yderligere, men vi ikke har den fornødne tid. Udviklingsmulighederne kan f.eks. være i form af nye produktområder relateret til indeklima, udvidelse til andre lande, samt mere opsøgende salg til større kunder.

Interesserede kan rekvirere et egentligt prospekt ved at kontakte sælger via Saxis

Økonomiske nøgletal

Virksomheden er etableret medio 2017 med regnskabsår fra 1. juli til 30. juni.
Den gennemsnitlige dækningsgrad for de to regnskabsår er ca. 65% og den gennemsnitlige overskudsgrad før skat er ca. 40%.
Det gennemsnitlige overskud før skat for de sidste to år er 350.000 kr. per år. Dette er indeholdt alle engangsomkostninger til start og etablering.

Der er i de to første år afholdt betydelige omkostninger til udvikling af IT system og etablering af markedsposition. Disse omkostninger vil ikke skulle afholdes fremover og der kan derfor forventes en endnu bedre indtjening.

Regnskab

  • Omsætning:641.000 DKK
  • Ebitda: 251.000 DKK
  • Resultat før skat: 251.000 DKK
  • Balancesum: 300.000 DKK
  • Afkastningsgrad

  • Overskudsgrad

Produktet

Virksomheden sælger radonmålere til private, virksomheder og det offentlige.
Der er meget begrænset lagerbinding og vores logistik håndteres pt. af eksternt lagerhotel.

Radon er en naturligt forekommende radioaktiv gasart, som findes i jordens undergrund. Problemet opstår når radon siver ind i bygninger hvor mennesker opholder sig i længere tid, dvs. boliger, arbejdspladser, institutioner mv.

Sundhedsstyrelsen estimerer at der hvert år dør omkring 300 som følge af lungekræft forårsaget af radon – det er flere end der årligt dør i trafikken.

Bygningsreglementet stiller nu krav til at radonniveauet for nybyggeri ikke må overstige 100 Bq/m3. Viden om radons sundhedsskadelige virkninger og de nye krav har øget behovet for at kende radonniveauet. Dette gælder i boliger, arbejdspladser, offentlige institutioner mv.

Radimets eget onlinesalg foregår via radimet.dk, som er bygget i Shoporama. Shoporama er velkendt som en af de bedste ift hastighed og SEO. Radimet.dk er gjort klar til nemt at kunne oversættes til andre sprog, såfremt man vælger at gå ind på udenlandske markeder.

Omkostninger

Det er muligt at drive virksomheden uden nævneværdige faste omkostninger. Det ligger i niveauet 1.500 kr/md.
Der er gode indkøbsaftaler med leverandører, som køber vil kunne træde ind i.

Aktiver

Der er begrænset lagerbinding på ca. 25-30.000 kr.
Derudover er de væsentligste aktiver i virksomheden hjemmesiden og det IT system vi har udviklet til at håndtere målinger og levering af måleresultater.

Varelager på 25.000 kr. inkluderet i prisen Sælger tilbyder at få varelager med som en del af udbudsprisen.

Virksomhedens historie

Vi startede selskabet i 2017 ud fra et ønske om at det skulle være så nemt som muligt at foretage radonmålinger og særligt at det skulle kunne foregå uden papirregistreringer, som de andre målevirksomheder kørte med.
Allerede i den første sæson 2017-2018, gik det bedre end forventet og med væsentlig interesse fra private, virksomheder og offentlige institutioner.

At vi har valgt at udbyde virksomheden til salg på dette tidspunkt skyldes primært et ønske om at frigive tid til andre projekter. Samtidig ligger der et stort potentiale for at løfte forretningen til næste niveau for en ny ejer. Fundamentet er skabt og køber vil kunne indtræde i en forretning, der giver overskud fra første dag.

Markedet

Virksomheden har tre primære kundesegmenter: private, virksomheder (arbejdsgivere) og offentlige institutioner.

Af de tre segmenter udgør private pt. den største andel omsætningsmæssigt. Virksomheder og det offentlige lægger typisk noget større ordrer, og ved en mere proaktiv salgsstrategi er det segmenter med stort potentiale for øget omsætning.

Marked
Der findes ikke præcise tal for hvor stort markedet er for radonmålinger i Danmark og på EU niveau. Dog er det klart at viden om radon og de sundhedsmæssige risici er øget markant de senere år. Som følge heraf er der fra myndigheder, virksomheder og borgere et væsentligt skærpet fokus på at reducere radoneksponeringen.

Et eksempel på dette er et nyt EU strålingsdirektiv fra 2018, som pålægger alle medlemslande at iværksætte konkrete initiativer på området. I 2018 og 2019 har Virksomheden modtaget et stigende antal forespørgsler fra kommuner og andre offentlige institutioner, som ønsker at foretage radonmålinger.
Det er ofte væsentlige tilbud på hver mellem 50.000-300.000 kr., som kan leveres med vores eksisterende setup.
Der findes et antal konkurrenter, men der er god mulighed for at konkurrere på både pris og kvalitet.

Stærke sider

• God avance på alle produkter.
• Sortiment består kun af fire typer produkter, og medfører yderst begrænset lagerbinding.
• SEO-optimeret webshop/hjemmeside med stærke placeringer i Google.
• Al logistik er outsourcet til eksterns lagerhotel.
• Egen IT-backend til at håndtere radonmålinger hurtigt, nemt og effektivt.
• Drift af virksomheden på nuværende niveau kan nemt varetages af én person deltid.
• Betydeligt potentiale for at udvide salget ved at gå efter større virksomhedskunder og det offentlige.
• Mulighed for at ekspandere til udlandet. Webshop og IT-backend er klargjort til dette. Vi rådgiver gerne herom.

Ideel køber

Der er flere mulige profiler på en køber.
Virksomheden egner sig godt for den, der ønsker at drive egen virksomhed og ønsker at kunne overtage en forretning, der giver overskud fra første dag. Har man byggeteknisk baggrund egner virksomheden sig desuden særdeles godt til at danne grundlag for en række rådgivningsopgaver, for de kunder som får målt for høje radonniveauer og derved har behov for udbedring.

Opstartshjælp

Sælger står til rådighed til at sikre en ordentlig overdragelse og oplæring i systemer.
Det præcise omfang aftales nærmere.

Beliggenhed

Brug for rådgivning omkring køb eller salg af virksomhed?
Få hjælp af en virksomhedsmægler

Ekstra information

Visninger:
3287

Sælger kontaktet:
5

Følger annoncen:
2

Annonce id-nummer:
31666

Årsag til salg:
Fokus på andre forretninger

Annonce oprettet den:
29-07-2019
Udbudspris 750.000 DKK