Denne virksomhed er ikke længere til salg. Søg på lignende virksomheder

Vegansk bæredygtig webshop

Ansatte
Under 5
Flytbarhed
Kan flyttes
Region
Sjælland
Gem annonce
Faste og glade kunder!

Nyt eksplosivt marked. Denne shop er first-mover i Danmark og allerede vel-kendt i veganske kredse. Veganisme er ved at blive mainstream, først indenfor mad men nu også indenfor fashion. Shoppen har købere der kommer tilbage, organiske følgere på facebookb (5000) og instagram (1000). Pointen er at ændre modeverden og da flere influencere er enige i det er marketing meget lettere grundet den etiske stillingtagen. Vi har meget PR materiale, flere shoots der endnu ikke er blevet offentliggjort. Shoppen har været en side-beskæftigelse for mig mens jeg har studeret (etik) og jeg sælger da jeg nu har færdiggjort mine studier og flytter udenlands.

Økonomiske nøgletal

Omsætning: 100.000 / 150.000 pr år
Lagerbeholdning: 112.000
Instagram følgere: 1.000
Facebook følgere: 5.000
Afkastningsgrad: 2-2.5 (enkelte varer 10)
Mange tilbagevende kunder (tilbagevender op til fem gange)

Produktet

Tasker og sko der er lavet vegansk, fair trade og bæredygtigt. Vi er samlingspunktet for nye innovative materialer som ananas-læder tasker eller sko i genbrugs-airbags. Lækker urban stil og de eneste der sælger disse mærker i Danmark. Vi har stor fokus på kundeservice så danskere kan føle sig trygge ved at købe hos os.

Markedsføringskanaler

Veganske kendte mennesker både kogebogsforfattere, aktivister og entrepreneurer som fx Silas Holst har promoveret shoppen da de er enige i dens budskab. Vi har netop oprettet konto hos trustpilot. På Facebook har vi 5 / 5 stjerner i anbefaling. Vi promoverer os primært på Facebook og Instagram. Der til er der mulighed for at lave nyhedsbrev og vi har også tidligere lavet blog indlæg hvilket gav rigtig god mening. Der til har vi lavet videoer til både Facebook og hjemmesiden der omhandler veganisme hvor man viser veganske sider uden direkte at promovere hvilket har virket rigtig godt.

Omkostninger

Forsikring, adwords (lige opstartet).

Shopsystem

Aktiver

Tasker, punge og sko er på varelageret. Det er planlagt at ændre sko-salg til 100% dropshipping og tasker og punge til 100 % på lager og stoppe med at sælge økologisk tøj. Udover lageret er der alt hvad der skal bruges til at lave pop up shops. Dvs tøjstativer, bøjler, udstillingsmontrer, plakater, kommoder, skilt m. tilbehør, alm. kontorudstyr.
Der er PT lager i Rønnede. Som udgangspunkt følger lagerpladsen ikke med.

Varelager på 112.000 kr. inkluderet i prisen Sælger tilbyder at få varelager med som en del af udbudsprisen.
Inventar på 5.000 kr. inkluderet i prisen Sælger tilbyder at få inventar med som en del af udbudsprisen

Virksomhedens historie

Da jeg selv blev veganer så jeg at der manglede sko og tasker i veganske materialer og høj kvalitet. Derfor startede jeg shoppen. Jeg besluttede mig for at lave den all-around dvs. ikke kun fokusere på at være "cruelty-free" men også fokusere på at det er fair produceret (alt er certificeret) og at det er bæredygtigt.
Jeg har arrangeret og lavet mange pop ups og været på festivaler, bla. Roskilde Festival, og det er event delen jeg selv har syntes var sjovest. I sammenhæng med shoppen har jeg mødt rigtig mange spændende mennesker og lavet interviews med veganere lært at klippe film, lave PR det hele. Jeg har selv bygget det hele fra bundet og udelukkende outsourcet økonomi-delen. Nu, da jeg er færdig med mine studier, håber jeg at finde en køber der kan bringe shoppen videre på samme værdigrundlag som den er blevet grundlagt på.

Ideel køber

Den Ideelle køber forstår bevæggrunden for veganisme og vil fortsat køre shoppen 100 % vegansk (ellers giver det ingen mening ifht. kundekredsen og følgere på sociale medier). Det er en der har mulighed for at arbejde med shoppen fuldtid og har forstand på online marketing eller kunne tænke sig at åbne op som en fysisk shop.

Opstartshjælp

Jeg vil meget gerne have at min baby bliver overdraget bedst mulig og vil meget gerne tilbyde min hjælp ved overdragelsen i den form som køber ønsker. Hvis køber er interesseret i at have mig ind over shoppen i længere tid er det bestemt muligt.

Sælger tilbyder finansering

Finansiering udbetaling:
40.000 DKK
Finansiering løbetid:
12 måneder
Finansiering renter:
0 %
Brug for rådgivning omkring køb eller salg af virksomhed?
Få hjælp af en virksomhedsmægler

Ekstra information

Visninger:
140

Sælger kontaktet:
0

Følger annoncen:
0

Annonce id-nummer:
30654

Årsag til salg:
Andet

Annonce oprettet den:
20-11-2018
Udbudspris 95.000 DKK