Når eleverne bliver lærererne – rejsen til et iværksættereventyr

Jesper Dahlgaard foran Skive College hans daglige arbejdsplads

 

Travel Minds ønsker at finde den rejse som matcher netop dit behov! Dine rejsetilbud bliver sammensat ud fra dine ønsker og skræddersyet til dig. Send en rejseforespørgsel via Travel Minds og lad de mange rejsebureauer byde ind med deres bedste rejse til dig.

Siden Jesper Dahlgaard købte Travelminds.dk via Saxis, har han nu fået hjælp fra hans tidligere elever med sit iværksættereventyr. Hans elever står bag virksomheden Texta.dk der hjælper med tekster til virksomheder der har brug for mere synlighed på nettet og de sociale medier.

 – man kan sige, at rollerne nu er byttet om. Her er det dem, der er på hjemmebane, og mig, der må suge til mig af den viden, de har, siger Jesper Dahlgaard. (ref. skivefolkeblad.dk)

Kan du forklare lidt om dig selv?

Mit navn er Jesper Dahlgaard, jeg er født, opvokset og i dag bosiddende i Skive. Jeg er uddannet Cand merc. og underviser i dag i økonomi på Skive College. Jeg har en fortid i den finansielle sektor inden for investeringsområdet.

Hvorfor købte du virksomheden?

Jeg har i flere år haft lyst til at drive egen virksomhed og drives af at skabe resultater og have ansvaret for succes, hvilket går hånd i hånd, når man har egen virksomhed. Jeg har tidligere haft ideen om at skabe rejsebranchens svar på Autobutler, men de store etableringsomkostninger har bremset mig, men med købet af Travel Minds kunne jeg komme i gang med projektet til en overkommelig pris.

Hvilke erfaringer føler du at du har fået af at være selvstændig?

Er du sindssyg det giver mange erfaringer, at være selvstændig… Det har jeg fundet ud af selvom jeg kun har været det i godt en måned. Der er kæmpe forskel på at arbejde med ting på et teoretisk plan i forhold til den praktiske udførelse.

Det er super spændende og til tider krævende, at opnå den indsigt og de erfaringer, der skal til for at drive sin virksomhed på en succesfuld måde. Inden jeg købte min virksomhed havde jeg meget lille eller slet ingen erfaring med affiliate marketing, rejsebranchen, SEO, Google Analytics osv., men allerede efter en måned er jeg blevet meget klogere, men det er dælme også meget at lære endnu.

 

Læs hele artikelen fra Skivefolkeblad her: Ungt firma har vokseværk: Nu er der 42 på lønningslisten

 

Hvad betyder det for dig personligt at du er blevet virksomhedsejer?

Frihed kan være mange ting. At være selvstændig og have job ved siden af betyder ikke ligefrem at man kan gøre hvad man vil, men meget lange arbejdsdage, men det er underordnet, når man brænder for det. Jeg arbejder selvfølgelig stenhårdt for at skabe en succes med Travel Minds, men de erfaringer det giver at være selvstændig er uvurderlige.

På sin vis kan det måske virke som et håbløst projekt, at gå ind i noget, hvor jeg har så lidt erfaring som er tilfældet her, men jeg er overbevist om, at min evne til at blive ved med at arbejde til tingene lykkedes vil være min vej til succes i det her projekt.

Hvor ser du dig selv om 5-10 år og hvor er Travelminds henne der?

Om 5-10 år er jeg sikker på Travel Minds er top-of-the-mind hos rigtig mange danskere, når de skal ud og rejse. Målet er at mange danskere, der ikke vil bruge tid på at søge efter tilbud, men blot har nogle krav til deres rejse, vil bruge siden og på den måde få opfyldt deres ønsker omkring deres rejser.

 

 

Hvad er din vision for virksomheden?

På kort sigt er min vision, at få skabt en virksomhed, der genererer noget omsætning, hvor der kontinuerligt kommer kunder i butikken. Jeg er meget tilfreds, hvis virksomheden bare de første år kommer til at løbe rundt.

På længere sigt drømmer jeg naturligvis om en virksomhed, der genererer et stort overskud, men som tidligere skrevet er det i høj grad det med at få tingene til at lykkedes, der driver mig i højere grad end økonomisk succes.

Hvad er fremtidsplanerne for din nye virksomhed?

Fremtidsplanerne er mange, men det er vigtigt at holde hovedet koldt og få gjort tingene i den rette rækkefølge. Jeg arbejder i øjeblikket med at få flere rejsebureauer med ombord og arbejder samtidig med planlægningen af markedsføring overfor forbrugerne. Jeg får faktisk stor hjælp af tre tidligere elever, der har startet virksomheden Texta i Århus og har stor succes med SEO, PPC og anden online markedsføring for virksomheder.

 

 

Nu hvor du har købt Travelminds skal du så ud og rejse mere?

Jeg elsker at rejse, så jeg håber, da på sigt, at investeringen kan give så meget frihed, at jeg kan komme ud og opleve verden, men på den anden side drives jeg af at have gang i en masse ting, så jeg kommer nok til at kede mig, hvis jeg skal rejse meget mere end jeg gør i dag. Man kan jo egentlig sige, at det sjoveste ved at have råd til at rejse som man vil eller købe det man har lyst til, er ikke selve rejsen eller bilen, men succesen med det arbejde, der ligger bagved at komme dertil.

Fejrede du købet? Blev der poppet champagne og spist kage, eller stod aftenen på dejlig mad og god vin? Eller noget tredje?

Jeg var naturligvis glad, da købet var en realitet, men jeg er jo fra Vestjylland, så der skal ikke fejres noget før der kommer noget salg. Alle kan jo købe en virksomhed.

 

Se mere på:

Indlægget er lavet i samarbejde med Jesper Dahlgaard og med reference til Skivefolkblad.dk

Købercases | Artikler

Artikler som også interessere dig

Søren droppede sin direktørstilling i et stort internatio... Mette Jeannot 2024-09-20
Fra iværksætter: Min nye virksomhed, har jeg ikke startet... Mette Jeannot 2024-09-05
Derfor købte Kasper en etableret webshop frem for at star... Mette Jeannot 2024-05-21
Girlpower: En voldsom bilulykke og corona stoppede ikke E... Mette Jeannot 2024-03-18
Købte virksomhed og skabte 300% vækst på 8 måneder Philip Roager 2019-11-07