Denne annonce er inaktiv.
Søg på lignende virksomheder

Få besked hvis annoncen bliver aktiv

Hobbyvirksomhed med overskud og potentiale til meget mere!

Ansatte
Ingen
Flytbarhed
Kan flyttes
Gem annonce


Virksomheden producere hvert efterår æblemost. Mosten sælges til en lille kundeskare dog med stor årlig afsætning pr. kunde.
Virksomhedens navn, smag og design er de vigtigste grundlag for salg.

Historien kort:
Jeg startede i 2013 virksomheden med en ven. Vi havde i starten egne produktionslokaler hvor vi lavede alt selv.
Dvs. vi samlede æbler ved en nærtliggende plantage, kværnede æblerne, pressede, pasteuriserede og senere tappede vi på flasker.
Set i bakspejlet var det en hård, dyr og ikke særlig profitabel proces som gjorde at vi efter 1 år sadlede om.
Vi fik et samarbejde med en plantage og et presseri som lavede selve mosten for os. Senere blev det fragtet til et tapperi. Det endelige produkt havde nu en anelse højere kostpris. Dog var der nu tid til at sælge mosten i stedet for at knokle med at producere. I dag tager det ca. 8 tlf opkald i oktober at sætte produktion i gang. Således har proceduren været lige siden.
Dog har jeg stadig produktionsudstyret fra de første år, de virker perfekt og er rigtig effektive.

Produktet:
0,5 L Æblemost på flaske, fremstillet af 3 forskellige æblesorter i flot design.
5 L æblemost i BagInBox.
Jeg får presset ca. 8.000 kg æble pr år til min nuværende produktion. Det giver ca.
500 stk baginbox samt 4000 flasker a`0,5 L.

Kunder:
Vi fik hurtigt ca. 25 faste kunder i Syd og Sønderjylland samt lidt kunder i Odense, Århus og København. Året efter fik vi en stor ordre til Coop.
Alle var enormt begejstrede for flaskens flotte design (som vi havde brugt meget energi på) samt den lækre smag af saftige sønderjyske æble på flaske. Vi nørdede en smule med at sætte forskellige sorter sammen og resultatet gav virkelig pote! Kunderne er primært restaurationer, specialbutikker, delikatesseforretninger.

Overskud i 2016!
Omkring nytår 2016 ønskede min ven at stoppe i firmaet. Jeg besluttede at geare ned og ikke øge produktionen af hensyn til tid til at passe mit arbejde (vi har begge altid haft fuldtidsarbejde ved siden af projektet)
Jeg skruede lidt ned på de unødige udgifter og brugte mit netværk meget. Det resulterede i et flot overskud , dog ærgre det mig at jeg ikke har kunne bruge med tid på udviklingen af produktet, jeg ved af erfaring at potentialet er er til mere, det viser tidlige omsætningstal. Jeg har valgt at sælge min virksomhed grundet travlhed på arbejde og manglende overskud til denne ”hobby” .

Arbejdstid:
Udover arbejdet med at kordinere produktionen i efteråret, bruger jeg ca. 2 timer om ugen på levering og bogføring.

Økonomi:
Omsætning i 2016= 163.000 kr
Overskud i 2016 = 50.000 kr
Udgifter til årlig produktion= ca. 45.000 kr

Det får du også med:
- Varelager til en samlet salgsværdi på 60.000 kr (ex. moms)
- 1 stk. 90 hydropresse (effektiv æblepresse)
- 1 stk. æblekværm
- 1 stk 80 L pateuriseringsmaskine med tappehaner til flasker.
- 1 stk fødevarepumpe.
- Patent på produktets navn.
- Hjemmeside om produktet

Virksomheden er mobil og kan drives hvor det skulle være.
På sit nuværende stadie kræver virksomheden minimalt arbejde, men er stadig i en tidlig fase. Overskuddet er dugfriskt. Min virksomhed har et stort uforløst potentiale.

Varelager på 65.000 kr. er ikke inkluderet i prisen Sælger ønsker at sælge sit varelager men det er ikke en del af udbudsprisen.
Inventar på 10.000 kr. inkluderet i prisen Sælger tilbyder at få inventar med som en del af udbudsprisen
Brug for rådgivning omkring køb eller salg af virksomhed?
Få hjælp af en virksomhedsmægler

Ekstra information

Visninger:
1802

Sælger kontaktet:
32

Følger annoncen:
3

Annonce id-nummer:
27297

Omsætnings status:
Har omsætning

Årsag til salg:
Andet

Annonce oprettet den:
26-01-2017
Udbudspris 95.000 DKK