‘
Som iværksætter ved jeg personligt at én virksomhed kan være rigeligt arbejde. Morten Spang, der driver et marketingbureau, kunne dog se synergier i at drive en webshop ved siden af – så sådan en har han selvfølgelig købt!
Synergier mellem virksomhederne
Morten Spang bor i Greve sammen med sin kone og deres to små piger. Han har ligeledes kontor i Greve, hvorfra han driver online marketing-bureauet Visibilis. Han har drevet Visibilis i de sidste knapt 5 år, og er derfor efterhånden erfaren indenfor online marketing – derfor tænkte han, at han ville prøve at eje en webshop:
“Da jeg har ekspertise og viden omkring online markedsføring, har jeg ofte været på udkig efter en webshop, som jeg kan drive ved siden af mit virke med Visibilis. Smykkebranchen har altid fascineret mig, og da der her er tale om smykker i en meget høj kvalitet, men i et ordentligt prisleje, så var det om at slå til.” forklarer han og fortsætter.
“Årsagen til at det blev Nirbana Soul var, at det er et unikt produkt, hvor jeg ikke skal kæmpe mod andre virksomheder på prisen, da jeg ejer smykkemærket, så selv om der er mange smykkevirksomheder, så er der ikke nogle andre, som uden at handle med mig, tilbyder vores mærker: Nirbana Soul, Dusk to Dawn og Savage by Nirbana Soul.“
Hertil spurgte jeg Morten, om ikke det giver nogle udfordringer i hverdagen at drive to virksomheder, samtidigt med at han har kone og to små børn. Han ser dog ikke nogle problemer i at tilføje endnu en virksomhed til CV’et.
”Det er ingen hemmelighed at det er ekstremt hårdt arbejde med to virksomheder, men med min kones og mit fælles mål har jeg stor opbakning hjemmefra, hvilket gør at jeg kan tage aftener og weekender i brug, når der er brug for det. Uden den støtte og opbakning ville det ikke kunne lade sig gøre, men i og med jeg brænder for mine virksomheder, og min kone og jeg har vores drømme og mål, så er det meget sjovere, end at ligge en masse arbejdstimer for en andens drøm. Arbejdstimer for min egen drøm, kan vel betragtes som en hobby.”
Læs også: Fra fleksjobber til glad iværksætter
Ambitioner for fremtiden
Mortens kone er sygeplejerske, og det medfører ind imellem, at hun må arbejde på nogle utraditionelle tidspunkter, hvor det måske ville være sjovere at være sammen med familien – som eksempelvis jul og nytår. Derfor ønsker parret at hun skal inddrages i virksomheden på længere sigt:
“Jeg vil meget gerne vækste virksomheden, så den kan bære at min kone kan fastansættes inden udgangen af 2017 og derefter skal den gerne generere en ekstra indkomst, som skal være en buffer til ‘dårlige’ tider.
Målet er, at min kone på et tidspunkt skal indgå i virksomheden, så hun kan få en større frihed til at være mere sammen med børnene og få hverdagen til at fungere, så også jeg kan bruge mere tid med hende og børnene.”
Med så ambitiøse planer for fremtiden, må man naturligvis også have en plan for, hvordan man vil opnå denne vækst, og det har Morten også:
“Lige pt. er der f.eks. ikke meget salg til forhandlere og jeg vil meget gerne, allerede efter sommerferie perioden begynde at udbygge et forhandlernetværk, så smykkerne kan komme ud i butikkerne rundt omkring. Med den kvalitet og den pris vi kan gå ud med, er der et stort marked.”
Læs også: En ide om at være selvstændig startede for to år siden – nu har Karsten købt BestPromotion
Lyder det som noget for dig?
Hvis der skulle sidde nogle derude og blive inspireret, til at gøre det samme som Morten Spang, så bad jeg ham fortælle lidt om hvad han havde gjort for at finde en virksomhed, samtidig med han drev Visibilis.
“Jeg har været signet op til Saxis i lang tid og har kendt til det lige siden I gik i luften med nyt navn og også før det. Jeg har løbende fået nyhedsmails med virksomheder til salg og har til tider kigget, hvad der var til salg og da jeg så læste annoncen for salget af Nirbana Soul slog jeg til.” fortæller han og tilføjer et par ord om processen:
“Processen har været fin og det har været nemt at gå til. Sælger har været god til at svare meget hurtigt på min henvendelse, så det er gået smertefrit.”
Saxis ønsker Morten al held og lykke med den nye forretning.
Hvem bruger Saxis?Købercases | Artikler