Denne annonce er inaktiv.
Søg på lignende virksomheder

Få besked hvis annoncen bliver aktiv

Køreklar nichewebshop (fritid/outdoor) med omsætning sælges

Ansatte
Under 5
Flytbarhed
Kan flyttes
Region
Sjælland
Gem annonce
Omsætning i 2017 på 400.000 DKK

Der er indgået samhandelsaftale med de førende brands inden for knive, multitools, lygter, økser m.m. Næsten alt fås hjem fra dag-til-dag - og du behøver således ikke binde en formue i ”sæsonlager”.

Shoppen har et stort potentiale med den rigtige ejer: Enten ved at udvide sortimentet inden for eksisterende produktgrupper eller ved at tage andre varer i sortiment.

Ved udvidelse af sortiment og rette produkt- og marketingmix vil man hurtigt kunne øge omsætningen markant.

Det får du:

• Køreklar Magento webshop i lækkert design
• Omsætning i 2017 på 400.000 DKK
• 600+ oprettede produkter m. tekster, billeder m.m.
• Adgang til 1000vis af varer inden for beklædning, fodtøj, tasker, telte, soveposer o.lign.
• Gode leverandøraftaler
• 2000+ nyhedsbrevsmodtagere
• Top-3 placeringer (Google) på dolk, kniv, lommekniv, foldekniv, jagtkniv, schweizerkniv, multitool o.lign. keywords
• Mindre varelager kan medfølge til kostpris

Overskuddet for de første 1,5 år er geninvesteret i markedsføring (primært linkbuilding og AdWords) + indkøb af varelager.

Webshoppen sælges pga. tidsmangel i ejerkredsen. Vi er to ejere af shoppen som desværre ikke længere kan finde tiden til at drive projektet i fællesskab pga. andet arbejde samt 2 x familieforøgelse og 2 x huskøb det seneste år.

Forretningen har indtil nu være kørt på hobbybasis, og vi er begge enige om at projektet ”fortjener” en dedikeret ejer, som vil vækste forretningen og indfri det enorme potentiale, som ligger i den.

For mere information kan jeg kontaktes gennem annoncen.

Økonomiske nøgletal

Omsætning 01. januar t.o.m. 31. december 2017: DKK 412.679 ekskl moms. Annoncering, vareforbrug og øvrige omkostninger kan dokumenteres efter indledende samtale med potentiel køber.

Produktet

Forretningen sælger knive, multitools, lygter og økser til friluftsmennesker i DK. Modsat de større frilufts-/spejderbutikker, har vi valgt at fokusere på at have et bredt sortiment inden for få produktgrupper. Vi har været klare i spyttet i forhold til hvad, vi er dygtige til - og dén positionering har vist sig at bære frugt: Flere kunder handler hos os fordi vi giver udtryk for at vi ved noget om de varer, de interesserer sig for - og flere vender tilmed tilbage, når de skal have suppleret op i knivsamlingen.

Markedsføringskanaler

Nyhedsbrev (2000+ modtagere), SEO, AdWords og en smule affiliate. Vi har eksperimenteret en smule med social - men her vil en ny ejer kunne hente meget salg, hvis han hun er dygtig til sociale medier eller entrerer med nogen, som er.

Omkostninger

Vareindkøb, lagerkapacitet (vi har d.d. alle lagervarer på 10 kvm), markedsføring, fragt/emballage, evt. løn

Aktiver

2000+ nyhedsbrevsmodtagere, introduktion til leverandører for overdragelse af samhandelsaftaler, evt. overtagelse af mindre varelager, evt. overtagelse af 3-4x lagerreoler + kasser, hvori forretningens varelager i dag er opbevaret.

Virksomhedens historie

I forbindelse med ophold i udlandet støtte den ene ejer på en række nichewebshops inden for dette felt/produktgrupper. I DK var der meget få direkte konkurrenter og de to nuværende ejere besluttede sig derfor at åbne en butik, som var stærkt inspireret af lignende shops i udlandet. Shoppen var tænkt som et hobby-/aftenprojekt - men allerede efter første halvår stod det klart, at projektet kunne blive til meget mere end en hobby.

Markedet

Markedet for salg af disse produkter på nettet vokser stødt. I juli 2016 blev en ny lov vedtaget, som gjorde det muligt at sælge en række produkter, som hidtil ikke har været tilladt at sælge i Danmark. Flere outdoorshops har fået øjnene op for disse produkter - men meget få har for alvor forsøgt at sætte sig på markedet. Forretningens målgruppe er fiskere, jægere, dykkere, undervandsjægere o.lign., som er kendt for at bruge mange penge på tøj/udstyr.

Svagheder/udfordringer

Nuværende ejere har været forsigtige med vareindkøb til lager. Det har desværre resulteret i mistet salg, når ikke man har kunnet levere hurtigt nok. Anbefalingen til ny ejer er derfor altid at lagerføre de mest populære produkter - og at afstemme forventninger ift. hjemtagelse af specialvarer. Nuværende ejer har i en periode kørt med større lager end hvad de normalt gjorde - og det har helt klart haft en positiv effekt på salg såvel som kundetilfredshed.

Eftersom shoppen har været kørt sideløbende med andet job, har svartider på mail i perioder været for lange (dog max et par dage). Yderligere, har telefonnummeret være taget af shoppen, således at al kommunikation er sket via mail. Anbefalingen til ny ejer er derfor at være vaks(ere) ved tasterne ifbm. kundemails og evt. -opkald.

Stærke sider

Webshoppen slår konkurrenterne på know-how og det brede udvalg inden for førnævnte produktkategorier.

Ideel køber

Den ideelle køber interesserer sig for outdoor/friluftsliv/natur og er måske jæger, fisker, dykker el.lign. i sin fritid. Måske har han/hun allerede en shop inden for feltet.

Ingen af de to nuværende ejere havde dog noget videre kendskab til produkterne ved opstart af webshoppen: Der er masser af godt informationsmateriale på nettet, ligesom flere leverandører hellere end gerne hjælper til med produktinformation mv. Det vigtigste er at en ny ejer er klar på sætte sig ind i sortiment+målgruppe.

Opstartshjælp

Sælger tilbyder oplæring og introduktion til shopsystem, varelager og leverandøraftaler.

Brug for rådgivning omkring køb eller salg af virksomhed?
Få hjælp af en virksomhedsmægler

Ekstra information

Visninger:
2054

Sælger kontaktet:
19

Følger annoncen:
6

Annonce id-nummer:
29172

Årsag til salg:
Fokus på andre forretninger

Annonce oprettet den:
20-12-2017
Udbudspris 65.000 DKK