Den amerikanske IT gigant Amazon og deres service Amazon FBA er på vej ind i Norden med hastige skridt og hvis du ikke endnu, har fundet ud af hvad det betyder for din virksomhed, er det tid til at læse op på det.
Amazon kommer nemlig ikke bare med deres egne produkter, de vil også sælge dine. Hvis du er hurtig og forstår fordelene for dig, kan det blive det bedste der nogensinde er sket for din forretning – Men det kan også gå den anden vej, det er faktisk helt op til dig.
I dette indlæg vil jeg kaste lys over den Amazon service som nok er vigtigst for dig der har en webshop eller bare handler med fysiske produkter, nemlig Amazon FBA.
Amazon FBA (Fulfillment by Amazon) er en service hvor Amazon står for salget af dine produkter. Amazon sælger, leverer og yder kundeservice – internationalt, på dine produkter. Det eneste du skal koncentrere dig om, er altså, at have et godt og konkurrencedygtigt produkt.
Hvordan fungerer Amazon FBA?
Du kommer igang med Amazon FBA ved at gennemgå disse 5 trin:
- Opsætning af Amazon FBA konto. Amazon har en simpel oprettelses proces du skal igennem for at komme i gang med at oprette produkter – Kom igang her
- Opret dine produkter. Du kan enten oprette dine produkter et af gangen, i “bunker” eller ved at integrere dit lagersystem med Amazons API.
- Sørg for at dine produkter er helt klar til at blive sendt. Amazon tilbyder at sende dig de remedier du skal bruge til at pakke og mærke dine produkter.
- Send dine produkter ind til Amazon. Gennem Amazons hjemmeside, kan du finde frem til hvordan du sender dine produkter ind til Amazon, så de kan komme på lager i et af Amazons FBA centre.
- Amazon sælger dine produkter. Alle Amazons kunder kan nu købe dine produkter på Amazon.com og Amazon står for at plukke, sende og yde kundeservice på produkterne.
Hvad kan jeg bruge Amazon FBA til?
Hvis du allerede sælger produkter, kan du lade Amazon stå for “alt det kedelige” og du kan koncentrere dig om dit produkt.
Med Amazon FBA, får dine produkter endda en international rækkevidde fra den ene dag til den anden, så bare det at komme på platformen, kan få din forretning til at vokse.
Nu lyder det hele måske meget nemt og ligetil men man skal holde sig for øje, at med international rækkevidde, kommer også international konkurrence.
Dine produkter er måske kommet på Amazons FBA service, men det er der også rigtig mange andre virksomheders produkter der er. Så det handler om at have et godt produkt.
Hvordan vurderer jeg konkurrencen?
Du kan vurdere konkurrencen for dit produkt på Amazon, ved at søge efter det og kigge på hvor mange “reviews” de konkurrerende produkter har.
Reviews er kundeanmeldelser fra dem der har købt produkterne på Amazon. Mange brugere af Amazon, vælger de produkter som har flest anmeldelser, da man på den måde kan være mere sikker på at produkter er ordentligt.
Men det betyder også, at du kan vurdere hvor svært det er for dig at komme ind med et givent produkt. Hvis der er konkurrerende produkter som har mange anmeldelser i forvejen kan det være svært at blive valgt.
Er der derimod ikke så mange anmeldelser på de konkurrerende produkter, kan det være lettere for dig at komme ind.
Konkurrence betyder ikke at det er umuligt, det er bare sværere og dyrere.
Hvordan vurderer jeg efterspørgslen?
På samme måde som du kan analysere konkurrencen ved at kigge på reviews, kan du analysere efterspørgslen, ved at kigge på den “bestseller rank” som Amazon giver alle produkter.
Denne rank, fortæller hvor mange produkter af denne type der bliver solgt på Amazon. Jo tættere tallet er på 0, jo flere produkter bliver der solgt.
Der findes værktøjer online som kan hjælpe dig med at omdanne bestseller rank til konkrete salgstal. Se bl.a. her: Junglescout estimator tool
Det eneste du skal gøre er, at vælge produktkategorien og taller for bestseller rank på det produkt du undersøger, så får du et estimat af hvor mange produkter der sælges om måneden.
Hvordan kommer jeg igang med at sælge?
Når du har vurderet salgbarheden af dine produkter og måske fundet frem til hvor de lavest hængende frugter er og dermed hvor du skal starte, kan du oprette dine produkter på Amazon FBA.
Hvordan opretter jeg mine produkter?
Selve oprettelsen af produkterne er meget simpel. Du vælger produktkategorien, indtaster navnet på produktet og navnet på din virksomhed, udfylder information og beskrivelse – ligesom du normalt ville gøre for at oprette dine produkter i din egen forretning eller webshop.
Dernæst kommer, at du skal have stregkoder til dine produkter. Amazon FBA leverer en såkaldt “FNSKU” stregkode til dig. Denne kode skal du sende til din leverandør/producent eller hvem der har produkterne inden de bliver sendt ind til Amazon. Stregkoderne sættes på pakkerne inden de sendes ind til Amazon.
Du kan tilføje professionelle produktbilleder til dine produkter på Amazon, hvilket anbefales for at opnå de bedst mulige resultater.
Du bestemmer selv hvordan din indpakning skal se ud og det anbefales også her at lave en flot og professionel emballage så dine produkter skiller sig ud når de kommer frem til dine kunder.
Det sidste du skal gøre for at komme i gang med at sælge er, at oprette en shipping plan. Dette gøres også gennem Amazon FBA portalen og du bliver guidet igennem hele processen.
Hvordan kommer jeg igang med at sælge?
Når du begynder at sælge produkter på Amazon FBA handler det om at blive set. Faktisk meget ligesom du i dag skal sørge for at man kan finde din webshop ved de rigtige søgninger på Google.
På Amazon, søger kunderne også efter et bestemt produkt og Amazon forsøger, ligesom Google, at finde de mest relevante resultater på søgningen.
Så hvordan får du dine produkter på side 1 på de rette søgeord?
Det gør du ganske enkelt ved, at sælge flere produkter og få gode produktanmeldelser.
Så når du lancerer dine produkter på Amazon, skal du sørge for at du får lavet salg så hurtigt som muligt, samt at der bliver givet gode anmeldelser fra kunderne.
Hvordan skaber du salg fra starten?
Her er et par strategier du kan bruge:
- Lav en tilbudskampagne og få den ind på dealsites og apps: Giv en kæmpe rabat på dine produkter. Mellem 50-90%, bare for at få så mange salg igennem som muligt og sørg for at få din kampagne ud på en masse dealsites, apps m.v.
- Saml e-mailadresser før opstart: Mens du sætter din Amazon FBA konto op, kan du lave lidt reklame, f.eks. på Facebook og indsamle mailadresser på dem som er interesseret i at købe dit produkt og så sende dem et godt tilbud når du har lanceret.
- Kør Facebook kampagner med store rabatter: Når dine produkter er lanceret, kan du få trafik og salg ved at køre Facebook kampagner med store rabatter. 50-80% anbefales.
- Lav Amazon PPC kampagner: Amazon, har deres eget PPC system ligesom Google AdWords hvor du kan sætte kampagner op og betale for klik ind til dine produktsider.
Nu sidder du måske og tænker: “Jamen, var det ikke meningen at Amazon stod for salget?”
Det er meningen at produkterne sælges gennem Amazon, men det kræver at du lige får skubbet produktet i gang, så kunderne kan finde det når de søger på Amazon.
Udover ovenstående salgsaktiviteter skal du jo huske at sørge for, at kunderne får så god en oplevelse, at de gerne vil give en god anmeldelse efter købet.
Gennem Amazon, kan du også sætte e-mails op som bliver sendt til dem der køber dine produkter og beder om en anmeldelse af oplevelsen.
Konklusion
Så nu ved du lidt mere om Amazon FBA og hvordan det kan bruges.
Amazon FBA kommer og jo før du sætter dig ind i hvordan du kan bruge det til din fordel, jo bedre er du stillet.
Du kan også vælge at tage konkurrencen op mod verdens største online retailer, men det vil jeg personligt ikke råde til.
Sæt dig ind i Amazon FBA før din konkurrent gør det og opnå konkurrencemæssige fordele og vækst.
Samtidig, vil det at få en god forretning op at køre med Amazon, gøre det muligt for dig, at fokusere 100% på dit produkt.
God fornøjelse og arbejdslyst!
ArtiklerDrift af virksomhede-commerce