” Er det nu vi skal gøre noget 100% sammen? Det var han frisk på” – Hør Asgers historie om købet af Bambuni.dk

Vi tog en snak med Asger (billede) som har købt bambuni.dk igennem Saxis.
Læs også: Efter 18 år i it-branchen tager Danny springet: “Jeg kan udleve min drøm”

Kan du fortælle lidt om dig selv og din baggrund?

Jeg hedder Asger Krag og er 28 år. Jeg bor i Esbjerg. Jeg er uddannet i herretøj, og arbejder stadigvæk fuldtid i butik.

I 2013 købte jeg mit første firma US Brazil Jeans, og holdte pause fra butikslivet for at køre fuld tid på mine jeans, samt som agent for andre brands.

Du har købt Bambuni.dk, hvordan kan det være valget faldt på den virksomhed?

Grunden til at vi købte webshoppen www.bambuni.dk var, at jeg arbejder inde for tøjbranchen og kan se hvordan udviklingen på bambus undertøj og strømper vokser.

Derfor var valget rigtig nemt for mig, så jeg ringede til min gode ven Anders som i forvejen arbejdet med web.

Jeg spurgte ham: ” Er det nu vi skal gøre noget 100% sammen? ” det var han frisk på. Efter to ugers tæt dialog med den tidligere ejer, var kontrakten på plads.

Allerede inden vi købte sitet og under forhandlingerne, havde vi i mellemtiden lavet en handlingsplan for hvad vi ville med shoppen som det første.

Vi har egentlig lavet hele webshoppen om.
Vi skal bruge et system, som vi har erfaring med og som vi hurtigt kan lave ændringer og tiltag i.

Derudover slipper vi også for den månedlige betaling til det gamle system.

Vi valgte WordPress fordi Anders har en bachelor i webudvikling og driver webbureau, hvor han producerer stort set alle hjemmesider og webshops i WordPress.
Vi vil bruge nogle af de samme markedsføringskanaler som før; Facebook og AdWords.

Men vi lægger ud på en lidt anden måde, med først at bruge tid og energi på Google Shopping for, at finde de rigtige søgeord og få en masse besøgende.
Senere vil vi så bruge Facebook til retargeting og også AdWords for at få billigere klik.

Vi fik nogle gode reviews med fra Trustpilot, men har valgt at fokusere mere på Googles review system, da det er gratis og pga. Trustpilots nedgang i bl.a. troværdighed.

Den helt nye hjemmeside kom i luften 1 måned efter vi overtog Bambuni.dk, og det gjorde at vi allerede kunne se flere salg på vores shop samt mere aktivitet på facebook. 

Læs også: Kenneth og hans kollega kaster sig ud i app eventyr

Hvad betyder det for dig at blive selvstændig?

Jeg synes det er spændende og vildt sjovt at arbejde med, ja, nu to virksomheder, ved siden af mit fuldtidsarbejde.

Jeg har altid arbejdet rigtig meget, så det er ikke nyt for mig at have mange bolde i luften.
Tværtimod er det med til at holde mig oppe, og gøre den jeg er.

Hvorfor blev handlen det igennem Saxis?

Saxis er utrolig nemt at have med at gøre, deres medarbejder er hjælpsomme, jeg følte de hele tiden har arbejdet professionelt.


Hvad er fremtidsplanerne for din nye virksomhed?

Næste projekt, og nok det største vi er gået i gang med, er at få lavet abonnementsløsning i bambusstrømper.

Da vi selv er to herre, er noget af det vi ikke gider, at skulle ud og købe sokker og undertøj.

Derfor vil vi tilbyde, at sende først bambusstrømper, men senere også muligheden for at få bambus undertøj; boxershorts, undertrøjer, t-shirts, trusser til kvinder, på abonnementsløsning så man hver, hver anden måned eller en gang i kvartalet får tilsendt vores produkter.

Vi vil også give en gulerod i form af at det bliver lidt billigere at bestille på abonnement.

Det skal bruge nemt og brugervenlig for kunderne så de selv kan stoppe deres abonnement, eller sætte på det på pause.

Læs også: Jimmi vil være Danmarks største inden for outsourcing af PA/Sekretær opgaver!

Hvem bruger Saxis?Interviews Og GæsteblogsKøb af virksomhedKøb og salg af virksomhederKøbercases | Artikler

Artikler som også interessere dig

Søren droppede sin direktørstilling i et stort internatio... Mette Jeannot 2024-09-20
Fra iværksætter: Min nye virksomhed, har jeg ikke startet... Mette Jeannot 2024-09-05
5 grunde til, at du bør sælge din virksomhed selv Mette Jeannot 2024-08-27
Derfor købte Kasper en etableret webshop frem for at star... Mette Jeannot 2024-05-21
Girlpower: En voldsom bilulykke og corona stoppede ikke E... Mette Jeannot 2024-03-18