Virksomheden er solgt
Sidste udbudspris var 1.000.000 DKK

Søg lignende virksomheder

Reklamebroderi med stor stabil kundebase - Omsætning på 1.556.000 kr. med overskud

Ansatte
Under 5
Flytbarhed
Kan flyttes
Region
Midtjylland
Gem annonce
Veletableret firma med stigende omsætning sælges til endelig overtagelse i foråret 2020.

Virksomheden er grundlagt 1942, men vi har løbende investeret i maskiner og software, så vi i dag råder over 4 broderiautomater med i alt 20 hoveder samt 3 licenser til den førende software.

Overtagelse kræver ikke kendskab til branchen, da de to nuværende ejere vil stå for oplæring inden endelig overtagelse foråret 2020.

To erfarne medarbejdere er villige til at forsætte under en ny ejer, den ene evt. som partner, så virksomheden vil også kunne købes i kompagniskab med vedkommende.

Vi er fortrinsvis underleverandør for sælgere af profiltøj, hvilket giver en enkel og overskuelig forretning, idet vi ikke selv skal sælge tøjet eller ligge inde med lager.


Økonomiske nøgletal

Virksomhedens omsætning har været stigende de senere år, seneste afsluttede regnskabsår nåede vi 1.556.000 kr. hvilket gav et overskud på 157.000 kr.
efter aflønning af de to ejere.

Regnskab

  • Omsætning:1.556.000 DKK
  • Ebitda: 286.116 DKK
  • Resultat før skat: 200.500 DKK
  • Balancesum: 1.420.000 DKK
  • Afkastningsgrad

  • Overskudsgrad

Produktet

Broderi på arbejdstøj og profiltøj vinder mere og mere indpas. Specielt på den mere eksklusive del har vi kunnet mærke et stigende marked de senere år.

Vi bestræber os på, at levere en høj kvalitet af broderi og samtidig yde vores kunder en høj service, hvilket knytter vores kunder tæt til firmaet og giver en høj loyalitet.

Markedsføringskanaler

Virksomheden har en SEO optimeret hjemmeside, som sammen med adwords-kampagner serviceres eksternt. Men den bedste reklame vi kan få er tilfredse kunder, som anbefaler os til andre.

Omkostninger

Da alle maskiner er betalt, og da virksomheden selv ejer bygning, er lønnen den væsentligste udgift. Personaleudgifter (løn, pension mm.) udgjorde 1.088.000 kr. hvor imod produktions- og salgsomkostninger kun udgjorde ca. 130.000 kr. seneste regnskabsår.
Egenkapitalen beløber sig til 628.315 kr., mens den eneste langfristede gældspost i virksomheden er et anlægslån med en restgæld på 260.000 kr.

Aktiver

Virksomheden har til huse i en bygning på i alt 380 m2. Heraf udlejes 82 m2 til en anden virksomhed.
Bygningen er ombygget af flere omgange for at passe til virksomhedens behov og løbende vedligeholdt, så den fremtræder både funktionel og velholdt.

Varelager på 25.000 kr. inkluderet i prisen Sælger tilbyder at få varelager med som en del af udbudsprisen.
Ejendomme inkluderet 750.000 kr. Sælger tilbyder at få ejendommen med som en del af udbudsprisen
Inventar på 550.000 kr. inkluderet i prisen Sælger tilbyder at få inventar med som en del af udbudsprisen

Markedet

Markedet for broderi er klart stigende, da flere og flere virksomheder vælger at benytte denne mulighed for at brande sig. Især inden for den finere profilbeklædning ser vi et stigende ønske om et elegant og diskret broderi. Skatteregler som kræver mærkning for at kunne fradrage arbejdstøj hjælper også til.

Stærke sider

Vi har altid lagt vægt på at levere en høj kvalitet og yde en høj service, hvilket betyder meget for vore kunder.
Vi tager ofte mod varer direkte fra kundernes leverandører, og tjekker modeller og størrelser inden brodering, og sender typisk videre til slutbruger så sælger ikke selv skal håndtere varerne. Derfor skal vores kunder kunne stole på, at den samlede kvalitet er i orden hver gang, hvilket er med til at give et meget tæt samarbejde med kunderne og dermed knytte dem tættere til virksomheden.

Opstartshjælp

Virksomheden sættes til salg nu selvom endelig overtagelse først er sat til foråret 2020, for at give mulighed for oplæring af køber og sikre en glidende overgang. Begge de to nuværende ejere vil stå til for oplæringen, og er ligeledes indstillede på at støtte køber, også efter den endelige overtagelse.
De to nuværende medarbejdere er løbende blevet oplært i de forskellige arbejdsgange og er også delvist inddraget i kundekontakt.

Brug for rådgivning omkring køb eller salg af virksomhed?
Få hjælp af en virksomhedsmægler

Ekstra information

Visninger:
1749

Sælger kontaktet:
7

Følger annoncen:
6

Annonce id-nummer:
30413

Årsag til salg:
Generationsskifte

Annonce oprettet den:
04-12-2018
Udbudspris 1.000.000 DKK