Solbutikken.dk sælger UV-beskyttende sol- og badetøj til børn og voksne fra velkendte brands såsom Quiksilver, Roxy, Petit Crabe, Playhoes og Småfolk
Historien om solbutikken, er historien om to familier, der har fundet sammen for at få kompetencer og passion til at gå op i en højere enhed. Vi har snakket med Katarzyna som er den ene af de fire partnere i butikken.
“Vi er to ægtepar, der er gået sammen. Vi kommer alle fire med forskellige baggrunde, der hver især kan bidrage til fremtidig vækst. Jeg har en baggrund inden for pædagogikken, imens Yasmin, Jesper og Peter har finansielle baggrunde og jobs.”
Solbutikken er landets ældste webshop for UV-beskyttende soltøj, badetøj, badesko, badeudstyr mv. med fokus på børn.
Solbutikken kom til salg på Saxis i september 2018, og kort efter var der kontakt mellem de to ægtepar og sælgeren.
Shoppen er snart 15 år gammel og generede stadig fin omsætning, selvom den ikke fik den kærlighed, den fortjente. Derfor gik de to familier sammen om at skabe vækst i forretningen.
“Vi har løbende holdt øje på Saxis, andre databaser og i netværket generelt med henblik på at finde et interessant opkøbsemne.
Vi ville gerne sætte gang i væksten igen. Solbutikken.dk har en fornuftig track record, godt og interessant nichemarked og en troværdig ejer historik.
Ingen af os har været selvstændige før, og vi glæder os meget til at kunne skabe vores egen butik og arbejde for os selv frem for andre. Det giver en tilfredsstillelse at drive noget, man selv er ultimativt ansvarlig for.”
Ambitionen er klar, vi skal være på stranden til sommer
Drømmen om at få fod under eget bord, går hånd i hånd med en ambition om at skabe momentum i en forretning som har bevist sit værd, men som har manglet den rette strategi. De nye ejere har en klar ambition og en målrettet plan for hvordan den skal forløses.
“Den primære vækstdriver på den korte bane består i at få Solbutikkens aktivitetsniveau op i et leje, det var i for 2-3 år siden.
Dette skal ske gennem accelereret marketing baseret på viden om produktet frem for udelukkende tilbud. Hjemmesideoptimering og SEO bliver en stor del af dette, men også Instagram og Facebook skal bruges til at udvide kendskabet til sitet.
Vi vil primært fokusere på virtuelle kanaler, da historikken viser, at det er her potentialet ligger. Vi vil helt klart være at finde på stranden til sommer, men primært i form af, at der er en masse kunder, der har købt vores produkter.”
Det gode ved at have en bred partnerkreds er, at alle kan spille ind på deres kompetenceområder og på den måde få det hele til at gå op i en højere enhed. Det er også noget de har snakket om i det nye iværksætter team.
“Den daglige drift varetager jeg, imens Jesper, Yasmin og Peter hjælper til med marketingkampagner oprettelse af nye varer og lignende”
Nytåret blev fejret med en ny forretning
En salgsproces kan godt være lang og besværlig, men heldigvis var det ikke tilfældet for Katarzyna, Yasmin, Jesper og Peter og de fik afsluttet overdragelsen så de kunne fejre nytår med deres nye virksomhed.
“Kemien med sælger var rigtig god og oprigtig fra start, og forløbet var smertefrit: Vi havde lidt indledende mailkorrespondance, og så fik vi sat et møde op.
Efter lidt drøftelser frem og tilbage vedrørende pris og proces blev vi enige. Dette førte til endnu et møde mellem jul og nytår 2018, hvor vi underskrev transaktionsdokumenterne, foretog stikprøver på lageret og fik en generel overlevering.
Vi kørte direkte hjem og fik sat lageret op, hvorefter vi fik et glas champagne for at fejre, at det hårde arbejde nu begyndte.”
Vi ønsker de fire nye iværksættere god vind i sejlene med Solbutikken og glæder os til at se deres produkter på stranden til sommer.
Besøg Solbutikken.dk her:
Ikke kategoriseret