Virksomheden er solgt
Sidste udbudspris var 1.500.000 DKK

Søg lignende virksomheder

Egen gardin produktion til skibe, kontorer og private

Ansatte
Under 5
Flytbarhed
Kan flyttes
Gem annonce
Eget brand som er over 45 år gammel

Sunflex solrefleks-rullegardiner er produceret i Danmark siden 1970, og er et Dansk produkt fra start. Alle gardiner produceres på eget værksted, på kundens nøjagtige vinduesmål. Sunflex er et anerkendt brand indenfor skibsfart i ind og udland. Da der ikke er gjort markedsføringstiltag i de sidste 20 år, er der et stort potentiale til den rigtige køber. Mange kaptajner på skibe over det meste af verden, foretrækker gardiner fra Sunflex, da de er pålidelige, robust fabrikeret, holder længe, og er til priser betydeligt under vores konkurrenter.

Økonomiske nøgletal

Sunflex er i dag med i regnskabet for moderselskabet Prodesign AS.
Derfor er der ikke et 100% retvisende regnskab, men blot estimerede tal.
Omsætning i Sunflex regi i de sidste tre år:
Ca. 3-400.000 export
Ca. 3-400.000 i DK
Avance ligger på ca. 50%.
Omsætning og forespørgsler er stigende, uden at vi gør noget for det.

Overskud før skat: 300.000 DKK

Produktet

Producerer Sunflex gardiner til især skibe, og har gjort det i over 40 år. Sunflex bruges også til kontorer og til private hjem. Sunflex gardiner kan afvise 90% solvarme og blænding, og består af en special solfilm som "dug". Dvs. man kan kigge direkte og uhindret ud igennem alle vores solfilm, hvilket gør Sunflex gardinet helt unikt.

Markedsføringskanaler

Sunflex har et kæmpe potentiale, men vi har aldrig prioriteret det, eller udnyttet det. Sunflex er os, vi er ikke en kopi, vi er ikke en dårlig efterligning, vi er Sunflex. Vi har et helt igennem fantastisk produkt, som er solgt i flere lande i over 40 år. Men pga. at vi har haft større opgaver med moderselskabet, og Sunflex bare har kørt super fint, stille og roligt, har vi ikke fået det ud af det, som Sunflex har fortjent.
Vi har et ringe website, vi har en god kunde i Holland, et par små forhandlere i DK, resten sælges af moderselskabet og på www.solfilmgruppen.dk.
Alene i Holland, er der over 100 virksomheder mere, som den ene kunde vi allerede har. I Danmark er der gardin butikker, gardin montører og solafskræmnings virksomheder, som også bør have vores produkter i deres program. Men ingen er blevet kontaktet, tiden er bare løbet fra os.

Omkostninger

Da Sunflex er en del af moderselskabet, kan vi ikke gøre det retvisende op. Til oplyste tal, vil der skulle bruges en medarbejder i ca. 3 mdr., hvis alle ordre kom på samme tid. Vi bruger i dag ca. 100 kvm. til den afdeling hvori Sunflex produceres. Så groft sagt kan man lave dette regnestykke:
3 mdr. arbejde/løn til eks. 50.000 pr. md.
3 mdr. husleje til eks. 20.000 pr. md.
Materialer til en omsætning på eks. 700.000, max. 150.000
Diverse udgifter i 3 mdr. eks. 30.000
Samlede udgifter, groft regnet 390.000
Overskud 310.000
Dertil kommer naturligvis at man skal have sine salgskanaler i orden og på plads også.
Sunflex er allerede en god forretning, men den kan blive så meget bedre, hvis man vil gøre en indsats.

Aktiver

Virksomheden ligger i dag i samme lokaler som moderselskabet, og fylder ca. 100 kvm.
Ligeledes bruges virksomhedens øvrige biler og faciliteter til Sunflex.
Virksomheden kan sagtens flyttes efter behov.

Varelager på 200.000 kr. er ikke inkluderet i prisen Sælger ønsker at sælge sit varelager men det er ikke en del af udbudsprisen.
Inventar på 100.000 kr. inkluderet i prisen Sælger tilbyder at få inventar med som en del af udbudsprisen

Virksomhedens historie

Vi købte Sunflex Teknik ApS i 2009 lige efter at finanskrisen var på sit højeste. Planen var at "gøre det stort", at føre det fantastiske Danske familie fremstillede Sunflex gardin ud i verden, og fortælle alle hvor godt det er. Men tiden var hård efter krisen, og vi kæmpede mere med andre aktiviteter, som kunne bidrage mere i selskabet, hurtigt. Efterfølgende har vi aldrig taget fat i produktet, den ene dag, og det ene år efter hinanden er gået, og intet er sket. Vi har været i eksport forberedelser med udenrigsministeriet, været fulgt og vejledt af væksthuset, begge gange fordi de vidste at produktet kunne noget særligt. Men igen kom vi ikke i gang, men fastholdt fokus på andre opgaver og projekter.

Markedet

Der er konkurrenter, men de leverer enten "plastik" gardiner, eller dobbelt så dyre gardiner, som ikke gør noget bedre.
Vores gardiner er kendte for at holde i 10-15 år, da de er lavet i aluminium og de bedste solfilm fra verdens førende producenter.

Svagheder/udfordringer

Vores svaghed er, at vi ikke prioriterer Sunflex, vi gør INTET for at sælge produktet.
En kommende køber skal dedikere sin tid til at kontakte nye kunder, til skibe i ind og udland.
Kontakte kunder i DK som kan sælge produktet, tage det med ud og vise det frem.
Få lavet en professionel webshop som viser det fantastiske gardin, og få det optimeret som det kan findes.

Stærke sider

Lynhurtig produktion på eget værksted, produceres på kundens specifikke mål, sendes til hele verden på få dage, yderst holdbart, eneste produkt af sin slags i verden, flere farver og nuancer - så det kan tilpasses de fleste ønsker.

Strategi

Vi har ingen strategi, vi bruger 99% af vores kræfter på andre opgaver og projekter.

Vision

Vækst, vækst og vækst.

Ideel køber

En som dedikerer sit liv til virksomheden, og bruger 8 timer hver dag på Sunflex.

Opstartshjælp

Vi sætter en køber 100% ind i tingene, og vi vil forblive som en god kunde hos den nye køber.

Brug for rådgivning omkring køb eller salg af virksomhed?
Få hjælp af en virksomhedsmægler

Ekstra information

Visninger:
1673

Sælger kontaktet:
1

Følger annoncen:
2

Annonce id-nummer:
31743

Årsag til salg:
Fokus på andre forretninger

Annonce oprettet den:
21-08-2019
Udbudspris 1.500.000 DKK