Virksomheden er solgt
Sidste udbudspris var 15.000 DKK

Søg lignende virksomheder

Potentialefuldt brand indenfor specialdesignede urremme

Ansatte
Under 5
Flytbarhed
Kan flyttes
Region
Hele landet
Gem annonce
Danmarks eneste leverandør af high-end urremme

Ønsker du noget uddybet eller ønsker at høre nærmere, så kontakt os gennem annoncen.

Med en bruttofortjeneste på omkring 30kr. per styk, er det blot et spørgsmål om hvor meget og hvor godt du markedsfører dig, der afgør denne investerings succes.
Virksomheden er en nyudviklet udbyder af high-end urremme, som er flettede urremme af stoffet perlon, der kan monteres på ca. 95% af alle ure. Virksomheden er pt. den eneste leverandør på det danske marked, der ikke udbyder disse remme i Kina-kvalitet, og konkurrenterne er ligeledes kendetegnet ved at have mere fokus på andre sub-segmenter indenfor ur-branchen.

Økonomiske nøgletal

I den tid projektet har kørt, har vi oplevet en stigning i omsætningen på 150% månedligt, hvor den i denne måned forventes at være omkring 6000kr. Dette er dog opnået med begrænset markedsføring, og potentialet bør derfor være væsentligt større.
Indkøbsprisen for urrem og dertilhørende æske til indpakning ligger på omkring 40kr., og vi har på det seneste brug en salgspris på 69kr. per styk eksl. levering.

Produktet

Vores produkt er som navnet antyder, men som ikke så manger kender til, en distributør af flettede urremme af stoffet perlon. Materialet perlon er et yderst holdbart materiale, og med mønsteret som fletningen giver, bliver ethvert ur som nyt når man monterer sin perlonstrap fra os.

Til trods for det, så er perlonstraps ikke en velkendt accessory i Danmark, hvilket måske hænger sammen med den dårlige kvalitet på de urremme der pt. kan købes i Danmark. Det har vi hos os sat os for at lave om, og vi har derfor fået speciallavet og specialdesignet 4 lækre urremme der alle komplimenterer forskellige ur-typer rigtig godt.

Markedsføringskanaler

Grundet virksomhedens korte levetid har vi hidtil kun fokuseret på én salgskanal. I de 2 måneder projektet har været i luften, har vi udelukkende gjort brug af Facebook annoncering og Google AdWords, hvor vi løbende har samlet erfaring og optimeret det.

Det har medført en hastigt stigende trafik på hjemmesiden, og efter at have re-designetsiden, har vi opnået en konverteringsrate på omkring 6% af alle besøgende.
Her vil en køber virkeligt kunne opnå projektets fulde potentiale, hvis overtager har erfaring i eller er dygtig til den slags markedsføring, da vi ikke har besiddet denne erfaring.

Omkostninger

Virksomheden har kun enkelte faste omkostninger som primært er relateret til driften af hjemmesiden. Derudover er alle øvrige omkostninger vaiable med afsætningen, hvor de første 40kr. er indkøbsprisen for urremmen og æsken, og de efterfølgende variable omkostninger er markedsføringsomkostninger som er variable efter effektivitet og ønsket markedsføringsbudget.

Derudover afholder vi også fragtomkostninger på cirka 30kr., men dette er eksklusivt salgsprisen, og kunden afholder derfor direkte denne omkostning.

Aktiver

Det primære aktiv er vores lagerbeholdning som pt. består af cirka 350 urremme og 350 emballage-æsker.

Derudover medfølger en færdigbygget hjemmeside, konti på diverse sociale medier, leverandørforbindelser og integreret distributionssystem.

Varelager på 14.000 kr. inkluderet i prisen Sælger tilbyder at få varelager med som en del af udbudsprisen.

Virksomhedens historie

Vi er 2 unge drenge der til sommers færdiggjorde vores handelseksamen på gymnasiet, og her i vores sabbatår begge havde en tanke om at teste vores viden og prøve kræfter med iværksætteri. Det endte ud med at vi i november opdagede et "hul" i markedet indenfor urremme, og vi besluttede os derfor for at forsøge at udfylde dette hul til trods for at vi begge vidste at vi skulle ud og rejse her til marts og frem til sommerferien - dette er også årsagen til at vi ønsker at overdrage vores projekt til en der vil drive det videre.

Markedet

Markedet er uden tvivl et nichemarked, og er karakteriseret ved at blive serviceret af hjemmesider som har fokus på mange forskellige produkter, og derfor skænker dette marked minimal fokus. Ligeledes er de nuværende produkter hos udbyderne af perlonstraps på den danske marked af meget ringe kvalitet og det er tydeligt at disse er ODM-produkter importeret fra Kina.

Det er her vi skiller sig ud, hvor vi skænker perlonstraps 100% fokus, og har brugt utroligt meget energi på at finde den rette leverandør, som er lokaliseret i Europa og kan lave remmene i den høje kvalitet vi forlanger.

Svagheder/udfordringer

Vi har uden tvivl manglet personen med stor erfaring indenfor markedsføring på sociale medier.

Hvis man vil opnå det fulde potentiale er det et nødvendigt med denne person, og at man har en lidt længere tidshorisont at arbejde med projektet i.

Stærke sider

Usammenlignelig kvalitet

Ingen branding på produktet

Nichemarked

Strategi

Virksomhedens strategi har hidtil været udelukkende at fokusere på digital markedsføring og salg igennem vores hjemmeside. Det er et valg vi har foretaget baseret på den begrænsede tid vi har kunne skænke projektet. Den fremtidige strategi bygger dog på 3 kerneelementer:

Komme ud i fysiske butikker

Indgå partnerskaber med nogle af de mange nyopstartede urproducenter

Væsentlig effektivisering af vores digitale markedsføring

Vision

Indenfor 1 år skal vi sælge vores produkt i mindst én fysisk tøjkæde og have en daglig afsætning på 25 remme eller 750 remme om måneden.
Efter 2 år skal vi være repræsenteret i mindst 5 fysiske butikker, og have en daglig afsætning på 100 remme eller 3000 om måneden.

Ideel køber

Dette projekt er uden tvivl et oplagt projekt at overtage for en eller flere personer som ønsker at prøve kræfter med iværksætteri. Det skyldes at vi allerede har klaret "det hårde arbejde" i at starte noget op fra bunden, og allerede har løbet de største risici, da projektet nu allerede er testet og funktionsdygtigt.

Hvis det er en lidt mere erfaren iværksætter, vil den ideelle køber først og fremmest være en som vil arbejde med projektet på den lange bane. Dernæst vil det, for at kunne udløse det fulde potentiale, være gavnligt hvis køberen har tidligere erfaring med markedsføring med Google Adwords, Facebok, SEO og lignende digitale kanaler. Ligeledes ville det være oplagt, hvis køber har erfaring med eller kontakter til lokale (købers område) butikker, hvor man kunne arbejde i at sælge produktet igennem.

Opstartshjælp

Kan aftales nærmere

Brug for rådgivning omkring køb eller salg af virksomhed?
Få hjælp af en virksomhedsmægler

Ekstra information

Visninger:
1016

Sælger kontaktet:
3

Følger annoncen:
2

Annonce id-nummer:
29499

Årsag til salg:
Andet

Annonce oprettet den:
05-02-2018
Udbudspris 15.000 DKK