I denne artikel vil jeg gøre rede for hvilke virksomheder der er blevet solgt gennem det sidste år på Saxis. Forhåbentlig kan det give dig et bedre indtryk af dine chancer for et salg, samt hvordan du kan forbedre dem.
Læs også: Overdragelse af TrafikAlarm startede på Saxis
Endnu et år er gået
Derfor har vi kigget vores data igennem for at give dig, som bruger af vores portal, et indblik i hvilke virksomheder der har held med at finde en køber.
Du kan læse dig frem til, hvilke typer af virksomheder der er blevet solgt, hvad de er blevet solgt til, hvorhenne i landet samt hvilken branche de har opereret indenfor.
Derudover har vi også kigget lidt på, hvor mange visninger og henvendelser på din annonce der i gennemsnit skal til, før en køber findes.
God læselyst og fortsat held og lykke med salget!
Hvilke typer virksomheder bliver solgt?
Virksomhederne der sættes til salg, på Saxis er inddelt i 8 forskellige typer. Webshop er den type af virksomhed der sælges klart flest af. Hele 52% af alle solgte virksomheder, det sidste år, har været inden for denne type.
Næst største gruppe er websites, med 14%.
Hvad årsagen er til dette kan vi kun gætte på, men vores teori er at det skyldes lavere priser samt færre udfordringer i forbindelse med overtagelsen.
Vi har dog som det ses af grafen ovenfor også solgt en del andre typer virksomheder.
Har du en virksomhed der ligger i én af de andre typer, er det dog bestemt ikke umuligt. Service virksomheder og ejendomme har også været gode sælgere i 2014. Det kan være at det blot kræver lidt ekstra salgs arbejde fra din side.
Læs også: Hvem køber en virksomhed på nettet?
Hvor meget bliver der solgt for?
Samlet set er der i løbet af det sidste år blevet solgt for 80,5 mio. kr. virksomheder på Saxis. Hvor meget de enkelte virksomheder er blevet solgt for har vi kigget lidt på.
Det fordeler sig sådan her:
Den virksomhed der er solgt for det højeste beløb de sidste 12 måneder er til 4,5 mio. kr.
Dog ligger de fleste salg som det ses på diagrammet ovenfor i grupperne 10-50.000 kr. og 100-500.000 kr.
Generelt er det lettest at sælge en virksomhed til en mindre pris, fordi det er lettere for køber at finansiere købet. Det betyder dog ikke at du ikke kan sælge en virksomhed der er mere værd, gennem vores platform, det betyder blot at det kræver noget mere af dig som sælger. Hvis du er i tvivl om hvad du kan gøre, kan du altid tage kontakt til os pr. telefon eller email, så kommer vi gerne med råd.
Hvor i landet bliver der solgt virksomheder?
Når vi kigger på hvor i landet de virksomheder der bliver solgt ligger, så er det tydeligt at den største aktivitet ligger i Storkøbenhavn, hvis man kigger på enkelte områder.
De fleste virksomheder er kategoriseret som “hele landet”, dette er fordi der typisk vil være tale om internet baserede virksomheder som let kan flyttes og måske opererer mange forskellige steder fra.
Dernæst kommer Midtjylland hvor vi også oplever en rigtig stor koncentration af iværksættere og selvstændige. Midt jyderne har tilsyneladende godt held med at sælge deres virksomheder, såvel som at starte dem.
Vi mener at denne statistik ikke kun viser hvor virksomheder bliver solgt, men i virkeligheden også hvor køberne befinder sig i landet. Søger du en køber kan det derfor give dig en idé om hvor du skal søge, hvis du gerne vil sætte lidt mere skub i tingene.
Læs også: Jesper Buch: Just-Eat startede med at jeg var sulten
Hvordan fordeler det sig på brancher?
Ligesom det kunne ses under de forskellige typer af virksomheder, ses det også tydeligt her, at der er gang i internet handlen. Den branche hvor der er solgt flest virksomheder er online detailhandel og det vil altså sige webshops.
Internet butikkerne er kommet for at blive og det ses tydeligt at der er mange, der gerne vil overtage en eksisterende webshop som kan drives videre.
Står du derfor med en webshop der skal sælges er vores vurdering at du har en god chance i øjeblikket.
Virksomheds handlerne fordeler sig sådan her:
Har du svært ved at se teksten på diagrammet her, kan du klikke på billedet og få det frem i en ny fane, hvor du kan zoome.
Som det ses sælges der virksomheder inden for en bred vifte af brancher.
Detailhandel, både digital som fysisk, er store grupper. Hotel og restauration er også en branche, hvor der er blevet handlet en del det sidste år og det er vores indtryk at netop hotel og restauration, er en branche som tiltrækker mange iværksættere.
Vi forventer at de næste 12 måneder bliver gode for sælgerne. Der er generelt mere interesse for iværksætteri end nogensinde før og flere og flere erhvervsdrivende bruger internettet til at begå sig. Også når der skal investeres i nye projekter.
Vi forventer stadig at internet baserede virksomheder vil være blandt dem, der handles mest og det skyldes som sagt de lave priser og den mere simple overdragelses proces i samspil med tidens trends.
Dog forventer vi også at se en stigning i antallet af større virksomheder der bliver solgt, da vi oplever at de mere kapitalstærke købere begynder at melde sig.
Hvad skal der til for at blive solgt?
Vi har kigget lidt på, hvor mange visninger og henvendelser der har været på de solgte virksomheders annoncer.
I gennemsnit er annoncerne blevet vist frem til 1.465,14 interesserede købere før det har resulteret i et salg.
Annoncerne har i gennemsnit fået 28,29 henvendelser, før der er fundet en køber som der kan laves en aftale med.
Hvad kan du bruge disse tal til?
Det kan give dig en idé om hvor mange du skal i kontakt med før der findes en køber. Sætter man sin virksomhed til salg gennem os, er der god chance for at finde én at handle med. Men man skal huske at gøre en indsats.
Læs evt. Hvordan kommer du i kontakt med flest mulige købere?
Hvem bruger Saxis?Købercases | Artikler