Sådan overdrager du din webshop

Køberen har endelig sat sin underskrift på købsaftalen – Din webshop er solgt!

Men hvad nu?

Nu skal det hele overdrages til køberen. Servere, domæner, konti, varelager osv.

Det er ikke så kompliceret som det måske virker, når man ikke har prøvet det før. Derfor vil jeg i dette blogindlæg hjælpe dig godt på vej, med overdragelsen af din webshop.

Jeg vil gennemgå følgende:

  • Domæne overdragelse
  • Serverflyt
  • Social Media konti
  • Varelageret

Læs også: Laver du også disse 3 fejl når din virksomhed er til salg online?

Domæne overdragelse

Denne gennemgang dækker .dk domæner – har du et andet domæne vil der typisk være en guide hos din registrar.

Step 1:

Gå ind på https://selvbetjening.dk-hostmaster.dk

Step 2:

Start med at logge ind med dit Bruger-ID og adgangskode:

Step 3:

Vælg “Overdrag (omregistrer)” i menuen “Administrer” i listen over dine domænenavne til højre

Step 4:

Angiv bruger-id’et på den person eller virksomhed, domænet skal overdrages til.

Kender du bruger-id’et på den, der skal overtage domænet, vælg “Anmod kendt bruger” og indtast bruger-id’et. Kender du ikke bruger-id’et, vælg “Anmod ikke-kendt bruger / ny bruger” og indtast en e-mailadresse. Klik på VIDERE.

Step 5:

Tjek om de indtastede oplysninger er korrekte og klik BEKRÆFT for at igangsætte overdragelsen.

Den nye registrant af domænenavnet vil nu modtage en anmodning pr. e-mail om at acceptere overdragelsen. Først når den nye registrant har accepteret, vil overdragelsen blive gennemført.

BEMÆRK! Hvis du kun er fuldmægtig på det domænenavn, der skal overdrages, vil der blive sendt en e-mail til den nuværende registrant med en anmodning om at godkende overdragelsen. Først når den nuværende registrant har godkendt, at domænenavnet overdrages, sendes der en e-mail til den fremtidige registrant, som også skal godkende overdragelsen, før den gennemføres.

BEMÆRK! Hvis du har omregistreret til dig selv, skal du selv acceptere overdragelsen, før den kan gennemføres.

Du kan også se denne video der forklarer processen: 

Læs også: Earn-out-aftale: En finansieringsmodel for virksomhedsoverdragelser

Serverflyt

I langt de fleste tilfælde vil serveren være hos en hosting udbyder som UnoEuro, Surftown, One.com m.fl. Derfor er det faktisk bare et spørgsmål om at overdrage dine loginoplysninger til din konto hos hostingudbyderen, til den nye ejer.

Vil du gerne overdrage din hostingaftale til en ny ejer, men beholde eventuelle andre webshops du har på samme konto, er der typisk en guide hos din hostingudbyder du kan følge til dette.

Social Media konti

Her vil jeg gennemgå de mest gængse Social Media aktiver, der skal overdrages i forbindelse med en webshop.

Facebook Page

Hvis du vil overføre din Facebook-side til en anden person eller konto, bør du først sikre:

  1. At de er din Facebook ven eller,
  2. De har “liket” din side.

Derefter går du til din side for at styre administratorerne. Klik på “Indstillinger” > “Sideroller” og begynd at skrive navnet, så det vises i feltet under ”Tildel en ny siderolle”. Klik på profilen for at placere den i feltet, og klik derefter på “Tilføj”.

Hvis navne metoden ikke virker, kan du prøve at indtaste deres e-mailadresse i feltet.

Når du har tilføjet den nye Administrator skal du fjerne din egen Admin-status. For at gøre det skal du blot klikke på “Rediger” ud for dit navn og derefter på “Fjern”.

Siden er nu under den nye administrators kontrol.

Instagram

At overdrage en Instagram konto er ekstremt nemt, du sender bare login oplysningerne til den nye ejer.

Hvis du bruger et kodeord som du bruger mange andre steder er det en god idé at ændre det først.

Læs også: Derfor skal du bruge en advokat til overdragelseskontrakten

Varelageret

Varelageret flyttes helt simpelt ved fysisk at flytte lageret. Hvis det ønskes kan du sandsynligvis også overtage den aftale webshoppen eventuelt har med et lagerhotel eller anden lagerfacilitet. Dette kan oftest klares ved at tale med lager udbyderen.

Hjælp Til SaxisHjælp til sælger

Artikler som også interessere dig

Køb og salg af virksomheder udenfor Danmark Niels Ryding Olsson 2022-11-14
Hvordan finder man en virksomheds værdi? Alexander Skieller 2020-03-18
Hvordan prissætter man sin virksomhed? Niels Ryding Olsson 2019-08-08
Luk virksomhed – en komplet tjekliste Niels Ryding Olsson 2019-04-02
Hvordan udbyder jeg min virksomhed til forpagtning? Niels Ryding Olsson 2019-02-12