Denne annonce er inaktiv.
Søg på lignende virksomheder

Få besked hvis annoncen bliver aktiv

Webshop med salg af kvalitetslegetøj og interiør til børn

Ansatte
Under 5
Flytbarhed
Kan flyttes
Region
Midtjylland
Gem annonce
Veldrevet webshop søger nye ejere

Spændende og velfungerende webshop med kvalitetslegetøj og interiør til børn. Shoppen kan enten videreføres med rimelig arbejdsindsats eller videreudvikles og udnytte det store potentiale i markedet for legetøj og interiør til børn. Den rigtige digitale strategi vil uden tvivl kunne give stor effekt og øge omsætningen markant.
Regnskabstal angivet i annoncen dækker kun perioden juni til december 2017 - hvor virksomheden var under overdragelse og flytning og er derfor ikke fuldt retningsgivende for overskudsgraden.

Økonomiske nøgletal

Omsætning (omsætning uden moms):
2013: 384.000
2014: 537.000
2015: 498.000
2016: 712.000
2017: 425.000
Regnskabstallene anført andetsteds i annoncen afspejler alene en del af 2017 og inkluderer derfor ikke det fulde beløb ovenfor.

Regnskab

  • Omsætning:187.000 DKK
  • Ebitda: 14.500 DKK
  • Resultat før skat: 1.300 DKK
  • Balancesum: 210.000 DKK
  • Afkastningsgrad

  • Overskudsgrad

Produktet

Online webshop der sælger lækkert, lærerigt og finurligt kvalitetslegetøj og indretning. Sortimentet inkluderer fantasifulde og eventyrlige dukker, bamser, babylegetøj, kreativt legetøj, børneværktøj, lamper, lyskæder og indretningsudstyr, og ikke mindst motorisk udviklende legetøj og tumlemøbler fra fx danske Gonge og by KlipKlap. Der har altid været stillet høje krav til både kvalitet og materialer på varerne som er håndplukket fra førende leverandører. Alle varer lever op til krav om at være fri for ftalater og anden kedelig kemi, og i videst mulig omfang fremstillet under bæredygtige og menneskelige forhold.

Markedsføringskanaler

Virksomheden er en webshop, hvor sitet er SEO optimeret og har gode placeringer på Google.
Der er opbygget Google AdWords kampagner sammen med ekstern konsulent, og der anvendes aktuelt 1.500-2.000 kr/md på Google markedsføring.
Der laves jævnligt opslag på Instagram (med 2.000 følgere) og Facebook (med 1.500 følgere), samt udsendes nyhedsbreve til de ca. 750 tilmeldte nyhedsbrevsmodtagere.
Herudover har virksomheden en del kunder fra den tidligere fysiske butik, som fortsat køber varer online.

Omkostninger

Lave faste omkostninger da vi har haft plads til lager på egen ejendom. Udgifter til digital markedsføring ca. 2.000 kr/md, udgifter til webshop hosting, indløsere m.m. på ca. 15.000 kr/år.
Løbende udgifter til fragt, som afhænger direkte af omsætningen.

Aktiver

Prisen inkluderer webshopaktiviteterne og ikke selve ApS´et der ejer dem. Der afhændes den opsatte og fungerende webshop inkl. goodwill, brand, ordrehistorik, vareoprettelser, billeder, Instagram profil (2000 følgere) og Facebook profil (1500 følgere) samt tilmeldte til nyhedsbrev (750 tilmeldte).

Varelager, labelprinter, lagerreoler med aktuel værdi på samlet ca. 110.000 DKK kan evt. tilkøbes særskilt.

Varelager på 100.000 kr. er ikke inkluderet i prisen Sælger ønsker at sælge sit varelager men det er ikke en del af udbudsprisen.

Virksomhedens historie

Virksomheden blev etableret som fysisk butik i det centrale Aarhus i 2009 og fik online tilstedeværelse i 2013. Den fysiske butik blev lukket maj 2017, da ejerne ikke ønskede at fortsætte med butikken, på trods af at denne var overskudsgivende.
Den ene ejer i den nuværende virksomhed var ansat som ansvarlig for shoppen, og vi overtog i fællesskab onlineaktiviteterne i 2017.
Vi må erkende, at tiden ikke er til at drive shoppen og udnytte det store potentiale, der ligger i markedet for motorisk legetøj og finurligt kvalitetslegetøj.

Markedet

Markedet for salg af legetøj online er godt, men konkurrencepræget. Køberne er primært købestærke kvinder i 25-40 års alderen i og omkring storbyerne.
Det er væsentligt at have udvalgte varegrupper, som andre ikke har (vi markedsfører fx spanske kvalitetsdukker, som kun tre andre forhandlere i Danmark fører) eller tilbyde services som andre ikke har (vi tilbyder fx muligheden for selv at designe sin egen lyskæde - et produkt der sælger rigtig godt).
Det er vigtigt at have et bredt udvalg af varer i forskellige prisgrupper, udvikle konceptet og tage nye varer ind, samt løbende følge prisudviklingen hos de øvrige aktører på markedet og tilpasse herefter.

Svagheder/udfordringer

I forbindelse med overtagelsen af onlineaktiviteterne lykkedes det desværre ikke at få en af de store leverandører med, da de kræver, at man har en fysisk butik med gågadeplacering eller tilsvarende. Dette har desværre betydet at omsætningen på enkelte varergrupper er faldet. Den rigtige køber vil evt. kunne forsøge at forhandle med leverandøren igen eller finde produkterne via parallelimport.

Stærke sider

Virksomheden har en lang historie og er kendt i Aarhus.
Mange gode brands, enkelte med kun få konkurrenter.
Mulighed for at etablere drop-shipping på udvalgte leverandører.
Der har tidligere været salg til Norge og Sverige, men det er p.t. uudnyttet. Særligt Norge er potentielt stort marked.

Strategi

Fokus har gennem hele virksomhedens levetid været på at tilbyde finurligt og lækkert kvalitetslegetøj. Der satses alene på de varegrupper der ikke bare er "kasser over disken", men hvor køberne er købedygtige og gerne betaler for god service og den rigtige vare.

Ideel køber

Den rigtige køber brænder for onlinesalg, har gode evner indenfor videreudvikling af SEO og onlinemarkedsføring og vil gerne supplere sin nuværende shopportefølje og brænder for at sælge kvalitetsprodukter.
Shoppen kan videreføres med en arbejdsindsats på 2-3 timer pr. dag eller videreudvikles og vækstes med en større indsats.

Opstartshjælp

Vi kan tilbyde hjælp til at sammensætte det rigtige indkøb til lager og evt. i en periode fortsat være tilknyttet til at hjælpe med oprettelse af varer og udarbejdelse af nyhedsbreve m.m. Dette forventes aflønnet med en på forhånd aftalt timeløn.
Vi er i rimeligt omfang til rådighed på både mail og telefon for gode råd og vejledning i en overgangsperiode, uden at forvente aflønning.

Brug for rådgivning omkring køb eller salg af virksomhed?
Få hjælp af en virksomhedsmægler

Ekstra information

Visninger:
1849

Sælger kontaktet:
5

Følger annoncen:
5

Annonce id-nummer:
29968

Årsag til salg:
Fokus på andre forretninger

Annonce oprettet den:
22-05-2018
Udbudspris 15.000 DKK