Hvis du leder efter et sted at sætte din restaurant til salg, er du kommet til det helt rette sted. Saxis er Danmarks største online virksomhedsbørs og vi har restauranter, caféer, butikker m.m. til salg i hele Danmark. Denne guide er skrevet til dig.
Hvis du leder efter en restaurant du kan købe, kan du læse vores guide til det her.
I guiden her vil jeg forsøge at dække de vigtigste områder du skal have med i dine overvejelser når du sætter din restaurant til salg.
I guiden vil jeg komme ind på:
- Hvordan du forbereder dig på at sætte din restaurant til salg
- Hvordan du rammer de rette købere til din restaurant
- Hvordan du sætter en realistisk salgspris på din restaurant
- Hvilke spørgsmål du skal forberede dig på at få fra potentielle købere
Hvordan forbereder du dig på at sætte din restaurant til salg
Når du skal igang med processen, at sælge din restaurant, er der nogle forberedelser du bør gøre inden du offentligt annoncerer din restaurant til salg.
Først og fremmest er det vigtigt at du tænker over, hvad dit mål er med salget. Det er vigtigt fordi, at du undervejs i salgsprocessen, vil skulle tage nogle beslutninger, indgå kompromisser m.v. og her er det vigtigt, at du hele tiden husker på, hvad dit mål er med salget.
Er dit mål at du vil have en bestemt pris for restauranten før du er villig til at sælge? Er dit mål at du hurtigst muligt skal ud af den daglige drift grundet sygdom, stress, flytning eller noget andet? Er dit mål at restauranten skal drives videre i samme ånd som tidligere, bare uden dig som ejer?
Der kan være mange forskellige årsager til, at man sætter en restaurant til salg og ingen af dem er rigtige eller forkerte. Det vigtige er bare, at du er klar over, hvad netop din årsag og dit mål er.
En anden ting der også er vigtig at tænke over, er hvad din tidsramme er for salget. Generelt er et virksomhedssalg en lang proces. Det kan tage alt fra 6 måneder til flere år at sælge en restaurant. Det kommer selvfølgelig ofte an på hvor høj en pris man forlanger for restauranten samt, hvor kræsen man er omkring hvem der overtager restauranten.
Det er også vigtigt, når man overvejer sin tidsramme, at man tænker over hvor lang en overdragelsesperiode man vil tilbyde den nye ejer. Der vil næsten altid være en periode efter købet, hvor du hjælper den nye ejer i gang med at drive restauranten. Dette skaber en større tryghed for køberen og kan ofte være et punkt hvor du kan forhandle dig til en højere salgspris ved at give lidt ekstra.
Dernæst er det selvfølgelig vigtigt at tænke over hvad du skal have for din restaurant. Dette kommer jeg dybere ind på senere i guiden.
Hvordan rammer du de rette købere til din restaurant
Når du sætter din restaurant til salg, skal du gerne have fat i de rette købere. Det nytter ikke noget at du får fat i folk som bor i den anden ende af landet, eller som slet ikke har kapital til at købe din restaurant. Som sælger vil jeg gerne have fat i nogle købere der matcher mine ønsker.
Ved salg af restaurant, er beliggenheden en ekstremt vigtig del af virksomheden og derfor er det selvfølgelig også vigtigt at du rammer købere der aktivt søger efter en restaurant til salg i København, Roskilde, Århus, Aalborg, Odense eller et hvilket som helst andet sted i landet.
Den traditionelle måde at gøre dette på, er ved, at sætte en annonce i lokalavisen. Mange lokale erhvervsdrivende læser lokalavisen.
Ulempen er selvfølgelig, at det er der også mange andre der gør og derfor kan man ikke helt styre hvem man rammer med sådan en annonce
Online annoncering er et ekstremt godt redskab til at ramme de rette mennesker, med det rette budskab, på det rette tidspunkt, det rette sted i landet. Det er det vi er gode til i Saxis, altså at fange de rette købere til netop din restaurant, uanset hvor i landet de befinder sig.
På Saxis samler vi hele tiden nye købere ind til vores køberkartotek og indekserer dem efter hvilken type virksomhed de søger. Når der bliver oprettet nye restauranter til salg vil alle de købere i vores kartotek som søger restauranter i netop det område blive gjort opmærksomme på, at der nu er kommet en restaurant til salg der passer på deres kriterier.
Derudover annoncerer vi hele tiden for de virksomheder vi har til salg så potentielle købere der ikke allerede kender til Saxis også bliver opmærksom på dem. Dette gør vi på Facebook, linkedin, Google, Amino.dk og via bannere på mange forskellige erhvervs hjemmesider.
Køberne kan kontakte dig gennem din annonce på Saxis.
Hvordan sætter du en realistisk salgspris på din restaurant
Det er altid svært at sætte en salgspris når man sætter sin restaurant til salg. Der er dog visse regler man kan følge for at give sig selv et godt udgangspunkt.
Mange som køber en restaurant tænker på hvornår deres investering er tjent hjem. Prisen bør altid tage udgangspunkt i hvad køberen kommer til at tjene på restauranten i fremtiden. Når det er sagt, så kan man jo ikke se ind i fremtiden og derfor kan man ikke bare fremskrive indtjeningen de næste 20 år.
Men mange synes at det er fint, hvis deres investering er tjent hjem efter 3-5 år.
Derfor kan man regne på, hvad restauranten tjener pr. år og hvad ejeren tjener pr. år og så fremskrive det nogle år ud i fremtiden.
Det vil altså sige restaurantens overskud efter skat og ejerens løn efter skat. Lægger du disse to tal sammen har du det, som ejeren kommer til at tjene på at drive restauranten om året.
Derefter kan du så gange med det antal år hvorefter investeringen skal være tjent hjem.
Eksempel:
Antal år inden investeringen skal være tjent hjem: 4 år
Overskud pr. år efter skat: 200.000 kr.
Ejerens løn efter skat: 200.000 kr.
Restaurantens gæld: 500.000 kr.
Forhandlingsgrundlag: (200.000 + 200.000) * 4 – 500.000 = 1.100.000 kr.
Dertil kan der selvfølgelig være andre aspekter der trækker prisen op eller ned. Det kan f.eks. være en ekstremt god placering eller godt omdømme som gør at man kan fremskrive de økonomiske resultater, længere ud i fremtiden, fordi der er en større sandsynlighed for, at de holder.
Hvilke spørgsmål skal du forberede dig på at få fra potentielle købere
De potentielle købere du kommer i kontakt med vil have mange spørgsmål til den restaurant du har til salg. En god sælger, kan til enhver tid svare kompetent på et givent spørgsmål fra en potentiel køber.
Derfor er det vigtigt at du forbereder dig lidt på hvilke spørgsmål der måtte komme. Forbered dig også mentalt på, at der kommer mange og at det er helt naturligt. Det er en stor beslutning at købe en virksomhed og en køber er i sin gode ret til at ønske yderligere information inden der tages en beslutning.
Her er nogle af de spørgsmål der oftest bliver stillet til personer der har en restaurant til salg:
- Hvor mange kunder kommer igennem om dagen
- Hvad er den gennemsnitlige omsætning pr. bord
- Hvordan omsætning, dækningsbidrag og overskud har udviklet sig i restaurantens levetid
- Hvordan vagtplanlægningen med ansatte foregår
- Hvordan omkostningerne er fordelt
- Hvor meget du tager ud i løn til dig selv om måneden
- Hvordan huslejen er i forhold til området
- Hvordan vilkårene er i lejekontrakten
- Om der vil være mulighed for at deltage i arbejdet i restauranten et par dage
- Hvor meget restaurantens drift er afhængig af dig (eller om de ansatte kan drive den selv)
- Er restauranten både til salg eller lejes ud, eller er du udelukkende interesseret i et salg?
Hvis du har forberedt nogle gode svar på ovenstående spørgsmål så får du en lettere salgsproces.
Hver gang du får et spørgsmål fra en potentiel køber kan du regne med at få det igen senere, så sørg for at skrive det ned og tænke over det bedst mulige svar på det.
Overvejer du om du skal sætte din restaurant til salg på Saxis eller bruge en restaurantmægler? – Læs mere her for at finde ud af hvad der er bedst for dig
Hjælp Til SaxisHjælp til sælgerIkke kategoriseretSalg af virksomhed